Puks brevkasse: De talte forarget om andre

På en café lyttede jeg til en snak mellem et par.

Det er ikke pænt at lytte nysgerrigt, men deres samtale fangede mig, og jeg tænkte: Nu igen!

Deres forargelse gik på kontanthjælpsmodtageres, fleksjobberes og førtidspensionisters udnyttelse af systemet.

Deres uvidenhed er åbenbart stor, for med reglerne i dag er vejen fra et job til kontanthjælp ikke lang − det er absolut ikke, ”bare” fordi man ikke gider.

Og ved fleksjob og pension har man forinden været gennem opslidende prøvelser, også selv om der er sygdom involveret.

 

 

Deres uvidenhed skyldes nok enten et sort/hvidt syn på verden, eller at de endnu ikke har mødt tillid fra en fleksjobber og førtidspensionist, der vil bryde egen intimsfære og delagtiggøre andre i besværlighederne, som er mundet ud i det liv, de nu har.

Personligt mener jeg, man skal værne om intimsfæren, for man opnår ikke sympati fra mennesker som disse, der bør skamme sig.

Tværtimod, de forstår det først den dag, de selv står i det.

 

Jeg vil gerne begynde med at kommentere privat snak i det offentlige rum.

Det er en disciplin, man burde værne lidt mere om.

Jeg kører nærmest dagligt i S-tog og lægger øre til mange meget private samtaler.

Oftest i mobiltelefoner.

Jeg har som dig oplevet, at det kan være meget svært ikke at blive en del af en fortrolig samtale, når den foregår et offentligt sted.

Af og til har jeg prikket folk på skulderen, når deres samtale har været meget hudløs, og har sagt til dem, at det måske ville være bedst at tale videre, når de stod af toget.

Jeg har hørt en kvinde tale om en nyopdaget kræftdiagnose, en ung pige fortælle sin veninde intime detaljer om sexlivet og en anden ung pige fortælle, hvordan hun stjæler tøj fra den butik, hun arbejder i.

 

 

Jeg har lidt svært ved at forstå, at der ikke er noget filter, når man sidder tæt i en togkupé.

Et er at afsløre private detaljer om sig selv, noget andet er at rakke ned på en befolkningsgruppe, mens alle kan lytte med.

Jeg hører også folk offentligt beklage sig over mennesker med anden etnisk herkomst, over bøsser og lesbiske, ældre mennesker, handicappede osv.

Desværre er folks tolerance over for mennesker, der ikke ligner dem selv, ikke altid så stor.

Du har selvfølgelig fanget en samtale, der handlede om ”dig”, fordi det er et sårbart emne for dig.

Folk taler, som de har forstand til.

Det skal du huske, og i sådan en situation ville jeg enten rejse mig og præsentere mig og forklare lidt om, hvordan hverdagen kan se ud for en førtidspensionist, eller også ville jeg lade samtalen gå ind af det ene øre og ud af det andet.

Vi, der har prøvet livets mindre flatterende sider, ved godt, hvordan tingene hænger sammen.

Men tak for din opsang.

Det er så fint at bringe emnet på bane, og på den måde kan vi håbe på lidt mere tolerance i det hele taget.