Gitte blev kloakmester: Jeg er ikke typen, der skælder ud

Onsdag, 29. september 2021
af Johan Isbrand, Foto: Søren Lamberth
Gitte Zimmermann er en af landets få kvindelige kloakmestre, og hun arbejder målrettet på at få flere kvinder ind i byggebranchen, da hun mener, de kan bidrage med nye vinkler og løsninger. Hendes medarbejdere er tydeligt glade for deres chef, og de har indstillet deres arbejdsplads til prisen som årets bedste.
Gitte købte sin fars firma, familiefirmaet R. Hansen & Søn, og blev kloakmester.

Det var et usædvanligt skridt, Gitte Zimmermann tog i sin karriere, da hun i 2016 overtog familiefirmaet R. Hansen & Søn fra sin far. Firmaet har hjemme i Odense og har kloakservice i alle afskygninger som speciale. Gitte er selv uddannet inden for regnskab og administration og havde på det tidspunkt et deltidsjob som skolesekretær.

– Jeg tænkte grundigt over det, da han spurgte. Men jeg kunne se på regnskaberne, at det var en sund virksomhed, og jeg kunne se den spændende udfordring i at gøre det. Jeg sagde ja på to betingelser: Jeg ville købe firmaet, så der var helt rene linjer. Og jeg ville uddanne mig til kloakrørlægger og prøve at arbejde i marken, så jeg vidste, hvad det handlede om, fortæller 47-årige Gitte.

Rikke er jord- og betonarbejder og fik som den første kvinde prisen som årets håndværker. Læs her.

Det var hendes oldefar, der grundlagde firmaet i 1922.

– Jeg har både en lillesøster og en lillebror. Min bror har været ansat i firmaet for en del år siden. Men han og min søster ville noget andet med deres liv: De uddannede sig begge til skolelærere, og min lillebror arbejder i dag med økonomi i Assens Kommune, siger hun.

Noget af det første, Gitte erfarede, var, at der generelt herskede et særligt hierarki på arbejdspladserne i kloakbranchen såvel som i hele resten af byggebranchen:

– I et sjak er der typisk en ældste og en yngste mand. Den ældste har som oftest det afgørende ord og er den, der laver mindst, mens yngstemanden er ham, der knokler mest. Sådan var det også, da jeg trådte ind i firmaet. Og når den ældste forklarede, hvordan vi skulle løse en bestemt opgave, skete det, at jeg foreslog en anden fremgangsmåde. Jeg har altid været god til at tænke ud af boksen. Og den type situationer mundede faktisk af og til ud i, at jeg fik medhold. Hvis sjakkets yngste var kommet med en lignende indskydelse, var der ikke blevet lyttet. Og min erfaring er, at det er den slags, der sker, når der kommer piger ind på arbejdspladsen.

Mødt med fordomme

At vi har at gøre med nogle mandsdominerede fag, er ingen hemmelighed. Og at få flere kvinder ind i byggebranchen er netop blevet Gittes kæphest.

– Men fordomme er der som altid nok af. Nogle tror, at fordi man er kvinde i et traditionelt mandefag, er man nok lesbisk. Jeg har mødt folk, der blev oprigtigt overraskede over, at jeg havde ægtemand og børn. Jeg har tidligere haft en pige ansat, som bestemt heller ikke svarede til fordommene. Hun var en stille pige og mor til syv. I dag har jeg en enkelt kvinde ansat: Karina Goldberg er på mange måder en yngre udgave af mig selv. Hun er i fuld gang med at specialisere sig inden for vores fagområde ved at uddanne sig som tv-operatør.

Annette er blikkenslager med speciale i tagarbejde. Læs hendes historie her.

Gitte kom for syv år siden med i bestyrelsen for DI Dansk Byggeri Kloaksektionen, hvor hun også arbejder for at gøre kønsfordelingen knap så skæv, som den hidtil har været.

– Desuden har entreprenøren Jesper Arkil spurgt mig, om jeg vil være med i en forening, han er ved at starte, og som netop har til formål at skabe større diversitet i byggebranchen. Der bliver kort og godt taget spæde skridt på flere planer for at få kvinderne med, og jeg går hjertens gerne på barrikaderne for sagen. Når der kommer piger ind i et firma, bliver der brudt med normer og arbejdsgange, og den normale rangorden bliver udfordret.

Kloakmesteren har også en forklaring på, hvorfor det sker:

– Fra tidernes morgen har kvinder haft andre roller i samfundet. De skulle holde liv i bålet, mens mændene gik på jagt. Når de kommer ind på en arbejdsplads, har de nogle nye vinkler på tingene med sig. Og der bliver lyttet til dem på en anden måde. Piger og drenge er forskellige, og der er brug for forskellighederne ude i arbejdslivet, filosoferer Gitte.

Ung kærlighed

Hun er dog helt bevidst om, hvad der kan holde hendes kønsfæller tilbage:

– Mange har den opfattelse, at der hersker en hård tone i byggebranchen. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Jeg kan kun sige, at i mit firma holder vi en ordentlig tone. Alle taler pænt, ingen bliver mobbet, og der er højt til loftet. Det er ikke farligt at stille spørgsmål eller sige sin mening. Vi driller selvfølgelig hinanden, men den, der bliver drillet, skal også synes, det er sjovt. Vi griner rigtig meget hver eneste dag, fortæller hun.

Læs her om Sanne, der er landmand og elsker at passe grise.

Gitte bor i Rynkeby på Østfyn med sin mand, Kim Poulsen, der er selvstændig fotograf og har de fleste af sine kunder i erhvervslivet. Parret har Christoffer og Mads på 18 og 21, hvoraf sidstnævnte er flyttet hjemmefra.

– Kim og jeg mødtes for 33 år siden til Grøn Koncert i Odense. Jeg var kun 14 år, og han var 17. Men jeg var helt sikker på, at han var den rette for mig, og omvendt. Der skal sluges nogle kameler og indgås nogle kompromiser, når man finder hinanden i så ung en alder. Men det kan fungere, hvis man virkelig vil det. Og vi har altid elsket hinanden højt.

Pyt-knappen

Kærligheden er også hendes foretrukne redskab, når hun skal styre sit 15 mand store firma:

– Jeg er grundlæggende glad og har ikke behov for at råbe og skælde ud. Mine folk ved godt selv, hvornår noget ikke er i orden. Og i mange tilfælde er det bedste, man kan gøre, at trykke på pyt-knappen.

– På et tidspunkt havde en af mine ansatte lavet nogle fejlagtige målinger. Det betød, at 10 meter ledning, som var gravet ned i to meters dybde, vendte den forkerte vej. Medarbejderen kom til mig mandag morgen og fortalte, at han ikke havde sovet hele weekenden, fordi det var gået op for ham, at han havde lavet en fejl. Og jeg kunne kun sige til ham, at jeg var glad for, at han fortalte det, for nu kunne vi nå at lave det om, inden rørene blev taget i brug, og fejlen blev opdaget. På den måde blev skaden minimal. Og vi kunne naturligvis ikke tage penge for det ekstra arbejde, men ingen undgår at lave en brøler indimellem. Og den slags oplevelser må man bare tage med, siger hun.

Maxine fra årets udgave af "Landmand søger kærlighed" har også oplevet fordomme, som hun fortæller om lige her.

Og medarbejderne sætter pris på chefens ledelsesstil:

– For nylig fik jeg en mail fra fagforbundet 3F med en besked om, at nogle af mine ansatte havde indstillet R. Hansen & Søn til prisen som Årets Arbejdsplads i forbundets årlige konkurrence. Det er meget sjældent, at jeg bliver rørt. Men det må jeg indrømme, at jeg gjorde i det øjeblik. Og jeg har en klar fornemmelse af, at når mine folk trives og er glade, er det, fordi det er lykkedes mig at skabe den rigtige atmosfære. Det er o.k. at sige, når man er i tvivl. Det er o.k. ikke at være macho. Og det er o.k. at ringe til mig, hvis man står med en opgave, man ikke kan løse.

Firmaet var mere hierarkisk opbygget, inden Gitte trådte til.

– Strukturen er mere lineær med mig som chef. Som kolleger er vi mere lige, og vi kan hver især noget, de andre ikke kan. I den forstand har vi brug for hinanden. Der har helt sikkert været et par medarbejdere, som smuttede, da jeg kom til, fordi de mere var til klassisk kæft, trit og retning. Men min far er rasende stolt af mig og det, jeg har opnået. Jeg ved det, for han fortæller det til alle, han kommer i nærheden af, smiler Gitte Zimmermann.

Læs her om Birgitte, der er vild med motorcykler og pistoler.