Julepyntning på højeste plan: Tingenes historie fængsler mig

Onsdag, 2. december 2020
af Johan Isbrand, Foto: Dan Mariegaard
“Jule-Jan”, bliver Jan Millan Thøgersen kaldt, og det er ikke for meget også at kalde ham det mandlige svar på Gertrud Sand. Op til jul forvandler han sit hjem til et studie i rødt, hvidt og grønt, hvor hovedattraktionen er knap 1.600 nisser. Og det eventyrlige skue skaber glæde blandt alle, der ser det.
Jan Millan Thøgersen er mændenes svar på Gertrud Sand fra "The Julekalender".

Vi kender vist alle en Gertrud Sand, der op til højtiden fylder stuerne med rigelige mængder julepynt, mens hendes mand undrende ser til. Hjemme hos Jan Millan Thøgersen, 63 år, og hans hustru, Maria, 43 år, i Gørding ved Esbjerg er det dog ikke fruen, der fører an, når det kommer til julerier. Det gør manden i huset.

Maria fortæller:

– Oprindelig tog jeg mig af julepyntningen, og det foregik på et moderat og gennemsnitligt niveau. Men i 2004 havde vi sammen med nogle venner en leg kørende, som mundede ud i, at vi hver især skulle udføre en opgave for hinanden. Jans opgave blev at pynte en adventskrans. Og herfra tog det fart. Samme år var Jan og jeg blevet gift efter at have kendt hinanden i fem år. Så når folk påstår, at jeg godt vidste, hvad jeg gik ind til, da vi blev gift, er det ikke helt rigtigt.

Verdens største juleglade barn bor i Aalborg. Mød hende her.

Hun siger den sidste sætning med et smil og et blik rundt i husets stuer, der ikke har mange julefri millimeter. Alene nisser er der knap 1.600 af.

– Jeg har netop talt de rødklædte figurer og fået antallet til 1.579. Dertil kommer snemænd, engle og dyr, siger Jan.

200 klokkestrenge

Samlingen omfatter alt fra julemænd i fuld menneskestørrelse til bittesmå figurer, der står så tæt i vindueskarme og på hylder, at det ligner nissernes svar på sommerens musikfestivaler. Og julehyggen forstærkes af plakater og sofapuder med julemotiver samt noget så usædvanligt som en imponerende samling af julede broderier og klokkestrenge. Sidstnævnte er Jans stolthed og den del af julerierne, der betyder mest for ham:

– Hver en ting har jo en historie, og det er den, der fascinerer mig. Mine 200 klokkestrenge er produkter af en fortid, hvor folk brugte deres tid på andre måder end i dag og gav sig tid til at lave et smukt stykke håndarbejde. Mennesker var simpelthen ikke så fortravlede dengang, og den tanke kan jeg godt lide. Ofte står årstallet endda direkte broderet på værket, så man ikke er i tvivl om, hvor i vores nyere historie, vi befinder os.

Frisøren går juleamok i sin salon. Læs historien her.

Ét er de mange oplevelser for øjet og de mange minder om et helt livs højtider, der nødvendigvis må trænge sig på hos enhver, der betragter scenariet i Gørding. Noget andet er lydsiden. For uanset, hvor i huset man færdes, aktiverer ens bevægelser diverse mekaniske figurer, og kendte julemelodier som “Jingle Bell Rock” blander sig med muntre stemmer og amerikanskklingende udbrud, der får en til at føle sig hensat til en klassisk Disney-tegnefilm.

– Soveværelset og bryggerset er de eneste julefri zoner, indskyder Jan.

Det var arbejdet, der i 1999 førte ham og Maria sammen:

– Jan har arbejdet som togfører og togrevisor i mange år. Jeg ekspederede dengang i en DSB-kiosk, hvor Jan kom ind hver dag og fik en kop kaffe. Og med tiden blev det til mere end kaffe, husker Maria, som nu er leder på et opholdssted for socialt udsatte.

Glad respons

Hendes ægtemand tager over:

– Jeg blev i julen 2016 pensioneret fra mit job på grund af en arbejdsskade. Jeg havde på det tidspunkt været så uheldig at være involveret i hele fem påkørsler, og det var mere, end psyken kunne klare, siger han.

Til gengæld må hans hang til julerier på alle måder siges at have trukket hans liv i en positiv retning:

– Når man stikker næsen frem med noget, som i bund og grund er hyggeligt og positivt, får man masser af glad respons. Blandt Marias kolleger med børn er der mange, som har været forbi for at se julehuset. De spørger også, om de må tage deres fætre, kusiner og børnebørn med og vise dem sagerne. Det bliver til mange glade sammenkomster, og folk er tydeligt meget fascinerede. Den typiske bemærkning lyder: ”I har det godt nok hyggeligt. Men sådan kommer der aldrig til at se sådan ud hjemme hos os!”

Peter Vesth juler hele året. Besøg sangeren i hans musikhus Vesthhuset her.

På samme måde får Jan også glade kommentarer fra naboer, bysbørn og helt fremmede gennemrejsende, når han i slutningen af oktober begynder at pusle med julelysene udenfor.

– De siger, at de glæder sig, til tingene kommer op igen. Og i nogle tilfælde har min julepyntning også inspireret andre til at gøre lidt mere ud af julerierne. Juleglæden smitter så at sige. Og det er bestemt ikke den type reaktioner, jeg før i tiden har fået fra folk, når jeg tjekkede billetter som togrevisor. Af og til måtte jeg jo udskrive bøder, og den slags falder aldrig i god jord. Jeg er blevet kaldt mange skældsord og øgenavne. I dag kender folk mig som ”Jule-Jan”, og det er da en del rarere, siger han.

24 flyttekasser

Hvert år midt i oktober bliver de mange juleeffekter hentet ned fra loftet.

– Vi taler om 24 flyttekasser plus det løse, og kasserne er forsynet med angivelser som ”Vindue 1” og ”Vindue 2”. Det tager fire-fem dage at sætte det hele op og et par dage mere at montere julelys og pynt udenfor, siger Jan.

Maria giver gerne en hånd med og støtter helhjertet sin mands projekt.

– Juleriet er hyggeligt og skaber en masse varme og glæde. Men som jeg også plejer at sige, kunne jeg godt nøjes med lidt mindre, griner hun.

Læs her om Tina Jul, der engang hadede sit navn, men i dag fejrer jul året rundt.

Pynten er så vidt muligt holdt i farverne rød, hvid og grøn og hovedsageligt erhvervet gennem Den Blå Avis, Gul og Gratis og eBay.

– Desuden besøger jeg de genbrugsbutikker, der typisk har ældre, frivillige ekspedienter ved disken. Dem kan man forhandle om prisen med på ægte, jysk manér. Julemarkeder holder jeg mig til gengæld fra. Der tager de gerne så høje priser, at man kan købe tungene langt billigere i butikkerne, og den slags gider jeg ikke, fastslår Jan.

Maria er adopteret fra Sri Lanka og vokset op som købmandsdatter på Rømø, mens Jan er født i Varde og vokset op i Skjern. Sammen har de Lukas på 15 år, og Jan har fra tidligere forhold fire børn i alderen fra 25 til 35 år.

– I begyndelsen af december holder vi altid en stor julebagedag, hvor alle børnene er med. Derudover kommer de forbi i juledagene, men juleaften har de deres egne traditioner, så der er vi bare os, Lukas og Marias forældre, siger Jan Millan Thøgersen.

Se her, hvor sjovt det går for sig, når de professionelle julemænd mødes i Norge efter nytår.