Cutie og Mummi er besøgsheste: Små heste skaber stor glæde

De står helt stille på hver sin side af deres fælles trailer og får renset hove, børstet manke og hale og tjekket grimer − grimer og bringestykke (halssmykke) med similisten – og så er de klar til at gå ind på det store plejecenter på Samsøvej i Holbæk og hilse på.

”De” er de to godmodige besøgsheste Cutie og Mummi, der er af verdens mindste hesterace, amerikansk miniaturehest, som typisk er 70-83 cm høje. Cutie er 4 år og en lille spinkel ”dame”, mens Mummi er 16 år og mere fyldig på grund af sin alder, og fordi hun fire gange har folet.

Cutie tilhører Annemette Fesner og hendes mand, Tino. Sammen med Betina Fabricius Olsen, som ejer Mummi, har de stiftet gruppen Besøgshestene, der nu i godt tre år på privat og frivillig basis har besøgt plejecentre og institutioner for mennesker med udfordringer af forskellig slags.

− De har begge været i bad, inden vi kørte hertil, og nu skal de lige have den sidste afpudsning, før vi går ind. Det er jo vigtigt, at de er velsoignerede og rene og lækre at røre ved for de beboere og det plejepersonale, de nu skal besøge, siger Annemette.

Læs også: Min hest har givet mig livet tilbage

Fremkalder minder

Annemette og Cutie går forrest ind på plejecentret, Betina og Mummi følger trop. Da Cutie og Mummi ikke går sammen til daglig, men kun er kolleger, er det vigtigt at holde afstand til hinanden, så der ikke opstår uønskede situationer. De står også i hver sin bås i deres fælles trailer, som Tino Fesner har indrettet.

Beboernes og plejepersonalets øjne stråler om kap med solen, da Cutie og Mummi med hver sin ejer i den anden ende af linen stille og roligt spankulerer ind i den runde, aflukkede have, hvor de er ventet. Da Cutie og Annemette går til højre, går Mummi og Betina til venstre – og herefter får beboerne en efter en lejlighed til at hilse på de små ponyer.

Annemette og Betina giver sig god tid til at tale med hver enkelt beboer, mens hestene bliver kysset, kælet og krammet og fremkalder minder fra blandt andet dengang, da hestekræfter var de kræfter, som rigtige heste havde – da det var hestene, der blev spændt for markredskaber og vogne, som endnu ikke var motoriserede.

For det viser sig, at mange af beboerne er vokset op på gårde på landet, og Cutie og Mummi får dem nu til at tænke tilbage på både barndom og ungdom.

− At se en furet kind mod en lille, blød mule er vidunderligt, og vi ser ansigtsudtryk hos de ældre, som vi aldrig glemmer, understreger Annemette på vej med Cutie til næste beboer.

− Og det er skønt, når beboerne takket være ponyerne genkender noget fra deres tidligere liv og lyser op på grund af gode minder. Ikke mindst demente beboere sker der noget med. De kan måske pludselig huske noget fra gamle dage. Engang hørte vi en beboer uden sprog sige ”hest”, da hun så vores heste. Det var en fantastisk oplevelse, der også fortæller os, at det var en god idé, vi fik, da vi startede Besøgshestene, tilføjer hun.

Læs også: 15-årige Charlotte med autisme vandt DM i bue og pil: Hestene giver mig ro

Kører også i elevator

Da både Cutie og Mummi er blevet nusset godt og grundigt af stort set alle i haven, foreslår Annemette en tur op på plejecentrets etager, så også de beboere, der ikke har været nede i haven, kan få hilst på en besøgshest. Sammen med Cutie sætter hun kurs mod en elevator, mens hun fortæller:

− Vores besøgsheste er også trænet i at køre i elevator, ligesom de uden problemer går gennem automatiske døre og på gangene spadserer stille og roligt, så man kun hører deres små hoves ”klak-klak”.

På etagerne er der ganske rigtigt beboere, som ikke har været i haven, så her finder Cutie sig igen tålmodigt og godmodigt i at blive kælet og rusket i manken – og giver igen anledning til glade ansigter, gode minder og megen snak om heste og en længst svunden tid.

− Det er jo netop det, der er så vidunderligt ved miniaturehestene. De er rolige, psykisk stærke og omgængelige, og de kan trænes til at kunne lide at blive klappet og rørt ved i lang tid af fremmede mennesker. Som besøgshest går det naturligvis ikke, at de let bliver skræmte eller på en eller anden måde skaber utryghed, fastslår Betina.

− Formålet med Besøgshestene er da også – ud over at sprede glæde hos dem, vi besøger – at dele vores interesse for miniaturehesten og vise, hvad den kan bruges til ud over shows, kørsel, agility og springning for hånd. For de kan ikke bruges til dressurridning eller springning, og de er faktisk for små til at blive redet. Men de kan til gengæld sprede glæde, tilføjer hun.

Det er som nævnt på ulønnet, frivillig basis, at Besøgshestene tager ud på besøg. Til daglig arbejder Annemette inden for medicinal­industrien, Tino er buschauffør, og Betina er ansat i plejesektoren, så det er begrænset, hvor meget fritid de har til formålet.

− Vi tager så vidt muligt en fridag, når vi skal besøge plejecentre, men det kan være lidt af en opgave at få det koordineret, så vi alle tre kan være med. Vi prøver dog at imødekomme ønsker om besøg, og så længe hestene ikke lader til at have noget imod det, bliver vi ved, for det giver også os så megen glæde, fastslår Annemette.