Endelig kan jeg være en rigtig far

Søndag, 29. januar 2012
af Greta Johannsen
Rasmus er blevet drillet med sin ”pukkelryg”, og han har holdt smerterne ud i flere år - men det værste var, da han ikke længere kunne bære sin lille søn
Foto: Torkel Dyrting
Foto: Torkel Dyrting

Rasmus fra Nyborg var omtrent 15 år gammel, da hans krop begyndte at ændre sig, og han udviklede det, man i gamle dage kaldte en "pukkelryg".
Morbus Scheuermann hedder sygdommen, og smerterne var de værste for Rasmus, der i dag er 23 år og bor sammen med sin kæreste Anina, 22. De to mødtes for fem år siden.

En plan
Det var, som om Anina slet ikke så den krumme ryg. Hun så bare den mand, hun elskede, og drømte om det liv, de skulle have sammen - og de var helt enige om, at der skulle være børn i fremtiden, men Anina havde en plan.
- Først skulle vi være færdige med vores uddannelser. Rasmus var uddannet inden for lager og logistik, og jeg manglede så noget tid i at være færdig som sosu-hjælper, men så skulle vi også have børn. Victor fik vi i april 2009, da jeg var færdiguddannet, og det var helt perfekt. Vi havde bare ikke regnet med, at Rasmus blev så dårlig, siger Anina.

Uadskillige
Rasmus' sygdom forsvandt ikke, og smerterne i ryggen blev værre. Der var dage, hvor Rasmus slet ikke kunne komme ud af sengen, og det værste skete, da Rasmus ikke kunne bære Victor og tabte ham på gulvet: Nerverne i ryggen havde sat sig i klemme. Rasmus var sygemeldt, og imens passede Anina barn, uddannelse, hus og hjem.
Rasmus husker det som en forfærdelig tid. Lige meget, hvad han gjorde, så det ikke ud til, at han skulle få en fremtid, der var til at holde ud.
Operationen blev udskudt, og det tog så hårdt på Rasmus og Aninas forhold, at de flyttede hver til sit.
Men Rasmus og Anina kunne ikke undvære hinanden, og derfor var Anina også på pletten, da Rasmus fik at vide, at nu skulle han endelig opereres.

En ganske almindelig familie
Den 11. januar 2011 blev Rasmus opereret på Odense Universitetshospital. En operation, der varede 12 timer. Der er gået omtrent et år, og Rasmus' ryg er blevet lige - faktisk er han blevet 6 cm højere, men aller vigtigst er det, at Rasmus har fået mod på livet igen.
- Jeg har stadig smerter, men de er slet ikke så voldsomme som før. Det bedste er, at nu kan jeg løfte Victor og være en del af en ganske almindelig familie.

Læs også:
Karina trodser alvorlig sygdom
Vi gi'r unge selvtillid og arbejdsglæde