Henriette er alle tiders julehygger

Onsdag, 16. december 2015
af Caroline Grønne Wigdal Foto: Søren Lamberth
Når december endelig nærmer sig, bruger Henriette tre hele dage på at gøre hjemmet klart til julemåneden.

Henriette ved ikke, hvordan det føles at længes efter lange, lyse sommeraftner. Hun vil hellere lune sig indenfor og tænde stearinlys. I Henriettes familie er de aldrig nået dertil, hvor de kunne sige ”nu er det nok for i år” til risalamande, julekugler og gaveræs. De får det bedste ud af december, og træder man ind i det fine julehjem, kan man med det samme mærke, dufte og smage julens bedste værdier

Henriette Capion, 48, bor i Tåstrup, med sin mand, Anker på 51, og sin datter Katja på 18. Hendes anden datter, Natascha, 26, er flyttet hjemmefra. Men hun kommer altid hjem weekenden i uge 46. For familien er den weekend hellig. Den står i julepyntningens tegn, og det er en tradition, som har eksisteret, lige så længe familien kan huske.

– Vi pynter op, fordi vi synes, det er hyggeligt at være sammen om noget. Vi er sammen som en familie om hyggen, og vi taler og pjatter sammen, mens vi lige så stille kommer i julestemning og får pyntet vores hjem op til et rigtigt julehjem, fortæller Henriette.

Læs også: Birthe Kjær ser frem til en sjov jul

En duft af jul

Allerede ved indgangen er der pyntet op med gran og istapper med lys i hængende ned fra taget, så hjemmet i Tåstrup stråler af julehygge, når mørket falder på. Rundt om døren står nisser, lanterner, rensdyr og søde dekorationer. Indenfor lyder ”Do They Know it’s Christmas,” og der er varmt fra alle de levende stearinlys og fra køkkenet, hvor Katja sætter det ene hold pebernødder efter det andet i ovnen og hælder glühwein op. Det dufter lidt brændt, men også af kardemomme og kanel.

Læs også: Juletiden får Sara Maria ned i gear

Julens farve er rød

– Jeg er ikke så meget til hvide lysestager og stilrene fade. Det bliver på en måde lidt for enkelt og koldt, siger Henriette. Efter hendes julesmag skal det være smukt, hyggeligt og varmt. De hvide gardiner bliver skiftet ud med røde gardiner. På badeværelset bliver det sædvanlige bruseforhæng rødt, toiletpapiret skal være med julemotiver, og sæbedispenseren og håndklæderne bliver byttet ud til nogle, som er i julens farver.

Læs også: Familien mistede deres Michael - nu gør de en forskel juleaften

Læs hele historien, som er i Familie Journal mandag den 14. decmber 2015

  • Hvordan er resten af hjemmet pyntet
  • Hvem fandt på traditionen
  • Hvorfor så meget julepynt