Egon har en køreplan

Søndag, 8. juli 2012
af Johan Isbrand
Olsen Banden får ikke lov til at beholde deres status som millonærer ret længe. Det sørger Bøffen for i Olsen Banden på sporet, som du kan tilkøbe fra mandag d. 9. juli til og med d. 15...
Foto: Nordisk Film
Foto: Nordisk Film

Egon Olsen og hans bande er omsider blevet millionærer og har slået sig ned i det spanske, og alt er godt. Og så alligevel ikke: Egon har kufferten med millionerne lænket til sig og er til især Bennys fortrydelse særdeles nærig med lommepengene. Kjeld har det skidt med varmen og maden. Og Yvonne har mere end svært ved at styre sit indtag af billige, spanske drinks.
Men bandens luksusliv varer ikke længe: Bøffen, der stadig er håndlanger for de skumle forretningsfolk, som banden snød i den forrige film, ankommer til Spanien, stjæler pengene tilbage og lokker Egon i en fælde med det resultat, at bandelederen atter må til Danmark og ruske tremmer.
Da han løslades for god opførsel efter bare to måneder, er det selvsagt med en ny plan i baglommen.

SÅDAN FÅR DU FILMEN

Fra mandag den 9. juli til og med søndag den 15. juli kan du tilkøbe "Olsen Banden på sporet" med Familie Journal.
Dvd'erne koster 43 kr. stykket, når de købes sammen med bladet. Den samlede pris for blad og dvd er dermed 72,95 kr.

Børge som trafikelev
Det er filmen, hvor du kan nyde Helge Kjærulff-Schmidt og Paul Hagen som to DSB-funktionærer, der løfter begrebet stolthed i jobbet op til et nyt plan.
Børge får lov til at agere trafikelev hos de to herrer og udviser så stort et talent, at der måske kunne ligge muligheder for hans fremtid gemt her. Især, da det viser sig, at man som DSB-ansat helst skal bo i Valby!
Alt sammen kendsgerninger, der falder i god jord hos Yvonne, som filmen igennem tumler med svære bekymringer om sønnens fremtid. Det er jo ikke godt for en ung mand at vokse op i et kriminelt miljø!

Få alle de gode, klasisske Morten Korch-film lige her