Farmor til Puk: Han roder med sit liv

Min søn er midt i 40’erne, han var gift i 12 år med en dejlig kvinde, og de har to søde piger. For godt to år siden faldt han for en ganske ung kvinde, han blev skilt, og de blev hurtigt gift.

Jeg er ikke begejstret for min nye svigerdatter, hun er anmassende og prøver alt for stærkt på at indynde sig. Jeg mener selv, jeg har taget pænt imod hende, men hun er meget talende og kan være anstrengende at høre på.

Læs også: Brev til Puk: Min søn er for vild

Min tidligere svigerdatter flyttede tæt på, hvor jeg bor, og jeg har set hende og pigerne rigtig meget. Pigerne er hos deres far hver anden eller tredje weekend, og vi har indrettet det på den måde, at de kommer her hos mig efter skole fredag, så henter deres far dem og afleverer dem igen her søndag.

I starten undgik min søn og hans ekskone hinanden. Men nu er det nærmest omvendt. Det er blevet sådan, at om søndagen mødes de her og går så en lang tur sammen kun de to for at tale om børnene, som de siger.

Jeg er ikke i tvivl om, at deres følelser for hinanden er blusset op igen. Men nu er min søns nye kone gravid. Hun er helt overgearet, mens min søn lukker mere og mere ned.

Læs også: Puks brevkasse: Jeg stoler ikke på min søn

Det er jo på ingen måde mit problem, men jeg kan mærke, at min søn kæmper, og jeg tror, han vil spørge mig direkte inden så længe. Jeg tænker på den ene side, at han skal holde fast i sin nye familie. På den anden side, hvad er så fremtiden, hvis hans følelser i virkeligheden er hos en anden? Ville det ikke være bedre for den kommende mor at starte livet som alenemor?

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at min søn vil være der med al den hjælp og støtte, der er brug for. Det samme vil jeg. Jeg arbejder ikke længere og kan sagtens tage en tørn med et barnebarn igen. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Farmor

Læs også: Læser til Puk: Min søn er sur på min kærestes søn

Kære Farmor

Helt ærligt svar? Lad din søn finde ud af det selv. Støt ham i den beslutning, han tager, og vær den allerbedste farmor og mor.

Du har placeret dig selv lige midt i suppedasen, og det gør, at du også tror, du skal løse det. Det skal du ikke. Du skal derimod være med til at få den løsning, som de implicerede vælger, til at glide. Det er der, din opbakning er vigtig.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Vores søn smed os ud

Hvis du skal hjælpe din søn i den situation, han selv har bragt sig i, så stil ham nogle begavede spørgsmål. Sæt ham i front, når du vejleder ham. Du kan for eksempel spørge ham: ”Hvad er det næste rigtige, DU kan gøre for at finde afklaring?” Eller: ”Hvordan vil DU komme videre i dit kærlighedsliv og finde ud af, hvor dine følelser hører hjemme?”

Når du spørger ham på den måde, får du ham til at være aktiv i processen. Vi har ofte alt for travlt med at komme med vores egne holdninger og løsninger, når vi taler med andre. Så hvis han, som du formoder, spørger dig til råds, så spørger du tilbage og guider ham med ”DU”-spørgsmål.

Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg nu være mægler?

Jeg vil undlade at kommentere selve situationen. Jeg kender ikke din nye eller din tidligere svigerdatter. Jeg ved ikke, hvordan din søn er, eller hvad der er årsag til, at han står, hvor han står, men uagtet udfaldet, så vil jeg påpege, at her er en lille håndfuld voksne mennesker, som skal tage sig meget sammen og samarbejde om så vel ufødte som nulevende børn. Børnene har ingen skyld i det virvar, og de skal alle sættes i første række ligegyldigt hvad. Jeg håber, I løser det. Det er en svær tid for alle, tænker jeg.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Svigerdøtre kan ikke være i stue sammen