Livet på den anden side af en hjerneskade

Søndag, 2. oktober 2016
af Caroline Wigdal Foto: Jørgen Ploug
I 2007 kørte Martin galt på sin scooter og blev hjerneskadet for livet. Tiden efter har været svær, ikke kun for Martin, men for hel familien.
Tiden efter en hjerneskade er hård for hele familien. Her er familien Hansen ni år efter Martins hjerneskade.

Poul og Inge-Lise husker tydeligt den morgen for ni år siden, hvor en kammerat, som de havde troet, at Martin overnattede hos, ringede på og spurgte efter Martin. Det gjorde dem straks urolige. For hvor var deres søn? Poul ringede til politiet, og her kunne det bekræftes, at han var fundet i en grøftekant efter at være kørt galt på scooter. Martin døde i ambulancen på vej til hospitalet. Det lykkedes at genoplive ham, og efter otte dage i koma vågnede han op med en voldsom hjerneskade.

Martin Hansen er i dag 26 år og bor i Tilst to rækkehuse fra sine forældre, Poul, 52, og Inge-Lise, 47. Hos forældrene bor Martins to små brødre, Kasper, 14, og Mikkel, 12, stadig, mens hans tredje bror, Rasmus, 23, er flyttet til Grenå.

Han er førtidspensionist, for selv om han har genoptrænet alle sine færdigheder, betyder hans hjerneskade, at han ikke kan gennemføre en uddannelse eller passe et job. Martins korttidshukommelse og koncentrationsevne er skadet for livet, og han bliver meget hurtigt træt.

Læs også: Mille Dinesen er aktuel i ny film, bog og i Vild med dans

Bliver far

Efter tre måneder på Hammel Neurocenter boede Martin 10 måneder på bo- og træningscenteret Høskoven i Viby. Efter de 10 måneder kunne han bo for sig selv. Kort tid efter, at han var flyttet i sit eget rækkehus, blev han forelsket i Trine, og sammen fik de sønnen Oliver.

Ud over at bruge energi på at være ny far gennemgik Martin et arbejdsprøvningsforløb på to år for at finde ud af, om han ville være i stand til at gennemføre en uddannelse. – Det var min drøm at blive tømrer. Men nu har jeg accepteret, at det kan jeg ikke, fordi jeg har en hjerneskade, siger Martin.

Læs også: Benjamin Lundberg har et liv med sang og stjerner

Ny hjerneskal

– Jeg ved egentlig ikke, hvornår vi lagde mærke til det, men Martin begyndte at få et indfald på størrelse med en to-krone på venstre side af hovedet. Det blev større og større og så helt skørt ud, fortæller Inge-Lise. Det var i efteråret 2009, at hun bemærkede det.

Nogle måneder senere viste det sig, at Martins knogleplade, som skal holde hjernen på plads, var begyndt at smuldre og ikke kunne reddes. Det var et men fra ulykken. Derfor blev der lavet en støbning af hans hovedform, og Martin fik indopereret en kunstig knogleplade. – Der var jeg bange, og jeg græd, inden jeg skulle ind på operationsstuen, husker Martin. Heldigvis gik operationen godt, og siden har der ingen komplikationer været.

– Vi kan tydeligt mærke, at Martin ikke længere er den samme. Men vi gider ikke gå og tænke: ”Øv. Hvorfor lige os?” For vi er glade for, at vi fik lov til at beholde ham, siger Inge-Lise.

Læs også: Adam er den eneste i Danmark med diagnosen

Vigtigt budskab

I dag har alle i familien Hansen det godt. De er blevet en smule mere følsomme, men samtidig er de blevet stærkere. Den første dag på hospitalet, da Martin lå i koma, opfordrede en sygeplejerske Inge-Lise til at skrive alt ned. Det har hun gjort, og efter ni år har hun samlet sine notater og billeder til en bog. I bogen har hun et klart budskab. – Martin kunne have undgået alt det her, hvis bare han havde haft en styrthjelm på. Vi håber, at andre vil tage ved lære af vores oplevelse. Man skal aldrig tage livet for givet, siger hun.

Læs hele historien i Familie Journal, som er på gaden mandag den 3. oktober 2016.

  • Martin har fået en søn
  • Hvorfor måtte Martin opgive tømmer-drømmen
  • Hvordan er Martins hverdag