Naja er mønsterbryder

Naja blev tvangsfjernet som 11-årig og har både boet på børnehjem og i plejefamilie. Som voksen kunne hun nemt være endt i et miljø, hvor alkohol og hash styrer, men i stedet er hun blevet mønsterbryder og et bevis på, at det kan lade sig gøre at opnå store og gode ting i livet på trods af en hård begyndelse.

Mail Print
Onsdag, 6. september 2017 - 11:09 - af Helle Lyngbo. Foto: Søren Lamberth og KNR/Maasi Pedersen
Printervenlig version

33-årige Naja Carina Steenholdt kunne meget nemt være endt der, hvor ingen ønsker at ende. Men nu er hun lige der, hvor hun allerhelst vil være: Mor til Norah, samfundsvidenskabelig kandidat fra Grønlands Universitet med topkarakterer og i gang med en ph.d., en treårig forskeruddannelse.

Hendes mor valgte alkohol og hash frem for at smøre madpakker og læse godnathistorier. Naja var 11, da hun blev tvangsfjernet og kom på børnehjem, og 14, da hun blev anbragt i en plejefamilie, der aldrig blev det gode match. Udadreagerende, kalder pædagogerne det. En ballademager, siger Naja om sig selv.

Mønsterbryder kunne vi også kalde hende. Mange voksne på hendes barndoms vej er sikkert forundrede over, at det er gået hende så godt, men for Naja selv er det ikke så uventet.

Læs også: Nicklas er mønsterbryder med succes på Facebook

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke

Mønsterbryder, der troede på sig selv

- Min styrke har været, at jeg inderst inde vidste, at jeg nok skulle klare det. Jeg havde ikke for brug for, at andre definerede mig, selv om jeg nu engang var født i det miljø, jeg var. Måske var jeg mig det ikke bevidst de første tyve år af mit liv, men derfra har jeg egentlig altid selv troet på, at det nok skulle gå. Sikkert også fordi der trods alt har været nogle personer i mit liv, som har opmuntret mig og som har troet på mig. De har ikke nødvendigvis været rollemodeller, men de har kigget igennem mig og set, hvem jeg var, siger Naja.

Hun har hele tiden et øje på Norah, der skiftevis taler i sin træ-mobil, vil se Marvin på tv og vil have noget at drikke, krævende som enhver anden halvandet års tumling. Olaf, Norahs far, sover, han er politimand og har været på nattevagt. Selv udefra vil man kunne se, at Norah på ingen måde får en barndom, der minder om hendes mors. For Norahs behov, udvikling – ja, hendes lykke - vil altid have første prioritet hjemme hos hendes forældre.

Læs også: Kærlighed på vestjysk/østgrønlandsk

Elsket – trods alt

- Selv om min mor blev trukket ind i vennernes liv med alkohol og hash, har hverken min lillebror eller jeg nogensinde følt os ikke-elsket af vores mor, siger Naja.

Og det er måske den første stump af en forklaring på, at et barndomsliv af den slags, hun har haft, er endt godt alligevel.

En anden stump forklaring er, at Najas mormor og morfar i Fredericia altid har været der for hende. En matematiklærer fra folkeskolen og en pædagog fra børnehjemmet husker Naja også som to af de få, der troede på hende, og som den sidste i buketten af mennesker, der opmuntrede hende, nævner hun sin eksmand.

Midt i tyverne var Naja droppet ud af to-tre uddannelser, men havde også ved et tilfælde opdaget, at hun kunne læse og forstå alt, hvad der stod i en kollegas anatomibog.

- Det kom helt bag på mig, og jeg fik lyst til at gå efter mere end den optiker-uddannelse, jeg var i gang med. Min eksmand støttede min drøm i en grad, så jeg turde tage springet, siger Naja.

Hun tog en hf, og det gik så fint, at hun kom ind på medicinstudiet i Odense.

- Der var bare den hage ved det, at der var et halvt år til studiestart, så jeg rejste tilbage Grønland, hvor jeg ikke havde boet, siden jeg var ti år – lidt for at slå tiden ihjel, indrømmer Naja.

- Men det skete det meget underlige, at jeg allerede i den første uge heroppe følte det, som om jeg var kommet hjem. Lige pludselig kunne jeg mærke, at jeg aldrig havde haft samme følelse i Danmark. Det tog lidt tid at erkende, men sådan var det, siger Naja.

Læs også: Belinda har kræft: - Jeg elsker at leve!

Højeste karakter

Naja fandt ro i Nuuk, og med den ro fulgte også studie, gode job og Olaf.

De to mødte hinanden, da Naja var med til at arrangere en demonstration i Nuuk mod landsstyreformand Aleqa Hammond – mens Olaf som politimand havde fået til opgave at passe på den upopulære politiker.

For halvandet år siden kom Norah så til, i februar fik Naja årgangens højeste karakter på sin kandidateksamen på Ilisimatusarfik, og her i sensommeren er de rykket til Danmark. De er ikke kærester mere, men deles om at give Norah en god hverdag. Olaf har fået job som politimand og Naja er i gang med sin ph.d, hvor hun skal identificere de grønlandske værdier forud for en forfatningsændring.

- Jeg har tydeligt mærket, at nogen synes, at vi svigter Grønland ved at flytte, men sådan ser jeg det ikke. Jeg synes netop, at jeg er med til at styrke Grønland ved at lave et samarbejde mellem universiteterne i Nuuk og Aalborg og ved at forske i et område, der ikke er undersøgt i forvejen, siger Naja.

Læs også: - I Grønland er er jeg lille på den gode måde

Vi elsker Grønland

 

Mest læste

Relaterede artikler

Læs alt om

MEST LÆSTE

Seneste nyt