For snart seks år siden blev Dorte Bagge og hendes mand Gert forældre til Freya, der blev født alt for tidligt efter kun 27 ugers graviditet.
Det viste sig hurtigt, at Freya er spastiker og stort set ikke kan bevæge sig selv. Hendes sprog er endnu begrænset til nogle basale ord som mor, far, ja og nej. Freya ser dårligt, og levende billeder og livlige bevægelser flimrer for hendes øjne.
- Som forældre til Freya er vi på døgnet rundt. Det er som at have et spædbarn bare endnu mere krævende jo større, hun er blevet. Freya skal løftes, bæres, skiftes, mades og stimuleres hele tiden. Hun vågner om natten og skal vendes. Freya er også psykisk skrøbelig, og som mindre reagerede hun voldsomt på alt fremmed, siger Dorte Bagge.
Da Freya var et par år var Dorte Bagge dog parat til at blive mor igen. Hun ønskede sig brændende et rask barn.
- Jeg havde behov for at prøve at få et normalt barn. Andre mødre til handicappede børn havde anbefalet mig det, fordi det er sundt med den positive oplevelse. For mig var det vigtigt, at familien også kunne få fokus på noget andet end problemer og bekymring. Jeg ville gerne have lov at mærke den glæde, som et rask barn giver, siger Dorte Bagge.
Pest eller kolera
Men Dortes mand magtede ikke at blive far igen. Gert var bange for at få endnu et handicappet barn. Men Dorte Bagges biologiske ur tikkede. Hun nærmede sig de 40 år.
- Det kom bag på mig, at Gert ikke ville have et barn mere. Men jeg forstod ham godt. Vi snakkede, diskuterede og vejede for og imod længe. Det var en lang proces over et år. Vi sad oppe mange aften- og nattetimer. Men efterhånden blev jeg klar over, at vores ønsker og behov var for forskellige. Jeg ville være mor. Også selv om jeg måtte betale en høj pris ved, at Gert og jeg ikke kunne være sammen mere. Det var rigtigt svært - som et valg mellem pest eller kolera, siger Dorte Bagge.
Alting er nemmere
En anonym sæddonor blev derfor far til Dorte Bagges næste barn - Rebecca, som nu er to år. En sund og rask pige, som kom til verden ved kejsersnit. Med mormor og en god veninde ved Dortes side.
-Der er en verden til forskel på at have et normalt og et handicappet barn. Alting er bare meget nemmere, og det er sådan en glæde. Selv om det første år alene med de to piger var super hårdt, så kan jeg kun anbefale andre mødre med et handicappet barn også at få et normalt barn. Jeg håber, at min historie vil gøre folk mere forstående over for alt det, der er anderledes. Både i forhold til handicappede, men også når nogen gør noget, der er ukendt eller ud over normen, siger Dorte Bagge.
I dag er Dorte og eksmanden Gert de bedste venner. De deles om at have Freya en uge ad gangen. Og Gert har også fået et tæt forhold til Rebecca, som han gerne hjælper med at passe.
Af Marie Tromborg
Læs også
Gun-Britt: Det værste var min barndom
Skolekammerater gift efter 50 år
Blev mor på trods af sygdom
