Kære Puk
Der har før været en masse breve i brevkassen om, hvordan vi kan undgå, at alle i familien sidder med næsen i hver sin telefon eller iPad, når vi kommer hjem fra arbejde eller skole.
Men som mor er jeg så ked af at se den udvikling, og jeg har brug for et råd om, hvordan jeg kan få lidt mere kontakt til mine børn og min mand.
Hvad gør du?
Jeg føler mig jo som den sure dame i familien, for min mand og vores børn kan ikke se problemet. Hjælp!
Mutter Skrap
Kære Mutter Skrap
Kan du ikke lige skifte navn til Mutter Rimelig?
Du er ikke skrap. Det er fuldstændig i orden, at du råber vagt i gevær, når dine børn og din mand konstant sidder med næsen i elektronikken.
En af brevkassens læsere gjorde mig opmærksom på et indlæg fra en psykolog, der skrev at ”mørkning” var moderne igen.
Ifølge psykologen var det noget, man gjorde i 1930’erne og 40’erne. Dels på grund af krigen, dels for at spare på strømmen.
I ”mørkning” sidder man i stearinlysets skær og fortæller hinanden historier.
Her hos os i min familie kalder vi det elektronikfri time. Det er hver torsdag.
Jeg skal da indrømme, at det er mig, der husker det.
Hverken min mand eller min søn husker det af sig selv, men når jeg får kaldt tropperne sammen, så er det ret hyggeligt.
Kan du bruge den idé?
Kærlig hilsen Puk
