Med bankende hjerte ringede Tove en novemberdag i 2006 på døren i Nyborg hos sin ungdoms kærlighed, Ove. Ved siden af hende stod nemlig deres fælles datter, 32-årige Margit, som aldrig før havde mødt sin far.
- Jeg var kun 18 år, da jeg forelskede mig hovedkulds i den flotte chauffør, som var syv år ældre, og som arbejdede i samme købmandsbutik som jeg, fortæller den nu 54-årige butiksassistent Tove Rasmussen.
Gravid ved et uheld
Desværre var Ove allerede gift og havde et par småbørn. Men alligevel blussede kærligheden mellem de to unge mennesker.
- Vi kørte sammen ud med varer, og så skete det altså, at vi kom til at køre i skoven et par gange, fortæller Tove, som ikke lige havde regnet med, at det romantiske eventyr skulle få et konsekvent efterspil i form af en graviditet.
Kunne ikke forlade kone og børn
Skønt Ove var meget forelsket i Tove, fik den overraskende nyhed ham ikke til på noget tidspunkt at overveje at forlade sin kone og sine to små børn.
- Jeg var glad for min kone, og selv om det var et meget stort dilemma for mig, fordi jeg samtidig var dødforelsket i Tove, strejfede det mig slet ikke, at jeg skulle svigte min familie.
Datteren Margit skulle selvfølgelig
med på bryllupsbilledet
Ringede efter 32 år
Ove ville ellers give meget for at have fået chancen noget tidligere til at lære sin datter at kende. - Jeg holdt aldrig op med at tænke på Tove og mit ukendte barn, og da min kone efter et langt sygdomsforløb døde af lungekræft, vidste jeg bare, at nu måtte jeg se dem! - Da telefonen pludselig ringede en novemberaften i 2006, og jeg hørte Ove sige "Nu er jeg klar!", måtte jeg lige synke en gang, fortæller Tove, som dog var helt på det rene med, at Margit selvfølgelig skulle møde sin far.
Alting føltes rigtigt
- Hun turde ikke køre hen til Ove alene, så hun bad mig agere chauffør for hende den første gang, de skulle mødes. I villaen i Nyborg gik Ove rundt om sig selv og røg den ene smøg efter den anden.
- Jeg vandrede hen til vinduet konstant for at se, om de dog ikke var på vej, og da jeg endelig åbnede døren for dem, forsvandt den store klump i maven, og alting føltes rigtigt!
Kærligheden var værd at vente på!
Knap et år efter gensynet følte Ove, at han måtte være helt sikker på at beholde sin genfundne lykke, og han faldt på knæ og friede på rigtig gammeldags manér med blomster, ring og det hele.
- Vores følelser for hinanden har fulgt os hele livet. Tove og Ove kigger forelskede på hinanden og er rørende enige: Kærligheden var værd at vente på!
Af Mary Steengaard
LÆS OGSÅ:
 |
 |
 |
| Netdating: Vi passer bare så godt sammen |
Blondinen og skorstensfejeren |
Kærligheden lå på lur |
