Jeg har mødt den skønneste mand, og efter en halvt års tid syntes vi, vores to drenge skulle mødes, hans er tre år, min er fire år.
Jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville gå, men det gik over al forventning. Min søn er meget genert, men det gik over efter en lille times tid, og så legede de i fem timer. To gange de blev uvenner, men det var hurtigt overstået.
Læs også: Puks læsere: Selvfølgelig må fædre bade med deres børn
Da vi skulle hjem, blev de uvenner igen – min kærestes søn skulle have kaldt min søn for "pubad" (min søns forklaring). Om det er sket, eller min søn har misforstået noget, ved jeg ikke, for min kærestes søn havde lige lavet pubad i bleen.
Men min søn har virkelig taget det tungt, for nu tre dage efter er han stadig sur på ham. Jeg har spurgt ham, om min kærestes søn skal komme på besøg og se hans værelse. Men det skal han ikke, for han har kaldt ham pubad, og de er uvenner.
Læs også: Puks brevkasse: Flabet farmor - synes jeg
Jeg har fortalt ham, at min kærestes søn ikke er så gammel og måske er kommet til at sige noget, han ikke mente, ligesom han selv gør af og til. Men han rykker sig ikke, så nu frygter jeg, at han bare sidder og er sur på min kærestes søn, næste gang de skal mødes. De legede ellers virkelig godt sammen den første gang, min kærestes søn var glad for min, og jeg tror ikke, han overhovedet har opfattet, at min søn blev sur på ham.
Min søn har ikke reageret sådan før, men jeg har før haft en kæreste uden børn, som han også har mødt. Så jeg er bange for, at det er en reaktion på, at jeg har fået en ny kæreste eller – ja, jeg ved ikke, hvad det er. Men hvordan skal jeg håndtere det? Skal jeg blive ved at snakke med ham om det, eller skal jeg slet ikke snakke om det? Og hvad tænker du, der er gået galt?
Mor til en dejlig dreng
Læs også: Puks brevkasse: Han er negativ, når jeg ser mine børn
Kære Mor til en dejlig dreng
Jeg er jo ikke bønepsykolog, men jeg er af den opfattelse, at det bedste, man kan give sine børn, er en opvækst uden unødig drama. Sådan har jeg det i øvrigt også med voksne. Kan vi pille dramaet ud af situationerne, så går det hele meget bedre.
Læs også: Puks brevkasse: Datteren er en præmietøs, sønnen er vild
Jeg synes, du skal sørge for, at de to drenge mødes hurtigst muligt. Læg en plan. Lav noget sammen. Tag en tur i zoo eller et andet sted, hvor drengene fokuserer på noget andet. De skal op på hesten igen.
Børn siger meget mærkeligt, og i det øjeblik, de mærker, vi fokuserer meget på det, så er de fuldstændig bevidste om at hive det frem igen, fordi der er opmærksomhed i det. Det kan sagtens være, at din søn kan mærke din egen tvivl og måske dårlige samvittighed over at bringe nye mennesker ind i hans liv, men hold du bare fast. Det er ikke forbudt at få en ny kæreste.
Læs også: Puks brevkasse: Hans børn er så uopdragne
Afsted med jer. Hvis din søn nævner pubad igen, så siger du ”Hold da op, sikke noget skørt noget at sige. Du er da slet ingen pubad. Du er jo (og så sig hans navn).” Ikke gå ned i lange samtaler om det, I må videre. Lav noget dejligt sammen, og hav god samvittighed over, at du er i gang med dit nye liv.
Hvis der opstår konflikter mellem drengene igen, så løs det stille og roligt og først og fremmest udramatisk. Boys will be boys.
Alt det bedste fra Puk
Læs også: Brev til Puk: Moderne mødre er så pylrede
