I en alder af 27 år havde Lone aldrig prøvet at spise med kniv og gaffel og måtte have eneundervisning af en sød kvinde på pensionatet, hvor hun for første gang prøvede at bo næsten alene. Hun vidste heller ikke, hvordan man lavede kaffe, betalte regninger eller vaskede op, ja ikke engang noget så basalt som at gå på toilettet kunne hun finde ud af. Hvis tissetrangen blev for stor, gik hun pænt ned i pensionatets reception og spurgte om lov til at lette sin nødtørft.
– Men nu er der ingen, der skal bestemme over mig mere, siger Lone. Hun trækker vokalerne godt ud, når hun taler. Hendes l’er er forklædt som n’er, og v’et bliver til et f. Men hun ved godt, hun skal tale tydeligt og er vant til at gentage sig selv. Hun gør det i hvert fald uden en underlæggende irritation.
I hendes ene øre sidder et høreapparat, for Lone er født hørehæmmet. Desværre gik der bare noget tid, før man blev klar over det.
Åndssvageanstalten
Da Lones mor i 1948 stod alene i Sæby med 6-årige Inger og Lone, en lille baby, der virrede med hovedet og skelede med øjnene, kunne hun ikke overskue situationen og afleverede sin yngste datter på et børnehjem i Aarhus. Planen var, at den lille pige skulle bortadopteres efter et halvt år til en allerede kendt familie, men de fortrød, da de fik fortalt, at Lone ikke var helt normal. Så hun blev på børnehjemmet, hvor hun knyttede sig til forstanderparret.
Men da hun blev 6 år, kørte de hende til Vodskov. Pludselig blev Lone klar over, at det betød farvel til de mennesker, som havde taget sig så godt af hende. Nu skulle hun bo på en skole for udviklingshæmmede, en åndssvageanstalt, som det dengang hed. For i manges øjne var Lone et åndssvagt barn, selv om der var kommet en lægelig forklaring på hendes virrende hoved.
Se Lone i programserien ”De åndssvages historie” på DR K. Premiere 30. december 2015
Lykkelige Lone
I dag er Lone 67 år gammel,og meget lykkelig, selv om hendes barndom har været forfærdelig, fordi ingen rigtig troede på, at Lone ikke var åndssvag. Og savnet til en familie, hun ikke kendte, var næsten ubærlig.
Det blev der ændret på i år 2000, hvor Lone ikke blot fandt frem til sin søster og mor, men også en masse andre søskende.
Læs også: En læser fortæller: Jeg savner mit barnebarn
I denne uges Familie Journal nr. 53, 2015, kan du læse om:
- Lones opvækst på åndssvageanstalt
- Lones kamp for at blive anerkendt som normal
- Lones møde med familien efter 52 år