Mit liv er i manegen

Søndag, 29. april 2018
Af Claus Gjedsig. Foto: Axel Søgaard.
16-årige Victor var ikke ret gammel, da han besluttede, at han som voksen ville være artist i cirkus. Vejen er lang og hård, men den er hvert minut værd, siger den unge vendelbo.
Mit liv er manegen

Victor havde set de farvestrålende plakater, som hang i lygtepælene. Cirkus var på vej til byen, og selv om han kun var 4 år, så var cirkus nok noget af det mest spændende, en frisk purk kunne glæde sig til: klovne, akrobater og de mange dyr.

Det var Cirkus Arena, der på sin sommertur var nået til Hjørring. Victor var heldig at blive inviteret i cirkus, for hans moster Lene havde nemlig fået to fribilletter.

– Det var en fantastisk oplevelse. Jeg husker, at mit lille hjerte bankede, hver gang et nyt nummer blev introduceret. Og jeg måtte holde vejret, når artisterne svingede i trapezerne oppe under teltdugen. Den tur i cirkus levede jeg højt på i meget, meget lang tid, fortæller den nu 16-årige Victor Høegh Abrahamsen fra Harken.

Victor har besluttet, at han vil vie sit liv til cirkus og en dag selv blive artist.

– De tanker blev skabt i det små, efter at jeg havde været i cirkus med min moster. Jeg begyndte at lege cirkus hjemme, blandt andet med nogle af mine legetøjsdyr, fortæller Victor, der igen som 6-årig fik mulighed for at komme i cirkus, da Cirkus Summarum fra fjernsynet gæstede Aarhus.

– Her købte jeg mit første cirkussæt med bolde, ringe og andet udstyr til at jonglere med. Men jeg har aldrig været venner med bolde, siger Victor med sit drengede smil. – Derimod faldt det mig meget naturligt at arbejde med diablo. Der gik ikke lang tid, før jeg kunne kaste den op i luften og gribe den igen. Jeg fandt noget, jeg var god til, og tænkte, at det nok skulle blive til noget en dag.

Læs også: Nu skal far også lære at sætte hår

Rigtigt cirkusarbejde

Men Victor erfarede også, at én ting er at have en drøm om at arbejde i cirkus. Noget andet er virkeligheden.

– Jeg har selvfølgelig talt meget med mine forældre om det. De støtter mig. Men de siger også, at jeg skal have en uddannelse at falde tilbage på. Og det er jo meget klogt.

Duften af savsmuld satte sig dog godt fast i Victors næsebor, da han ved et tilfælde blev tilbudt arbejde i Cirkus Dannebrog. De havde brug for nogle friske, stærke, unge mænd.

– Jeg skulle kun have været med et eller to steder, men det blev til hele min sommerferie.

Victor hjalp med belysningsteknikken, han bragte rekvisitter ind og ud af manegen, lavede candyfloss, tjekkede billetter og lavede mad.

– I pauserne optrådte jeg med diablo.

Se også: Cecilie Hother har fået haveglæde ind med modermælken

Artistskole i Italien

Hjemme i Vendsyssel fik Victor kontakt med Luffe Bøgh og Katja Schumann, der driver Cirkusgården på Vrenstedvej nær Løkken.

– Jeg skrev et meget langt brev til Katja Schumann om min glæde ved cirkus og mine store drømme. Der gik da heller ikke ret lang tid, før hun ringede til mig, og vi fik en lang snak. Jeg husker datoen meget tydeligt. Det var den 20. februar 2017. Og kort efter var jeg ”fast” mand på Cirkusgården. Det vil sige, at jeg arbejder der på alle fridage og i weekenderne.

– Man skal kravle, før man kan gå. Derfor tager jeg små skridt ad gangen. Og jeg ved, at cirkus ikke kun er glitter og glamour. Det er også hårdt arbejde. For eksempel skal de mange dyr jo passes og plejes. Mit arbejde består af alt fra at muge ud og tømrerarbejde til billetsalg og optræden i manegen til forestillingerne. Jeg elsker det. Det bliver sjovere og sjovere, og jeg bliver varm langt ind i sjælen, når jeg møder en familie med små børn, der skal i cirkus. Jeg kan se forventningen stråle ud af øjnene på dem, fortæller Victor, der også har lavet sit eget lille enmandscirkus:

Victors Show.

– Jeg tager ud og underholder til børnefødselsdage, i storcentre og så videre. Det er også sjovt, men der kan ikke blive tid til det hele.

Nu har Victor sparet sammen til sin egen campingvogn, og han har købt en fem år gammel belgier-hest. Den skal han træne med på Cirkusgården.

– Mit mål er at komme på artistskole i Italien og blive uddannet. Men det har lidt lange udsigter. Jeg skal jo lige have en uddannelse først. Men jeg ved, at mit liv kommer til at forme sig omkring cirkus, siger Victor.

Læs også: Rosa har KOL: Jeg bli'r så glad i låget, når jeg synger