Da Kristina var gravid med Malthe, fik familiens ældste barn, Sara, konstateret børneleddegigt. Blot 14 dage efter begyndte Kristina at få de første symptomer på sklerose.
– Min lillebitte baby var kronisk syg. Jeg fik sklerose og var gravid. Det var den mest stressende periode i mit liv nogensinde, siger Kristina og fortsætter:
- Jeg kunne ikke overskue min egen sygdom overhovedet, fordi der ikke var plads til mig. Og det var sådan, det var. Sara og Malthe var de vigtigste.
Familien Mosegaard Ramsdal fik i løbet af kort tid helt nye vilkår, som de måtte lære at leve med. I dag ser det lysere ud for Kristina (37), hendes mand Brian (35) og børnene Sara Marie (9) og Malthe (7). De vil ikke lade de to kroniske sygdomme fylde mere, end de absolut skal, så de kan leve som en næsten almindelig børnefamilie.
To kroniske sygdomme
Sara var 10 måneder gammel, da hendes storetå blev helt rød og hævet. Da knæene pludselig også hævede, ringede alarmklokkerne hos Kristina.
– Jeg er uddannet sygeplejerske, så jeg vidste godt, hvad det var. Den røde og hævede storetå kan være første tegn på børneleddegigt.
Små 14 dage efter Sara fik sin diagnose, fik nygravide Kristina de første symptomer på attakvis sklerose. Det viste sig som føleforstyrrelser i benene og efterfølgende synsnervebetændelse.
– Jeg vidste fra sygeplejerskeskolen, at synsnervebetændelse og føleforstyrrelser ofte er de første tegn på sklerose. Og så gik jeg hjem og græd. Og græd og græd og græd.
– Jeg var bange. Meget bange. Selvom jeg troede, jeg vidste meget om sklerose, så troede jeg også, at jeg skulle dø. Det er dog meget sjældent, man dør af sklerose. Men jeg var bange for at dø fra mine børn.
Kristina finder ud af, at hun ikke længere er i stand til at arbejde som sygeplejerske. I 2012 får Kristina tilkendt førtidspension. Og så begynder det hele at lysne.
– At gå herhjemme gør at mine børn kan leve liv ligesom alle andre børn. Hvis jeg skulle bruge energien på arbejdet, så kunne jeg ikke holde til at være der for dem på samme måde, da mine symptomer ville blive værre. Det er ikke børnenes kamp at kæmpe, og det er ikke dem, der skal betale prisen.
Vi må bare spille vores kort
Det er vigtigt for Kristina, at sygdommene kun fylder det, som de absolut skal og så ikke mere.
– Vi har fået nogle trælse kort, men vi kan ikke ændre på dem, så der er ingen grund til at skælde ud over dem. Vi må bare spille dem og få det bedste ud af livet.
Kristina mener dog ikke, at det kun er dårlige ting, der følger med en kronisk sygdom.
– Man lærer at tage lidt ekstra hensyn, når man er vokset op i en familie med en kronisk sygdom. Der er lige nøjagtig 0 mennesker, der har taget skade af at tage hensyn til andre.
Nærmest skæbnen
Scleroseforeningen og Gigtforeningen er gået sammen om en hustandsindsamling den 11. september 2016 til forskning i de to sygdomme.
– Indsamlingen har en helt speciel betydning herhjemme. Det er jo nærmest skæbnen, at lige de to foreninger er gået sammen.
Kristina og Sara skyndte sig at tage kontakt til områdets indsamlingskoordinator.
– Vi vil gerne samle ind i vores lille by, fordi rigtig mange ved, at jeg har sklerose, og Sara har gigt. Derfor giver det mening, at det er os, er kommer rundt. Så det skal vi, siger hun og fortsætter:
– Vi kan ikke bidrage så meget økonomisk eller tidsmæssigt, men vi kan samle ind, og det er meget, meget vigtigt. Det er virkelig stort i vores familie, at vi kan gøre en indsats.
Læs hele Kristina og Saras historie i Familie Journal nr. 35
