Puks brevkasse: Er ved at blive desperat af al hans musik

Onsdag, 15. december 2021
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann
Læseren er ved at gå til over den musik, som kæresten spiller. Han hører musik fra morgen til aften, men hun har brug for ro. Hun tør ikke at konfrontere ham med sit problem, da hun er bange for at såre ham.

For to år siden flyttede jeg sammen med min kæreste. Vi mødte hinanden lidt sent i livet, og efter at have pendlet frem og tilbage mellem vores to hjem besluttede vi at slå pjalterne sammen og flytte sammen i hans lejlighed. Den var mest egnet. Jeg har sagt min lejlighed op, og alt er sådan set godt – og så alligevel ikke.

Der er noget, der piner mig meget, og nu må du ikke bagatellisere det, for jeg ville ikke skrive, hvis ikke det virkelig gik mig på.

Min kæreste er skøn. Vi har det godt, men jeg er ved at gå til over den musik, han altid spiller. Han lever for musik.

Når han står op om morgenen, sætter han musik på. Også når han kommer hjem fra job, når han laver mad, når han træner – og når han laver havearbejde, tager han højtaleren med ud i haven.

Han er ALTID omgivet af musik, og det betyder så, at det er jeg også. Jeg er ved at blive desperat. Jeg har brug for ro. Jeg kan godt lide musik, men ikke fra jeg vågner, til jeg går i seng.

Nu ligger jeg i sengen søndag morgen med hamrende hjerte og tør ikke stå op eller bare vende mig af frygt for, at han vågner og sætter musik på. Hvad gør jeg, Puk? Han er en dejlig mand, og jeg ved, at jeg vil såre hans følelser, hvis jeg siger noget. Han elsker sin musik og vil tage det meget personligt.

De trætte ører

Kære De trætte ører

Jeg vil bestemt ikke bagatellisere dit problem. Jeg forstår dig bedre, end du tror. Lothar, min kæreste, er også meget glad for musik, og jeg har ligesom dig brug for ro.

Vi skal først og fremmest have dig væk fra tanken om, at du sårer hans følelser. Det gør du muligvis, men i øjeblikket er du ved at gå i spåner. Du har uro, stress og ubehag, og alligevel tænker du mest på ham. Den går ikke. Dine behov er lige så vigtige som hans. Også selv om du er flyttet ind i hans lejlighed.

Du bliver nødt til at formulere dit behov for ro. Han aner sikkert ikke, at du er stresset over hans musik. Hvis han vil høre musik dagen lang, kan han jo eventuelt putte nogle gode hørebøffer på noget af dagen og så undgå at stresse dig med sine udvalgte melodier.

Der findes ingen anden vej ud af denne situation, end at du fortæller ham, at du har brug for ro nogle timer om dagen, hvor musikken ikke brager ud af højtalerne. Lad være med at komme med en masse rygsvømning og undskyldninger, bare sig det, som det er. I bor der begge to, og jeg gentager lige: Hans behov er ikke vigtigere end dine.

Jeg lider en del af migræne, og i mange år sagde jeg ikke noget til Lothar, når han spillede høj musik, men nu siger jeg det, og så slukker han eller tager headset på. Så op med hagen. Du er i din gode ret til at passe på dig selv og værne om det, der gør dig glad.

Kærlig hilsen Puk