Jeg har de sødeste naboer, vi ses en del og har det rigtig godt sammen, men de har altså en skrue løs, hvad angår deres datter.
Vi laver forskellige ting sammen, bl.a. ser vi X Factor. Det er super hyggeligt. Først spiser vi, og så sidder vi og ser programmet og kommenterer selvfølgelig deltagerne, som resten af Danmark gør.
Sidste år begyndte forældrene at sige til datteren, at hun kunne vinde X Factor, hvis hun bare begyndte at øve sig. Det har datteren så gjort, inde på værelset vel at bemærke. Hun har ikke modtaget sangundervisning eller noget, men har bare skrålet i hårbørsten, som alle børn gør.
Forældrene er helt opsatte på, at hun skal deltage. Næste år fylder hun 15 år, og så skal hun være med. Nu er det blevet sådan, at de forlanger, at vi skal høre datteren synge hver fredag, og så skal vi klappe og rose hende, men helt ærligt, pigen har ikke en tone i livet.
Det er en pinsel at være vidne til, at hun vrider sig og synger pivfalsk, og hendes forældre er totalt blinde for hendes manglende talent. ”ER hun ikke bare dygtig”, siger de, og så sidder min mand og jeg der … Det er da synd for pigen.
Vi sidder jo og ser deltagerne blive til grin på nationalt fjernsyn uge efter uge, og det mener jeg altså ikke, pigen skal udsættes for.
Engang glædede jeg mig til fredag, nu er det nærmest en gru.
Skal jeg sige det, som det er, Puk?
Naboen.
Kære Naboen.
Vi forældre ser ikke altid krystalklart, når det gælder vores børn og deres talenter. Måske kan jeg til en start berolige dig med, at kun ganske få af alle dem, der stiller op i X Factor, kommer i fjernsynet. Langt de fleste bliver sorteret fra, uden at vi får dem at se, så bekymringen om, at din søde nabopige skal ende til skue for alle, er måske ubegrundet.
Når det er sagt, løser det selvfølgelig ikke problematikken. Jeg synes, det er dejligt, at børn og unge føler sig frie og optræder. Vi har nok alle danset og sunget foran vores forældre og håbet at indkassere anerkendelse, og langt de fleste af os har fået at vide, at vi er dejlige. Det er super, sådan skal det være. Men hvis man går efter en karriere som sanger og X Factor-stjerne, skal der seriøsitet til.
Jeg tror, jeg ville tage en snak med pigen om den professionelle opgave, der venter. Bed hende få en professionel vurdering, før hun stiller op. Måske har hun en musiklærer på skolen? Eller en i nærmiljøet, der kan lytte til hende?
Fortæl hende lidt mere om, hvad det vil sige at blive en dygtig sanger, der kan leve af det. X Factor er en lille bitte del af en sangers liv, hvis man skal klare den og få noget ud af det. Hvis man er ganske ung og ser X Factor, tænker man måske ikke over al arbejdet og den barske verden uden for tv-programmet.
Den snak kan man godt tage hul på. Hun er 14 nu. Hun er ikke kun et barn, så man kan godt begynde at tage nogle snakke med hende for at få hende til at tænke mere målrettet på det, hun har sat gang i.
Jeg synes ikke, man bare skal sige til hende, at hun ikke kan synge, men man kan udfordre hende til at tænke ud over teenageværelset og prøve at se ind i den fremtid, det ville kræve at være sangstjerne.
Få hende til et indse, at der er andre end forældre og naboer, der skal vurdere, hvordan hun ville klare den til optagelsen. Hun har et år endnu inden næste audition.
Fortæl hende, at hun skal bruge det år fornuftigt til at finde ud af, om hun har talent. Man kan godt være kritisk og vejlede uden at være hjerteløs.
Mange hilsner fra Puk.
