Grin af dig selv og kom videre

Onsdag, 26. september 2018
af Jannie Lykke Øberg Foto: Gregers Overvad
Karen-Marie Lillelund er ny klummeskribent i Familie Journal. Hun har altid haft humoren med sig, men at hun var én, andre kunne grine af, fandt hun først rigtigt ud af, da hun stoppede med at spille seriøse musicals og begyndte at undervise i kommunikation - og være bakkesangerinde.
Karen Marie Lillelund

Når man skal skrive om Karen Marie Lillelund, vil man aldrig kunne gøre hende helt ret. For et ”hi hi” eller ”ha ha” er slet ikke nok til at beskrive den smittende latter, der vælter ud af hende. Hun forsøger ikke at lægge distance til sig selv med sin latter. Eller være useriøs. Hun er meget seriøs, faktisk. Hun elsker bare at grine. Af sig selv.

Læs her: Brev til Puk: Hun griner hver gang, hun siger noget

– Stor humor hænger sammen med dyb alvor. Jeg er personligt sjældent bange for at blive taget useriøst. For jeg tager det, jeg laver, meget alvorligt. Faktisk skal man være meget mere bange for at komme til at tage sig selv for seriøst. Selvhøjtidelighed er humorens værste fjende.

Humor som værktøj

Karen-Marie er i dag en af Danmarks mest populære foredragsholdere. Humoren er det, hun taler om, og efter snart 20 års studier i begrebet har hun forstand på det. Vil hun mene.

– Jeg er blevet en meganørd. Jeg er dykket ned i den forskning, der er lavet på området, og konklusionen er altid, at humor er den ypperligste form for kommunikation. Når vi kan grine sammen, så gider vi godt hinanden. Og sygefraværet falder på arbejdspladserne, hvis vi griner.

– Jeg siger ikke, man skal komme grinende til sin chef eller ægtefælle, hvis man har lavet en kæmpe brøler. Og man skal heller ikke bare sige ”pytpyttelyt”, hvis man for alvor er stresset. Så skal man gå til lægen.

Læs her: Katrine Bille: Husk den barnlige begejstring

Humoren er et værktøj. Det kan bruges til at forebygge, og det er også meget nemmere at blive tilgivet, hvis man efter sin undskyldning kan komme til at grine lidt af situationen. Men vigtigst af alt så kan humor bruges til at ændre det, kroppen husker ved en ubehagelig oplevelse.

Sang for Morten Grunwald

Drømmen om at stå på en scene har Karen-Marie haft fra hun var helt lille. Men det var først, da hun flyttede til Aarhus for at studere dramaturgi og musik, at hun begyndte at udleve den.

I sin fritid instruerede hun små musicals, og det gav hende mod til at sende et bånd med hendes egen sang til en af pionérerne inden for danske musicalopsætninger: Morten Grunwald.

– Morten inviterede mig til at komme og synge for ham i København. Det var kæmpestort. Det var i 1996. Jeg kom med i opsætningen af ”Atlantis”, og musicals blev mit levebrød de næste syv år.

Fra skuespiller til underviser

En af de sidste musicals Karen-Marie spillede med i var forestillingen ”Esther” på Odense Teater, som bygger på skuespillet ”Inden for murene”:

– Det er det kedeligste, jeg nogensinde har været med til. Jeg troede, jeg skulle dø. At stå der dag ud og dag ind i brune klæder og sige: ”UhhhhUhhhhUhhh.” Nej tak! Jeg vidste godt, der ikke lå nogen store roller og ventede på mig. Det er først nu, jeg har den rigtige alder til de roller, der passer til min statur og min stemme. Så jeg var færdig med at stå i anden række.

Læs her: Henrik Lykkegaard: Man kan ikke gafle en succes hver gang

I stedet begyndte hun at undervise i kommunikation på en skole på Fyn, og det blev begyndelsen på hendes nuværende karriere som humoristisk foredragsholder.

– Det var i den tid, jeg for alvor opdagede min ”funny bone”, som man kalder det. Det pressede bare på for at komme ud mellem alt det seriøse.

Dot Wessmann ringede

Tiden som underviser blev også startskuddet for en anden lille karriere, som næsten ikke kunne passe bedre til en så sprudlende, ekstrovert og humoristisk kvinde, som Karen-Marie virker til at være.

– Jeg havde altid drømt om at blive bakkesangerinde. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg havde aldrig været på Bakkens Hvile. Jeg’ jo fra Aalborg. Men i en lille brandert til en julefrokost på skolen kom jeg til at afsløre det for en kollega, og han kendte tilfældigvis Dot Wessmann. Så næste dag havde jeg hende i røret, og hun bad mig komme til audition.

En snottet bakkesangerinde

– Det gjorde jeg selvfølgelig. Men for første gang i min karriere havde jeg problemer med min stemme på grund af forkølelse. Jeg sang alligevel og den hæshed, der kom ud, passer jo perfekt til Bakkens Hvile.

– Problemet var så bare, da jeg efterfølgende skulle i gang med at optræde rigtigt, og forkølelsen havde lagt sig, så lød jeg pludselig som sommer og brombær – til stor forvirring for Dot. Men jeg kom med alligevel og elskede det i alle 13 år.

Læs her: Et nyt par har overtaget Sønderborgs morskabstrone

I dag bruger hun al sin tid på foredrag og bøger. Og hun rejser gerne rundt for at blive inspireret, blive klogere og udfordre sig selv. Den lattermilde kvinde, har også lavet en ringetone med sin kærligste, herligste latter - og den er ganske gratis.

Men pas på! Det kan være, den smitter.

Besøg Karen-Marie Lillelunds univers her >>