Hvad er du optaget af lige nu?
– Tivoli. Nu, hvor det har stået i aviserne, at jeg har fået jobbet, bliver jeg mødt med det hele tiden. Folk stopper mig på gaden og lykønsker mig. Og jeg har store forventninger til at indgå i organisationen og til samarbejdet med mine nye kolleger. Jeg har søgt stillingen ud fra en stærk fornemmelse af, at det er nogle gode, rare, musiske folk, der sidder i ledelsen.
Du har før været teaterchef. Hvad er det bedste ved det job?
– At kunne aflevere en forestilling i færdig form på premiereaftenen. Det er en omfattende proces at samle alle de kreative kræfter, og der er af og til langt til målet. Men på premieredagen skal alt være klar. Og mødet med publikum er det ultimative.
Og det værste ved jobbet?
– Hvis man har fået en god idé og ikke har været hurtig nok til at forfølge den, og nogle andre så har grebet den i stedet.
Med Poul Reichhardt i Tivoli
Hvad er dit tidligste minde fra Tivoli?
– Jeg husker, at jeg sammen med min far var forbi koncertsalen for at hilse på Victor Borge, der varmede op og øvede sig til en optræden. Min far og han var gamle venner og kolleger og havde en helt særlig, indbyrdes humor. Og så var det specielt at opleve den store koncertsal helt tømt for mennesker bortset fra scenekunstneren selv.
Hvad er dit bedste råd til et ungt menneske, der vil lave teater?
– Nu har jeg jo en datter, der netop har fået sin filmdebut. Hun har gået på Akademiet for Scenekunst, og jeg vil råde andre til at gøre det samme: Finde et sted, hvor de kan dyrke deres interesse og møde sig selv gennem fællesskabet med andre. Det handler om at finde ind til en ægte lyst til faget frem for de drømme og forestillinger om berømmelse, man let kan blive forstyrret af.
Sagde ikke et ord
Hvad gør du, når du skal slappe helt af?
– Jeg har en ødegård i Sverige. Den ligger midt i skoven, hvor der ikke er meget, der kan forstyrre, og hvor man har alle muligheder for at slappe af.
- Faktisk mediterer jeg også. I de senere år har jeg tre gange prøvet det, der hedder silence meditation, hvor man i hele ti dage i træk ikke siger noget. Det er en tidskrævende og vild oplevelse.
