Længe har jeg overvejet at fejre min runde fødselsdag ved at invitere min familie (forældre, børn og børnebørn) med på en uges ferie. Gennem nogle år har jeg haft en kæreste, som jeg selvfølgelig også gerne vil have med. Det har jeg talt med ham om, men så opstod udfordringen, for det første, han sagde, var, at han så vil betale for, at hans søn på snart 23 år også kan komme med.
Læs også: Brev til Puk: Kan jeg invitere min ene søster og ikke den anden?
Jeg har ikke lyst til at have hans søn med. Han gider ikke tale med min familie og har ikke engang takket dem for de pengegaver, han har fået af dem via mig (de har ikke været inviteret, men har alligevel givet gaver). Når jeg har spurgt, hvorfor de ikke bliver takket, får jeg svaret: “Har de givet noget?” Han er ikke særlig høflig, mener, han er klogere end os andre, og bliver tit sur, hvis han ikke får sin vilje. Han havde curlingforældre, især sin far.
Jeg er bange for, at hvis han kommer med, kan jeg ikke nyde ferien, enten fordi der bliver skænderier på grund af ham, eller min kæreste mener, han skal have sin vilje igen-igen.
Kan jeg tillade mig at sige, jeg ikke vil have ham med? Jeg er ret sikker på, min kæreste vil blive sur. Kan jeg tillade mig at sige, at hvis min kæreste ikke vil finde sig i det, så må han også bare blive hjemme?
“Egoisten”
Læs også: Brev til Puk: De vil også have deres kærester med til Bali
Kære “Egoisten”
Hm, nej! Du kan ikke rigtig sige nej til sønnike. Du elsker dine børn og vil gerne have, din kæreste holder af dem, og på samme måde elsker din kæreste sin søn og vil helt sikkert også gerne have, at du og din familie holder af ham.
Du behøver vel ikke se det som en opdragelsestur? Kan han ikke være, som han er, og så kan det jo være, at han af sig selv finder ud af, hvordan man er sammen på en god måde. Der er en reel mulighed for, at han bliver inspireret.
Læs også: Puks brevkasse: Orker ikke ferie med min svigerinde
Hvis du tænker på ferien som en periode, hvor du skal transformere sønnen til en ung mand, der opfører sig på en måde, som du synes er i orden, så kan jeg godt forstå, du bliver lidt træt, men det er vel i virkeligheden ikke din opgave?
Tag ham dog med. Vis din kæreste, at du forsøger at bringe ham ind i flokken. Jeg kan godt forstå, hvis din kæreste bliver ked af, at du afviser hans barn. Det ville jeg også selv blive.
Fokusér på det gode. Ikke det negative. Få en fantastisk tur. Af sted med jer.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Brev til Puk: Har ikke lyst til primitiv ferie i Sverige
