Den dag i dag er de begge i tvivl om, hvem der scorede hvem. For Leo og Goska Rasmussen var lige gode om at falde for hinanden den forårsdag i 1993, hvor Leo holdt foredrag om børnedemokrati i Danmark for 30 polske borgmestre, der var kommet til Skive for at blive klogere på demokrati i praksis. Goska var med som tolk i kraft af sin uddannelse som cand.mag. i dansk fra et polsk universitet.
– Da vi efter foredraget skulle sige farvel til hinanden, gav jeg hende et kys og erklærede, at jeg håbede, vi skulle se hinanden igen, fortæller Leo, som på det tidspunkt var områdeleder for fem af kommunens børnehaver.
I begyndelsen af 1990’erne var hverken e-mail eller mobiltelefoner blevet hvermands eje, så kysset blev begyndelsen til lange korrespondancer i brevform sendt med postvæsenet mellem de to lande.
– En telefonsamtale blev det også til indimellem, men det var ret dyrt at ringe sammen dengang. Særligt fra ét land til et andet, siger Leo, som nu er 71 år og for nylig har valgt at gå på pension.
Det lykkedes dem også at ses, når Goska af og til fik nye opgaver som tolk.
– Det første år sendte Leo mig en helt speciel gave med posten til jul: En bog med H.C. Andersens samlede eventyr på dansk. Ligesom millioner af børn over hele verden var jeg selvfølgelig vokset op med Andersens eventyr, og jeg vidste, at han internationalt var den mest berømte danske forfatter nogen sinde, så i sig selv var det en dejlig gave at få fra Leo. Men det sødeste af det hele var de ord, han havde skrevet på første side i bogen. Der stod: ”Livet kan være som et eventyr. Du er mit eventyr,” fortæller Goska.
Opera og god mad
Hun er nu 51 år og har i sammenlagt 20 år undervist i dansk på Sprogcenter Skive. Desuden har hun en ret tidskrævende ”hobby”, som bl.a. lægger beslag på en stor del af weekendens timer: Siden 2018 har hun siddet i byrådet for partiet Venstre.
– Egentlig var det Leo, der var familiens politiker. Det var i årene 1990 til 2010, men for Socialdemokratiet, så som man kan forstå, er vi ikke altid enige.
Goska er i øvrigt et kælenavn, og størstedelen af parrets danske venner er givetvis glade for, at de ikke behøver at udsætte deres tungebånd for hendes fulde navn, Malgorzata Tomaszewska-Rasmussen.
– Det var tilfældigt, at jeg kom i berøring med det danske sprog og dermed med Danmark. Jeg tog private timer i tysk, og på et tidspunkt nævnte min lærer universitetets skandinaviske institut, hvor man som hovedfag kunne læse enten dansk eller norsk, siger hun.
I 1994 blev Leo udpeget til at arbejde med systemeksport. Fænomenet var oppe i tiden i de år og gik kort fortalt ud på at eksportere danske velfærdsgoder som daginstitutioner og plejehjem til de nye demokratier i Østeuropa. Hans nye arbejdsområde indebar mange rejser til Polen.
– Ved de lejligheder kunne jeg som oftest meddele, at jeg selv sørgede for en tolk. På den måde kunne Goska og jeg være sammen. I forbindelse med rejserne havde vi desuden altid en dag eller to for os selv, hvor vi kunne hygge os, og hun kunne vise mig sit land. Jeg lærte bl.a. meget om opera, som Goska er vild med, og sammen har vi set de mest fantastiske forestillinger fra en plads på balkonen i de smukkeste teatre. Og så var vi selvfølgelig ude at spise på nogle dejlige steder, fortæller han.
Familiens modstand
Der var dog også problemer i horisonten. Goskas forældre var alt andet end begejstrede for den romantiske forbindelse. Intet kunne dog rokke ved Goskas egen viljefaste beslutning i den sag. Men nu, hvor parret er forældre til Sebastian og Veronika på 24 og 15 år, forstår hun faktisk godt sin mor og far.
– Jeg er blevet ældre og har selv fået en datter. Hvis hun om otte år kommer og fortæller, at hun vil giftes med en 20 år ældre mand, som bor i et andet land, er fraskilt og tilmed har et barn fra sit første ægteskab, vil jeg bestemt heller ikke være begejstret, fastslår hun og sigter hermed til, at Leo også er far til Jon på 41 år.
Erik Maribo skrev hittet "En kærlighedssang" til sin kone Hellemai. Her kan du læse historien bag.
At hendes forældre var katolikker med den dertilhørende strikse moral, gjorde ikke sagen lettere.
– De aktiverede simpelt hen alle deres venner i en plan, der gik ud på at forklare mig, hvilken stor og dum fejl jeg var i gang med at begå. Jeg ville have stået alene, hvis det ikke havde været for min bedstemor. Hun havde selv oplevet ting, der havde fået hende til at indse, at livet ikke altid udarter sig lige efter bogen, så hun opfordrede mig stærkt til at følge mit hjerte og mine drømme. Af samme grund har vi opkaldt vores datter efter hende. Leo siger, at Veronika er meget karakterfast og på det punkt ligner sin mor, fortæller Goska.
Alder uden betydning
Som man kan gætte sig til, gik det ikke så godt, da Leo i februar 1995 under et besøg hos Goskas forældre efter polsk tradition skulle anmode om deres datters hånd.
– Min mor reagerede ved højlydt at erklære, at hun ingen datter havde længere, mens min far fastslog, at jeg jo alligevel bare gjorde, hvad jeg selv ville. Hans kropssprog afslørede dog tydeligt hans holdning, og der var stadig kold luft mellem dem og os, da vi i påsken inviterede dem en tur til Norge. Men i løbet af nogle hyggelige dage, hvor vi muntrede os i sneen, gav de til vores store overraskelse deres velsignelse til, at vi blev mand og kone.
Kærligheden fik Claire fra Malta til Vejle. Læs hele historien her.
Brylluppet samme år i Goskas fødeby Poznan i Polen blev en livlig fest efter alle kunstens regler, men allerede et år tidligere havde parret købet et faldefærdigt hus i Skive, som de var i gang med at renovere. I 2012 fraflyttede familien imidlertid det nu istandsatte hus. Da havde de bygget et nyt i Glyngøre med udsigt over Salling Sund, hvor Leo, Goska og Veronika nu bor.
Aldersforskellen har aldrig været et emne, som har givet parret anledning til spekulationer.
– Da jeg i sin tid forelskede mig i Leo, anede jeg ikke, hvor gammel han var. Jeg fik et lille chok, da jeg senere blev klar over det, men da var det heldigvis for sent. Når mine kursister nu går på Facebook og ser Leos fødselsår, reagerer de i øvrigt typisk med at fastslå, at det bare ikke kan passe. Men den er jo god nok, og det snyder nok mange, at han gør meget ud af at holde sig i form, siger Goska.
Og det må man sige, at han gør: Han både ror, vinterbader og cykler på et cykelhold og er derudover aktiv i lokalsamfundet som formand for den lokale futsal-klub.
– I oktober 2020 havde vi sølvbryllup. Og jeg er ikke til æresport og hornmusik, så vi stak simpelt hen af til Polen på en lille ferie med vores børn. Det var ren hygge. Børnene lavede dog sjov med os på turen: En morgen havde de lavet en æresport foran den lejlighed i Karpacz, hvor vi boede, fortæller Goska med et stort smil.
