Kristine Melgaard-Mani vidste det nok godt, men hun blev alligevel overrasket, da hun regnede sig frem til, at familien havde brugt 16.000 kroner mere på dagligvarer i løbet af et år, end de havde budgetteret med.
– Det er virkelig mange penge, og så kan man jo ikke lade være med at tænke på, hvad vi kunne have købt for dem i stedet for dagligvarer. Det kunne have været til en ny sofa eller en rejse. Det er ret vildt, at vi har brugt dem på mad, som ikke har været nødvendig, siger 32-årige Kristine, der bor sammen med sin mand og to børn i en lejelejlighed i Helsingør.
Hun er uddannet bogholder, så at holde styr på indtægter og udgifter ligger hende ikke fjernt, men alligevel måtte hun for to år siden konstatere, at familiens madbudget var løbet løbsk.
På det tidspunkt var familien udvidet til fire, og Kristine og hendes mand blev enige om at hæve madbudgettet fra 3.000 til 4.000 kroner nu, hvor der også skulle købes bleer, modermælkserstatning, vådservietter, grød m.m.
Lystbetonet indkøb
De havde allerede oprettet en madkonto, og her satte de så alle pengene ind én gang om måneden. Men hver eneste måned var de alligevel nødt til at overføre flere penge til kontoen for at have penge nok til indkøbene.
– Det blev meget lystbetonet, når vi handlede, for vi følte, at der var masser af penge på kontoen. Så kunne vi godt lige tillade os at bruge 300 kroner på take away-pizzaer den ene dag og måske også et smut forbi McDonalds en anden dag. Jeg arbejdede også på det tidspunkt, og når jeg kom sent hjem, var det fristende lige at tage noget nem mad med hjem på vejen, fortæller hun og vurderer, at familien på det tidspunkt brugte mellem 4-700 kroner om måneden på fastfood.
Men overforbruget og også lysten til at prioritere familielivet mere fik Kristine og hendes mand til at standse op og dykke ned i økonomien.
Mindsker impulskøb
Helsingør Kommune tilbyder, ligesom en række andre kommuner, tilskud til hjemmepasning af egne børn, og derfor sagde Kristine sit arbejde op for at passe familiens yngste, Wilhelm, der i dag er tre år og nu går i børnehave. Deres datter Annie, der i dag er seks år og er begyndt i skole, gik dengang i børnehave.
– Vi var godt klar over, at nu hvor vores økonomi var stram, var det endnu mere nødvendigt, at vi ikke bare brugte løs. Så vi besluttede os for, at vi fremover kun overførte 1.000 kroner om ugen til madkontoen, og det kom til at gøre hele forskellen for os. Der er noget mentalt i at vide, at når jeg for eksempel har handlet stort ind for 700 kroner, er der 300 kroner tilbage. Og så skal det bare kunne lade sig gøre, fortæller Kristine.
I weekenden tjekker hun derfor, hvad der allerede er i køkkenskabene, køleskabet og fryseren. Så læser hun tilbudsaviserne, og derefter laver hun familiens madplan til den kommende uge ud fra det.
Hver mandag bliver der overført 1.000 kroner til familiens husholdningskonto, som både Kristine og hendes mand har et kort til, og så bliver der ellers handlet stort ind én gang.
Og det er til alt, hvad familien har brug for – også personlig pleje som bleer, shampoo og toiletpapir samt rengøringsmidler, vaskepulver og opvasketabs.
– Jeg laver også en indkøbsliste, som jeg går efter, for det mindsker også alle impulskøbene. Jeg ved, at jeg nemt kan blive fristet, når jeg går rundt i et supermarked, indrømmer Kristine med et smil.
At familien er landet på 4.000 kroner, er besluttet ud fra deres økonomi, men også ud fra, at de ved, at det kan lade sig gøre for dem. Kristine sammenligner sig ikke med andre familiers forbrug, fordi der er forskel på økonomi, præferencer og prioriteter.
– Nogle vil lave maden fra bunden, andre vælger økologi eller spiser kød hver dag. Det er op til folk selv. Vi har lagt vores budget ud fra, hvad der er realistisk for os – og nu har vi levet efter det i over et år, og vi kan jo se, at det godt kan lade sig gøre, siger Kristine Melgaard-Mani, der også deler ud af sine mange sparetips, madplaner og ugentlige indkøb på sin Instagramprofil familieliv_paabudget.
