Hun skrev, så man fik tårer i øjnene: Tak for ordene, Jane

Ukuelig, stædig og helt fantastisk. Jane Aamund var det hele. Men først og fremmest var hun en blændende skribent.

Jane skrev, så man fik tårer i øjnene – ikke kun af bevægelse, men ofte også af grin. Og det er en svær kunst, som de færreste kan. Men Jane kunne. Hun havde, trods sin sygdom og barske skæbne, let til smil og latter og et sublimt blik for både det alvorlige og det komiske i tilværelsen. Og så var hun aldrig bange for at sætte sig selv på spil i sine historier.

Janes enestående skrivetalent er i de seneste år kommet os læsere af Familie Journal til gode. Men desværre skal Jane aldrig mere sætte sig foran sin computer og skabe sine farverige fortællinger.

Sidste tirsdag, den 29. januar klokken 22.40, døde Jane Aamund på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande efter længere tids svær sygdom, omgivet af sin nærmeste familie, blandt andet børn og børnebørn. Hun blev 82 år.

Prøv vores nostalgi-quiz: Hvor megt ved du om Lise Nørgaard?

Galgenhumor

Jeg har kendt Jane stort set hele mit liv. I 1980’erne arbejdede hun sammen med min far på Berlingske Tidende, og da jeg selv blev journalist, var Jane den første kendte dansker, jeg interviewede. Det var i 1997, og allerede dengang var hun hårdt ramt af den kræftsygdom, som kom til at præge de sidste mange år af hendes liv.

Jeg kan huske, at hun med et galgenhumoristisk smil bemærkede, at jeg nok hellere måtte sørge for, at artiklen blev bragt hurtigt, for hun kunne ikke garantere, at hun ville leve så meget længere.

Siden fulgte og skrev jeg adskillige artikler om Jane, som jo heldigvis viste sig at være en sand overlever, og da jeg i efteråret 2016 blev udnævnt til chefredaktør på Familie Journal, var hun en af de første, jeg skrev til. Jeg havde fået en god idé, syntes jeg selv: Hvorfor ikke lave en sommerserie – eksklusivt til Familie Journal – hvor Jane skrev om sin barndoms sommerferier rundtomkring på forskellige badehoteller i Danmark?

Jane var straks med på idéen – hvis hun ellers overlevede vinteren over, som hun tørt bemærkede – og det blev begyndelsen på et forrygende samarbejde, som udmøntede sig i tre store serier – to sommerserier og en juleserie – om Janes liv, samt en stribe klummer og hverdagshistorier.

Jane elskede at skrive i Familie Journal, og hun fulgte opmærksomt med i salget af bladet, hver gang hun havde noget med.

”Jeg hørte fra mine bekendte i Gilleleje, at Familie Journal er blevet revet væk,” kunne hun finde på at skrive i en mail. Eller: ”Min bror Asger fortæller, at der er udsolgt i Hellerup,” eller ”min veninde fortæller, at statsministeren og hans kone sådan havde moret sig over hundehistorien. Jeg kan lige se statsministeren sidde med Familie Journal og en kold øl.”

Læs også: Jane Aamund har skrevet sommerserie fra sin sygeseng

Befriende usnobbet

Selv om Jane med sin opvækst i et hus med tjenestefolk i Gentofte og sit voksenliv på de bonede gulve i København og i Nordsjælland havde et indgående kendskab til overklassen i Danmark, var hun selv befriende usnobbet.

Da hun i 1998 flyttede hjem til sin mors barndomsegn Lemvig i Vestjylland, udtalte hun i et interview med Magasinet Helse:

– Hvor der er langt mellem husene, er der nærhed mellem menneskene. Jeg gider ikke bo i en rigmandsghetto. Jeg vil leve blandt almindelige mennesker.

Det betød dog ikke, at hun nogensinde glemte sine fornemme manerer. Da jeg for et par år siden besøgte hende i Lemvig, tog hun imod iført smuk silkeskjorte, med håret sat og perfekt makeup, og selv om hun på grund af sin sygdom ikke selv kunne spise andet end sondemad, stod der en overdådig frokost klar.

– Som min farmor altid sagde: ”De dage, man har det værst, skal man se bedst ud.” Så jeg sidder altid klar med fuld makeup klokken to om natten, når sosu’en kommer fra kommunen, fortalte hun dengang.

Læs også: Jane Aamund: Jeg leger mig fri for smerter

Nybygger som 81-årig

De sidste par år var barske for Jane Aamund. I september 2016 gik det så galt, at hun faktisk døde og måtte genoplives.

– Det var, som om jeg blev løftet op, og jeg så mig selv højt oppefra. Jeg kunne mærke, da min sjæl slap ud. Der var lys og en vidunderlig fred. Alt var trygt, fortalte hun mig dengang.

Jane var indlagt adskillige gange her på det sidste, fik konstateret en hjertefejl og faldt og brækkede hoften. Hun havde konstante smerter.

Alligevel kastede hun sig ud i et husbyggeri, og i forsommeren i fjor flyttede hun ind i sit nye hjem, et smukt étplanshus i Nørre Nissum.

Kort efter indflytningen skrev hun til mig: ”Alt er helt på plads, og det er både smukt og praktisk. Jeg er lykkelig for mit nye hus. Jeg har mange smerter i mit højre ben og slipper nok ikke for en operation, men jeg vil først opereres i september. Jeg vil have lov til at nyde denne sommer.”

Læs også: Et tilbageblik på familie Journal anno 1936

Skrev til det sidste

Ukuelig som hun var, fortsatte hun med at arbejde. Det var, som om det hjalp på smerterne, når hun skrev, fortalte hun mig.

Operationen kom, men knap var den overstået, før Jane atter var klar ved tasterne. I november landede endnu en mail i min indbakke: ”Jeg har jo fået en stor knæoperation, og det er meget smertefuldt. Jeg skal have 26 hæfteklammer ud på mandag, og jeg går stadig med rollator. Men meningen er, at jeg skal gå almindeligt igen. Vi får se. Der kommer så mange søde breve. Jeg har også et projekt, som jeg gerne vil tale med dig om, når jeg får det lidt bedre. Jeg tror, det vil interessere dig.”

Det projekt nåede vi aldrig. Desværre. Omkring jul blev Jane alvorligt syg, og i begyndelsen af januar kom hun på hospice.

Efter Janes død udtalte hendes yngste søn, Jens Rekling, der er læge og forsker på Københavns Universitet, til Berlingske: ”En stor livskunstner er død, og hun vil blive savnet inderligt af hele sin familie, mange venner og de mange mennesker, som har følt sig inspireret og beriget i deres eget liv af hendes bøger og artikler.”

Kære Jane, på vegne af alle os på Familie Journal ønsker jeg dig en god rejse. Nu er du fri for smerterne. Tak for alt, du skrev.

Læs også: Merete Pryds Helle: Mine bøger skaber samtale

Om Jane Aamund

Jane Aamund blev født den 8. november 1936 på Frederiksberg som den første af Ane Johanne Weibel og Joseph Aamunds børn. Senere blev hun storesøster til først Asger og dernæst Bjarke Aamund. Hun voksede op i Gentofte og boede i Charlottenlund, Hørsholm, Gilleleje og USA, før hun i 1998 flyttede hjem til sin mors fødeegn i Lemvig i Vestjylland.

I 1954 uddannede Jane Aamund sig til korrespondent i engelsk på Købmandsskolen i København og begyndte herefter som freelancejournalist på forskellige aviser, bl.a. Berlingske Aftenavis.

I 1968 åbnede hun sit eget pr- og reklamebureau, som hun drev frem til 1973. De følgende fire år var hun pr-chef i pelsfirmaet Birger Christensen og informationsmedarbejder i Landbrugsministeriet, indtil hun i 1980 kom på Berlingske Tidende, hvor hun var journalist frem til 1997.

Jane Aamund var 33 år, gift og mor til to drenge, da hun i 1969 fik konstateret kræft i livmoderhalsen og fik fjernet livmoderen.

Læs også: Min barndom sluttede, da jeg var 12

I 1977 udgav hun sin første bog, ”Bag damen stod en Christian”, og siden blev det til over 20 storsælgende bøger, bl.a. ”Klinkevals”, ”Juliane Jensen” og ”Oven vande” samt ”Colorado drømme” og ”Den grønne port”. Hun arbejdede helt frem til sin død. Hendes seneste bog, ”Samtaler om natten”, udkom i fjor.

I 1995 blev Jane Aamund igen ramt af sygdom, denne gang en sjælden form for kræft i ganen, som derfor måtte fjernes under en operation. Efterfølgende var hun så overbevist om, at hun skulle dø, at hun brændte hele sin kapitalpension af på en overdådig reception for 300 mennesker på Hotel D’Angleterre i København. Men Jane overlevede – kun for to år senere at få konstateret brystkræft, hvorefter hun fik fjernet sit venstre bryst på Rigshospitalet i København.

Jane blev tilknyttet Familie Journal i 2017 og nåede at skrive tre lange serier om sit liv samt en stribe klummer og artikler.