Lige inden de skal sove, siger Ole altid ”godnat, lille Muggi” til Margit. Sådan har det været i 40 år, og sådan skal det blive ved med at være.
Så da Ole, som er 76 år, for fire år siden flyttede på plejehjem, bestemte Margit, 62 år, sig for at flytte med. Hun arbejder stadig, men sit godnatkys og sin godnathilsen ville hun ikke undvære.
– Folk siger af og til, at jeg da også skal have mit eget liv. De forstår ikke, at jeg gør det her lige så meget for min egen skyld. For Ole er min mand, og det her er mit liv, siger Margit og rækker hånden over og klemmer Oles arm lidt.
Fire af ugens syv nætter ligger Margit Rasmussen i sengen ved siden af Ole på Meta Mariehjemmet i Gadbjerg, nordvest for Vejle, men for ikke at få ”plejehjemskuller” sover hun også tre nætter i sin egen lejlighed i Givskud. Skiftene foregår efter et fast mønster, som Margit hurtigt kan rable af sig:
– Jeg er her altid om søndagen, tager herfra mandag formiddag og kommer igen tirsdag efter arbejde. Så kører jeg torsdag og kommer igen lørdag.
Læs også: Birgitte og Jørgen mødte hinanden sent i livet
Anden juledag 2014
Allerhelst ville Margit have Ole derhjemme, men det ville kommunen ikke gå med til, da hjerneblødningen og efterfølgende betændelse i nogle drænrør ramte den da 72-årige forhenværende bagermester. De mente ikke, hans situation ville blive bedre.
– Vi havde en helt almindelig jul i 2014, og anden juledag skulle jeg på arbejde. Da jeg kom hjem fra min vagt, sad Ole og hang så mærkeligt i sofaen. Fjernbetjeningen lå i brændekurven, kaminlågen stod åben, og hunden havde ikke fået mad, husker Margit. Hun kunne godt få kontakt med Ole, og han kunne fortælle, at han bestemt ikke skulle på hospitalet, for han skulle på jagt næste morgen.
Men på hospitalet kom han, og jagt har han ikke været på siden. Lammelsen fortog sig delvist, og han fik det bedre efter hjerneblødningen, men to gange fik han tilbageslag, senest ramte en blodprop ham i hjernen i sommeren 2017.
– Ole har gode og dårlige dage, men man skal passe på med at bedømme ham ud fra de dårlige dage, indskyder Margit.
Læs også: Lone og Hans: Demens er blot en del af vores liv
En fræk bemærkning
Deres første møde ligger 43 år tilbage og startede med en fræk bemærkning.
– Jeg var 17 år og lige begyndt som bagerjomfru på et bageri i Aarhus. Ole ville vist gøre sig bemærket over for de andre bagersvende, så han var kry og sagde som det allerførste til mig: ”Nå, hvad siger du så, Margit, vil du have et barn med mig?”
– Jeg blev fuldstændig rød i hovedet, men tænkte alligevel, at de ikke skulle have lov at grine af mig, så jeg fik svaret: ”Ja, det er da okay. Skal vi så gå ned på melsækkene og ordne det med det samme?” Og så var det ellers ham, der blev en bettekarl, fortæller Margit med kærlig, men forståelig fryd i stemmen.
Der gik ikke lang tid, før de to blev kærester, og to børn fik de også. I mange år drev de sammen Hærvejsbageriet i Kollemorten. Det betød mange timers arbejde på alle tider af døgnet, men det gav dem også mulighed for at være sammen og være der for børnene.
Læs også: Ann Maj fik ideen med strikkede dåbsklude
Behov for kys og kram
Margit er glad for at have sit eget sted og kunne trods alt ikke tænke sig at bo fuldtid på Oles plejehjem, selv om Karina såmænd ikke ville protestere over det.
– Det er Oles lejlighed, og han bestemmer selv, hvem der skal bo der, siger Karina, som ser Margits lange ophold på Meta Mariehjemmet som en ressource – for hjemmet, altså. At hun også spiser med, betyder ingenting i det store regnskab.
– Margit er jo for eksempel med til at holde en samtale i gang med de andre beboere. Mange af dem kan ikke selv holde en samtale kørende, men de hygger sig med Margit, fortæller Karina.
– Det sker, at folk tror, jeg bor her så meget for at være en slags Florence Nightingale, men det har ikke noget med det at gøre. Jeg har brug for kys og kram, og det får jeg af Ole. Hvis jeg en dag er ked af det, mærker Ole det med det samme. Så kommer hans hånd, og så aer han mig, siger Margit og spørger:
– Gør du ikke også, Basse?
– Jo, siger Ole.
Og så er den jo ikke længere.
Læs også: Plejehjem har campingvogn i baghaven
Værd at vide
Meta Mariehjemmet i Gadbjerg er et privat plejehjem under Fonden Mariehjemmene. Her lægger man vægt på det hjemlige og går ikke af vejen for utraditionelle løsninger. Byens fitnesscenter og byens frisør ligger f.eks. på plejehjemmet.
– Har man f.eks. en dement farmor, kan det være akavet at komme på besøg, men her kan man nemt kombinere besøget med en træning eller en klipning, siger Karina Lange, der er leder af plejehjemmet, og tilføjer:
– Vi har også valgt at have lige meget personale på vagt i dag-og aftentimerne. For så sker her noget i alle de vågne timer, og ingen behøver at blive lagt tidligt i seng, bare fordi det passer med personalets vagter, siger Karina Lange.
Læs om et Mariehjem, bygget af mødre
