Brev til Puk: Nu trænger jeg til omsorg

Lørdag, 26. februar 2022
af Puk Elgård. Foto: PantherMedia
Læseren har støttet sin mand under hans kræftforløb, og al fokus har været på ham. Nu er hverdagen så småt tilbage, og hun kan mærke, at hun trænger til omsorg. Det ser dog ikke ud til, at det kommer af sig selv.

Jeg er stor fan af din brevkasse og har nu behov for, at et andet menneske kan enten korrekse mig eller give mig ret.

Jeg har boet sammen med min mand i 30 år og har haft et helt almindeligt forhold indtil for 10 år siden, hvor han fik konstateret kræft. Det er kommet og gået gennem årene, men vi har klaret det, og ikke mindst han har haft en beundringsværdig viljestyrke. Jeg har støttet og af hjertet hjulpet fysisk og psykisk og accepteret, at han har skullet bruge alt sit overskud på at overleve.

Det er gået over al forventning, min mand er igen i arbejde, og hverdagen er så småt tilbage, selv om jeg er fuldstændig klar over, at intet bliver som før.

Men nu kan jeg mærke, at jeg er ”slidt”, og måske er det urimeligt langt om længe at ønske lidt omsorg retur. Desværre ser det ikke ud til at være en mulighed.

På min fødselsdag var min gave følgende sætning: ”Jeg har ikke nået at købe gave, men kan du ikke overføre penge og købe noget tøj?”.

Av, den sved og gjorde så ondt, at jeg måtte sige fra. Han kan ikke forstå, at det kunne såre mig eller gøre mig ked af det, for ”jeg kunne jo bare have gjort det”.

Er jeg urimelig? Eller stadig trods alt uforbederlig eller utopisk romantiker?

Den skuffede

Kære Den skuffede

Av, av, av – den svider også, når jeg læser det.

Sikke I har kæmpet. Rigtig godt klaret. Du er sej, og jeg kan saftsuseme godt forstå, du er slidt.

Måske skal du forklare din mand, at du har brug for ham. I en meget lang periode har han haft brug for dig, og sådan har rollerne fordelt sig. Det kræver tid og tilvænning at få ham til at se på sig selv som den, der giver til dig.

Kan du vende dit blik og din tilgang til ham og begynde at ”behandle” ham som en mand og ikke patient? Det må være længe siden, han har følt den energi både fra sig selv og fra dig.

Som jeg altid skriver, er jeg ikke psykolog, men jeg er sikker på, der sker noget med ens personlighed og selvopfattelse, når man har været syg længe. Det er jo klart, for alvorlig sygdom er så definerende for den, man er.

Hjælp ham med at blive din mand igen. Tal om andre ting. Vær mand og kvinde sammen.

Jeg tror, det kan vække nogle gamle mekanismer. Og jeg tror og håber, at det kan vække den mand, der før havde en anden betydning i dit liv.

Mange varme hilsner fra Puk