Allerede i sommeren 2016 foregik der hemmelige forhandlinger i kulisserne til Sønderborg Sommer Revy. Det var selve revyens fremtid, der var på dagsordenen, og i foråret 2017 meldte ejerne og de primære drivkræfter, Leif og Johnna Maibom, officielt ud, at deres livsværk ville blive overdraget til det nu 57-årige multitalent Jeanne Boel og hendes mand, den 61-årige scenograf Klaus Kristensen.
Overtagelsesforretningen er nu i fuld gang, men den kommer til at foregå bid for bid over en periode på fire år.
– Leif og Johnna har længe talt om at finde en måde at sikre revyens fremtid på. Og da ingen meldte sig frivilligt på banen, var Leif så venlig at spørge mig, om det var noget for os. I mit hjerte var der ingen tøven at mærke overhovedet, og mine øjne blev straks mærkbart fugtige. Men jeg måtte jo lige hjem til Klaus og høre hans mening om sagen. Han syntes heldigvis, det lød som en fantastisk idé, husker Jeanne, der i den aktuelle sæson er at finde både på scenen og i instruktørstolen, ligesom Leif, 66, tidligere har været det.
– Der er mange gøremål, når man driver en sommerrevy. Hos os har det været sådan, at Johnna har taget sig af alt, hvad der havde med økonomi og billetkontor at gøre. De sager har jeg ikke blandet mig i. Jeg har lagt et budget hvert år, og derefter har jeg knap kigget på det igen. Til gengæld har jeg haft kontakten med pressen. Jeg har flittigt skrevet tekster til revyen gennem alle årene. Og så var der instruktionen. Det lettede arbejdspresset på mig, da revyen blev så stor, at der var økonomi til, at jeg kunne få en hjælpeinstruktør på udefra – som oftest i skikkelse af Jan Hertz. Men de første mange år var jeg selv fuld instruktør, forklarer Leif.
Læs om revystjernen Mette K. Madsen her.
Hvortil Jeanne med et drilsk smil indskyder:
– Når jeg instruerer, er jeg som regel rimelig ædru, men sådan er vi jo så forskellige!
Slut med Thorleif
Den mest synlige ændring ved årets revy i forhold til sidste års sæson er, at Leif ikke længere er med på scenen. Som en markering af de nye tider valgte han nemlig at lade sommeren 2017 blive hans sidste på de skrå brædder efter 36 sæsoner som fast inventar. Det indebar selvsagt også et vemodigt farvel til den komiske figur, der har været både hans og revyens varemærke siden 1984: fænomenet Thorleif med de blå badesandaler.
Kapelmesteren Mads Strandgaard fortæller sjove revyhistorier her.
– Den figur er faktisk én af grundene til, at jeg valgte at stoppe på scenen, mens legen var god. Det var efterhånden umuligt for mig at føre Thorleif videre på samme morsomme niveau som hidtil. Alt var sagt og gjort og alle vitser fyret af. Jeg valgte da også at lade hans sidste medvirken være en ”opsamlings-Thorleif” skruet sammen af hans bedste guldkorn gennem tiden.
– Og jeg må hellere ile med at slå fast, at publikum ikke kommer til at se mig som Thorleif, indskyder Jeanne.
Polle fra Snave var med i Sønderborg i 2014. Læs mere her.
– Folk grinede i øvrigt lige så meget, som de plejer, siger Leif, der fortsat er revyens administrerende direktør – et hverv og en titel, Klaus overtager til næste år.
Jeanne er udnævnt til kunstnerisk direktør, og som stifter og medejer af Comedieteatret, der eksisterede i 10 år frem til 2017, har hun masser af erfaring. Derudover arver hun helt naturligt den udadvendte rolle fra Leif, mens Klaus i høj grad vil tage sig af ”det pekuniære”, som hans hustru udtrykker det.
Mest for sjov
Det hele startede beskedent: Johnna og Leif, der dengang begge arbejdede som skolelærere, var de primære kræfter i en gruppe, der syntes, at Sønderborg og omegn fortjente en vaskeægte revy.
– Det var dybest set for sjov, vi kastede os ud i det. Ni forestillinger blev det til det første år på byens daværende teaterhotel. Sæsonen blev dog forlænget med to forestillinger. Alt i alt var der knap 2.000 mennesker, der så den, fortæller Leif.
Johnna, 72, fortsætter:
– Da vi rundede sæson to af året efter, havde vi dog tjent 10.000 kroner, og Leif besluttede at søge orlov fra sit lærerjob.
Læs kapelmester Lars Fjeldmoses anekdoter fra revyscenen her.
– Ja, naiv har jeg altid været. Og så kunne jeg ellers begynde at spekulere på, hvad jeg nu skulle lave. Nu har jeg aldrig troet på hverken skæbne, trolddom eller hekserier. Men sagen er, at jeg pludselig blev ringet op af HK, der spurgte, om jeg havde lyst til at lave en Danfoss-revy, der skulle opføres i februar. Og da jeg sagde ja, lød det næste spørgsmål: ”Hvad skal du have for det?” husker Leif.
Den svagelige lærer
– I det hele taget kom opgaverne i en lind strøm. Og da min orlov var ved at rinde ud, sørgede vores meget venlige skoleinspektør for, at jeg blev lærer på nedsat timetal. Jeg ved ikke, hvordan han ordnede det. Muligvis fik han overbevist nogen om, at jeg var svagelig. Før eller siden blev jeg dog nødt til at træffe et endeligt valg og beslutte, om jeg ville være skolelærer eller sjov. For de to ting kan med sikkerhed ikke kombineres, griner han.
To revyfolk skrev dansktoptalentet Tine Schlichtings vindersang "Slap af". Mød Tine her.
At hans og fruens livsværk om to år er helt og aldeles overgivet i hænderne på nye kræfter, har han det fint med:
– Det med at ville bestemme alt og tro, man ved det hele, er nok noget, der hører ungdommen til.
Hanne er revyverdenens slagkraftige dame og alt andet end kedelig. Læs her.
