Der var næppe én eneste indbygger i den lille landsby, Karnali Tole, i det sydvestlige Nepal, der nogensinde havde hørt om Keld og Hilda Heick, da byen pludselig genlød af glade guitartoner og ”træk en gammel sweater på …”
Den danske duo optrådte foran en stor gruppe festligt og farverigt klædte nepalesere for på deres egen måde at sige tak for den rørende velkomst, de netop havde fået.
At rådet om at trække en sweater på i det 30 grader varme og meget fugtige vejr nok ikke var verdens bedste, var der heldigvis ikke nogen nepalesere, der kunne dansk nok til at forstå. Melodien derimod – den var lige til at forstå og gynge med på.
Læs også: Hilda er mit forbillede
Stolt Hilda Heick
71-årige Hilda Heick er nyudnævnt ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, og sammen med sin mand, Keld, var hun inviteret til Nepal for at blive sat ind i, hvordan organisationen arbejder i det fattige land midt i bjergkæden Himalaya, blandt andet med de såkaldte Giv en ged-projekter. Normalt sker den slags introduktioner uden kameraer i nakken, så ambassadøren fra starten er ordentligt klædt på til at gå ud i verden og fortælle, at det nytter at række verdens fattige en hjælpende hånd. Men Keld og Hilda sprang direkte ud i det og rejste af sted med et filmhold – plus Familie Journals udsendte.
– Jeg var både stolt og glad, da Folkekirkens Nødhjælp ringede og spurgte, om jeg ville være ambassadør. Keld får ofte den slags tilbud, men jeg får ikke så mange, så det var rigtig dejligt, at de kunne bruge mig, siger Hilda, der brænder for at være med til at hjælpe kvinder, børn og dyr, som har det svært.
Læs også: Hilda Heick håber på mange somre endnu
Rørt til tårer
I Nepal har både kvinder og mænd svært ved at finde arbejde, og i de regioner, som parret besøgte, er der mange, der i desperation emigrerer til enten det nærliggende Indien eller til de arabiske lande. Men meget ofte må de vende skuffede hjem igen.
– Vi mødte flere, der var kommet hjem uden at have haft held med at finde ordentligt arbejde. De hørte nu til blandt de allerfattigste i deres byer, og havde det ikke været for et par geder eller en anden donation fra Folkekirkens Nødhjælp, havde deres fremtidsudsigter set meget sorte ud, siger Hilda.
55-årige Kalawati Chapagain i landsbyen Madhuban i Bardiya-distriktet var en af dem, og hendes skæbne fik meget hurtigt tårerne frem hos Hilda.
Kalawati stod sammen med sit ene barnebarn parat til at byde Keld og Hilda velkommen med tika og hibiscusblomster. Tika er den røde plet, som hinduer sætter på panden på gæster for at byde dem velkommen og ønske dem lykke fremover.
Datteren er rejst fra sine børn
Keld og Hilda fik hver sin plet med det røde farvestof, og med tolkens hjælp fik de også historien om, hvordan Kalawati havde fået, hvad der svarer til 1.500 kroner fra Folkekirkens Nødhjælp i 2014. Med den for hende meget store sum havde hun kunnet indrette en teshop i hovedgaden i byen. Hun havde også fået en del forretningsundervisning af Folkekirkens Nødhjælp, og det er gået så godt for hende, at hun har udvidet sortimentet, så hun nu også sælger chips, slik og købmandsvarer fra sin forretning på næppe mere end to kvadratmeter. En succes, der betyder, at hun nu pludselig kan se en fremtid for sine to børnebørn – to piger på 12 og 14 år, som hun har fået ansvaret for, efter deres mor, Kalawatis datter, også er rejst til Indien for at søge job.
– Kalawati stod der i sin lille ydmyge forretning, som hun var så stolt over – og med god ret. Hun viste mig sit hjem, der nærmest var et udhus, og jeg kunne ikke andet end blive rørt over, at hun kæmper så indædt for at give sine børnebørn en uddannelse, siger Hilda, der selv er mormor til to drenge, Eliot og Storm.
Læs også: June og Peter Belli gav en ged i Malawi
Ta' med ud og fisk
Når Keld og Hilda valgte den gamle Gitte Hænning-schlager ”Ta’ med ud og fisk” var det, fordi landsbyen Karnali Tole med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp netop har lavet to store dambrugsbassiner, så de fremover kan få en fortjeneste ud af at sælge fisk.
– Vi vil gerne synge en sang for jer, og den handler om at tage sit gamle tøj på og gå ud at fiske, forklarede hun på engelsk, og med en lånt guitar i skødet på Keld kom der hurtigt musik i gaden.
Til Hildas overraskelse slog Keld tonerne an til endnu en melodi, men hun var hurtigt med, for "Ganløse Vanløse"-sangen kan duoen synge halvt i søvne.
– Det var rigtig sjovt. I starten var de lidt stive i det, men da en af kvinderne rejste sig op og dansede til melodien, blødte alle op. Senere fik vi at vide, at det er usædvanligt, at kvinder på den måde viser sig frem, men hun kunne ikke lade være. Det var en stor oplevelse, siger Keld, der selv har skrevet teksten til sangen med de ualmindeligt mange danske stednavne. – 52, for at være helt præcis, som han siger.
Nepaleserne opdagede næppe, at de fik en dansk geografitime midt i det hele, men de morede sig over, at tempoet gik op, som sangen skred frem, og klappede ikke bare høfligt, men ægte begejstrede.
Læs også: Kvinder i tre generationer med Folkekirkens Nødhjælp i Uganda
Giv en ged - eller?
De senere år har Folkekirkens Nødhjælp modtaget mange millioner via deres Giv en ged-projekt, og de håber på at få endnu flere penge ind i år.
– For det virker, som projektleder Lene Hylleberg fra Folkekirkens Nødhjælp siger.
Du kan læse mere om, hvad du kan give på givenged.dk - der er mulighed for både små og store donationer, som kommer kvinder som Kalawati og Indira til gode.
