Lis Hansen støtter sig op ad indkøbskurven. Hendes hænder med de turkismalede negle holder godt fast. Ved siden af står Anne Marie.
– Jeg mangler artiskokker i olie, siger Lis med et blik på sin indkøbsseddel. Straks iler Anne Marie hen til hylden med sur-varer.
– Er hun ikke bare fantastisk? Tænk, at hun gider helt frivilligt, siger Lis til Familie Journals udsendte.
Anne Marie Broberg er frivillig ledsager i Helsingør Indkøbsvenner, en ordning, som er arrangeret af Ældre Sagen.
Ordningen går i sin enkelthed ud på, at ældre, der har svært ved at købe ind selv, får en fast ledsager, der hjælper dem med indkøbene hver anden uge. Det er et arrangement, som både bruger og ledsager nyder godt af.
Artiklen fortsætter under billedet
Indkøbsvenner i Helsingør er guld værd
Anne Marie har været en del af Helsingør Indkøbsvenner i fire år. Hun har været Lis’ ledsager i to år.
– Der er sådan en fin kemi mellem Lis og mig. Hun er en fantastisk, farverig og frisk person, fortæller Anne Marie.
Ved første øjekast ligner Lis, 75, ikke en, der har brug for megen hjælp.
– Man kan ikke se på mig, at jeg er syg, men jeg har fem sygdomme, fortæller hun.
– Det her arrangement er guld værd. Derhjemme har jeg langt til alting, så det er rart at kunne ordne det hele på én gang, siger Lis.
Læs hele historien i Familie Journal nr. 44
- Hvorfor Anne Marie er frivillig ledsager, og hvad det betyder for hende
- Hvilke arrangementer, Helsingør Indkøbsvenner ellers laver for sine brugere og frivillige
- Hvad der driver lederen af Helsingør Indkøbsvenner
- Om fællesskabet, der er en stor del af ordningen
- Hvorhen og hvornår indkøbsvennerne tager af sted
GALLERI: Smukke kvinder over 60 år
Smukke kvinder over 60 år


- Det (red. udseendet) er gode gener simpelthen. Men jeg går aldrig uden makeup. Det er jeg simpelthen alt for forfængelig til, har 67-årige Birthe Kjær sagt til Se og Hør.
Foto: Jesper Sunesen
1 / 6


- Jeg har nok arvet noget godt bindevæv fra min mor. Og så ryger jeg ikke. Vi har lavet vores garage om til et fitnesscenter, for det er bedre, at vi ikke ruster, end at bilerne ikke gør det, sagde Susse Wold, 77 år, til Alt for damerne.
Foto: Birger Storm
2 / 6


- Der er lange perioder, hvor man bliver ved med at se ens ud, men for mig skete der noget med udseendet i perioden fra 50 til 60 år, har Solbjørg Højfeldt på 68 år fortalt Alt for damerne.
Foto: Birger Storm
3 / 6


- Jeg synes, folk er smukke, når de hviler i sig selv og er glade og kan lide livet. For mig personligt betyder det noget at være i orden. At holde af mig selv og passe på mig selv, sagde 65-årige Gun-Britt Zeller til BT.
Foto: Jacob Ljørring
4 / 6


- Jeg kan slet ikke forstå kvinder, der lyver om deres alder. Det har jeg altid syntes var så underligt. Hvorfor lyve om det? Der er da ikke noget flovt over at blive ældre, har Ulla Terkelsen på 71 år sagt til Søndag.
Foto: Birger Storm
5 / 6