Det er tredjedagen på den dejlige ferie, som Eva længe har glædet sig til at holde sammen med hele sin familie på den lille, græske ø Lesbos.
Hun er sammen med sin kæreste og deres fire sammenbragte børn på vej fra hotellet ned til det idylliske havnemiljø, hvor de skal nyde aftensmaden, da de får øje på kystvagtens båd, som er fyldt med små, orange prikker på dækket.
Læs også om, da Familie Journals egen journalist hjalp flygtninge på Lesbos
Ekstra tøj og mad
– Vi havde hørt hjemmefra, at der kom flygtninge sejlende i gummibåde, men vi var forvirrede over, om det mon også var flygtninge, vi så på den store båd.
Familien var i forvejen via medierne orienteret om, at der var stor brug for hjælp i form af vand, mad og andre fornødenheder.
– Spies, som vi rejste med, havde tilbudt, at man måtte tage 20 kilo ekstra med i bagagen, så jeg havde været på loppemarked og købt to store sække tøj, som vi sorterede og vaskede, inden vi pakkede det i vores ekstra kufferter. Jeg købte også vildt ind af knækbrød, kiks og rosiner, fordi jeg tænkte, at der også måtte mangle mad.
Her fortæller Eva og Filip om deres oplevelser på Lesbos:
Uvirkelig situation
På havnen fik familien syn for sagn, da en stor gruppe våde flygtninge blev sat af på kajen.
– Det viste sig, at deres gummibåd var gået i stykker midt på havet, og kystvagten havde samlet dem op af vandet. Der var en del børn og babyer, der græd, og det hele var uvirkeligt, fordi ingen så ud til at hjælpe dem.
Eva er en handlekraftig kvinde, så hun sørgede omgående for at få indkøbt vand og nogle chips til at give til flygtningene.
– De tog taknemligt imod, og mens en masse turister sad på restauranterne rundtomkring og spiste, gik vi rundt og forsøgte at hjælpe flygtningene så godt, vi kunne. Det var en meget surrealistisk situation.
– Dagen efter var vi alle helt optændte, og vi fik nogle gode kontakter blandt andre frivillige, som kunne fortælle os, hvad vi kunne gøre – også når vi kom hjem.
Læs også om Signe og Veronica, der begge arbejder som frivillige på Lesbos
Stor øjenåbner
Straks efter hjemrejsen gik Eva i gang med en indsamling af sko og endte med ved Spies’ hjælp at få sendt 20 store flyttekasser samt en masse liggeunderlag til Lesbos i en stor lastbil.
For Filip blev udfordringen efter oplevelserne på Lesbos en helt anden.
– Det var så stor en øjenåbner for mig at se, hvor meget der var brug for hjælp, at jeg næsten omgående ved hjemkomsten til Danmark besluttede mig for at rejse tilbage og melde mig under de frivilliges faner, fortæller den 20-årige vagtkoordinator, der købte en enkeltbillet til Lesbos og nu gør alt, hvad han kan for sammen med mange andre danske frivillige at hjælpe de tusindevis af flygtninge, der lander ved kysterne på Lesbos.
