Brev til Puk: Min syge mand skælder mig ud

Lørdag, 3. september 2022
Af Puk Elgård. Foto: Colourbox
Den bekymrede læser forsøger at hjælpe sin syge mand, men det ender i stedet med, at han bliver sur, og skælder hende ud. Læseren har svært ved at trænge igennem til sin mand, og spørger Puk til råds. 

Min mand gennem mange år er blevet akut syg og har pludselig mistet en stor del af sit syn.

Nu er han i gang med en længere udredning, men det går altså meget langsomt. Han har aldrig rigtig været syg eller gjort brug af lægerne, og han kender slet ikke sygehusvæsnet.

Han tror, at han bare fra den ene dag til den anden kan ringe og få en tid hos en speciallæge, men jeg har været noget mere i kontakt med sundhedsvæsnet og ved, at der kan være meget lange ventetider.

Han er selvfølgelig plaget og bange for, at han er ved at blive blind, men hvis jeg foreslår at tage over eller ringe til læger for ham, skælder han mig ud og siger, at jeg stresser ham. Det er meget stressende at bo sammen med ham i øjeblikket, og hans tilstand påvirker hele familien, men nok mest mig, for det er mig, der får det ene møgfald efter det andet.

Jeg kan ikke få ham til at forstå, at vi skal have fart på og få indhentet tider hos diverse læger, så vi kan få en afklaring på, hvad han fejler.

Hvordan skal jeg dog trænge igennem til det stædige væsen?

Den bekymrede hustru

Kære Den bekymrede hustru

Jeg kan godt forstå, du er bekymret. Jeg kan godt forstå, det er svært at kigge ind fremtiden, når du ikke ved, hvad din mand fejler. Jeg kan også forstå, at det hele ville gå meget hurtigere, hvis du overtog, men jeg kan til gengæld også se ud fra dit brev, at din mand har brug for, at det hele går lidt langsommere.

Han må være i lidt af en choktilstand. Hans syn forsvinder, han er pludselig havnet mellem læger, han slet ikke er vant til, hans kone presser ham, og hans fremtid er usikker. Han har meget mere brug for, at du støtter ham end skubber til ham.

Vi kan ikke altid få tingene til at ske i vores eget tempo. Tro mig, den følelse kender jeg alt for godt. Jeg er også en, der handler meget hurtigt, men det er bare ikke alle, der føler, at de kan følge med, og så kan man komme til at tromle folk ned på vejen.

I stedet for at hundse med ham må du holde hans hånd og støtte ham og vise ham, at du er der og tager med ham, når han er klar. Jeg ved ,det er svært, men lov mig, at du øver dig. God bedring med ham.

Mange hilsner fra Puk.