Jeg vil ikke på pension

I sommermånederne bor 75-årige Anita Malvang i sit pinkfarvet hus i Aalborg, og om vinteren bor hun i sin lejlighed inde i byen. Det pinkfarvede hus sprudler af farver og fortællinger, som matcher Anitas personlighed. I gangen hænger bælter i forskellige farver og mønstre, og der står også et par støvler, som er besat med palietter i sølv og sort.

Læs også: 93-årige Tove driver eget museum: Jeg kan ikke lade være med at arbejde.

Hendes hjem er fyldt med Jesus-billeder, dødningehoveder, drømmefangere, guitarer på væggen og en rød lædersofa i stuen. Og når man spørger ind til hendes samling af Jesus-billeder, så svarer hun:

– Det er ikke, fordi jeg er kristen som sådan, men det er, fordi jeg synes, det er pænt.

Elsker sit arbejde

Det er også fællesnævneren for alle de ting og sager, der pryder hendes hjem. Hun omgiver sig kun med det, hun kan lide. Så er det lige meget, om det er kontrastfyldt som Jesus-billeder og dødningehoveder. Så længe Anita kan lide det, så får det en plads i hjemmet.

Det, som også betyder utrolig meget for Anita, er hendes job som pædagog. Til daglig arbejder hun i en skolefritidsordning i Aalborg, og det har hun gjort i 35 år:

– Jeg begyndte på fabrik, da jeg var 19 år. Her arbejdede jeg de næste 11 år. Derefter blev jeg demonstratrice, og det var jeg i syv år. Her var jeg ude i forskellige forretninger med alt muligt chokolade, makeup og chips. Det var alt mellem himmel og jord.

– Jeg havde ikke timer nok, så min fagforening sendte mig på et pensionistkursus, som man kaldte det dengang, hvor jeg skulle ud til de ældre og gøre rent. Pludselig blev jeg kaldt til samtale hos lederen af kurset, som tilbød mig et andet job.

En ny mulighed

Først troede Anita, at det var, fordi de ikke mente, at hun kunne vride en karklud eller vaske gulvet, men grunden var en helt anden. I virkeligheden handlede det om, at de syntes, at hun ville passe bedre til et andet job:

– Jeg kunne vælge en børnehave eller en fritidsklub, og så valgte jeg fritidsklubben. Og så har jeg været derude lige siden.

– Og pludselig kom jeg på den rigtige hylde. Jeg har været heldig her i livet på en eller anden måde, hvor jeg har fået et job, som også er min hobby. Der er ikke to dage, der er ens med børn. Det er det fede ved det, fortæller Anita og smiler.

Ser det som en hobby

Anita har selv voksne børn og barnebarn, så den mere legende tilgang til tingene foregår nu i skolefritidsordningen. Her står hun for et hobbyværksted for børnene, hvor de kreerer alt lige fra halskæder og øreringe til kort og malerier. Der er næsten ingen grænser for, hvad hun kan trylle frem sammen med dem. Ud over hobbyværkstedet står hun for underholdning og optræden sammen med børnene:

– Jeg står alene for det, og jeg er selv konferencier. Det er et stort arbejde, men jeg har gjort det i alle de år. Og jeg har ikke lyst til, at der er nogen, som skal komme og hjælpe. Det er ligesom min niche, kan man sige.

Læs også: Ældre Sagens Bjarne Hastrup er nu 75 år: Jeg er fuld af ork.

Når Anita frembringer smykker i skolefritidsordningen, ser hun det ikke som et arbejde, men som en hobby:

– Hobby er blandt andet det med at lave smykker, for det er noget, jeg selv kan lide. Og det smitter af på børnene. Når de for eksempel ser de øreringe, jeg selv har lavet, så vil de også gerne lave det. Og så er man et forbillede for dem, fortæller Anita.

– Det er dejligt at komme på arbejde, det er hyggeligt, og jeg føler ikke, at jeg er på arbejde.

Det er ikke kun de kreative projekter, som får hende til at glæde sig til at komme på arbejde. For det at være pædagog har også en særlig betydning for hende:

– Det med at arbejde med mennesker, det giver mig noget livskvalitet. Og så er det blevet til en livsstil. Det er sådan, jeg har det med det. Jeg kan godt lide det.

Så længe det er sjovt

– Jeg har jo rundet de 75 år, men jeg tænker overhovedet ikke over det. Jeg kan forstå, hvis man var svagelig og syg og sådan nogle ting, så kunne man måske tænke, at det er, fordi du er oppe i den alder der, siger hun.

Anita er også god til at holde sig i form. På sin gule cykel racer hun af sted til og fra arbejde hver dag, hvor kilometertælleren sammenlagt siger seks kilometer. Hun holder sig også i form ved at gå til styrketræning én gang om ugen:

– Jeg går til styrketræning et sted i byen, og det er for nogle, som har lidt dårlig ryg og sådan noget. Og jeg er fandeme den, som ikke fejler noget, og jeg er den som er ældst. Én dag sagde vores træner: Vi laver lige planken. Jeg tager den lige, sagde jeg så, fortæller Anita.

Læs også: Peter har ramt plet på arbejdsmarkdet.

– Jeg har ingen anelse om, hvor længe jeg bliver ved med at arbejde. Jeg bliver ved, indtil jeg ikke kan mere. Og som de siger ude på arbejdet, så bliver det indtil, jeg er 80 år, fortæller hun og fortsætter med et grin

– Jeg skal nok bæres derfra, så jeg tager det én dag ad gangen. Og som det kører nu, så kører det fantastisk. Det er bare et spørgsmål om at holde sig selv i gang.