Det med, at børn ikke gider tage på ferie med familien (FJ 7), kender jeg.
For mig skete det blot for snart 50 år siden, men de halvstore piger har det åbenbart stadig på samme måde, kan jeg læse.
Vi havde det dejligste sommerhus i 22 år, ikke den store luksus, men et dejligt sted, og problemet opstod, da vores datter var ca. 13 år. Det blev løst ved, at hun igennem flere år tog veninden med.
Sorg blev til glæde vendt, for de hyggede sig. Vi oplevede forskellige ting, som pigerne gerne ville, bl.a. besøgte vi en gård, hvor de kunne ride.
Hellere have to piger, der hygger sig, end én, der er sur.
Den gamle mor.
Kære Den gamle mor.
Nogle ting ændrer sig nok ikke. Og teenagere, der bliver trætte af deres forældre og de planer, de lægger, kommer helt sikkert ind under den kategori.
Som jeg også svarede i brevkassen, er det en rigtig god idé at lade børnene tage venner med.
Et dilemma, der dog kan opstå, er, hvem skal betale? Det kan være svært at få råd til ekstra munde at mætte eller finde penge til de andre ferieudgifter, der følger med.
Vi havde engang en af Robins kammerater med til Spanien, og inden afrejse var jeg i tvivl om, hvordan økonomien i turen skulle skæres.
Jeg sprang ud i det og spurgte direkte, om familien til vennen ville betale flybilletten og drengens lommepenge, så skulle vi nok betale de udgifter, der var på ferien.
Det var helt fint. Men det kan godt sætte nogle tanker i gang, når man inviterer et ekstra barn med. Hvad betyder det at invitere? Dækker man så alt?
I vores tilfælde fandt vi en god løsning, og der er mange kombinationer og løsninger, så man må bare ærligt springe ud i det og få en snak om, hvem der betaler hvad. Også selv om det kan være svært at tage hul på.
Mange hilsner fra Puk.
