Puks brevkasse: Min mand er fodboldtosset

Mandag, 20. januar 2020
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
En kvindelig læser, der skriver til Puk Elgård, har en mand, der er fodboldtosset. Manden skal på fodboldferie med hans venner, men læseren synes, at fodbold fylder for meget. Hvordan skal hun håndtere sin fodboldtossede mand? Læs her, hvad Puk Elgård råder den kvindelige læser til.
Puks brevkasse: Min mand er fodboldtosset

I flere år måtte min mand og jeg kæmpe for at blive forældre, men for halvandet år siden fik vi en dejlig søn. Vi er begge sidst i 30’erne.

Min mand har altid været glad for fodbold, men før vi blev forældre, syntes jeg ikke, det var et problem. Vi skal jo alle have egne interesser, og jeg har brugt tid på både at være ude med veninder og løbetræne.

Han følger det lokale superligahold, både hjemme og rundt i landet. Og så er han begyndt sammen med en flok at se Champions League-fodbold på tv, altid hjemme hos en kammerat, som bor alene, og både superligakampene og tv-fodbold involverer altid en vældig mængde øl.

Læs også: Fodboldfædre gør mig rasende

Når der er kamp om søndagen, skal der varmes op før eller fejres bagefter, og så er dagen gået med det. Til gengæld sørger han altid for at tage sig af vores søn om lørdagen, så jeg kan komme ud at løbe eller se veninderne.

Nu har han taget ferie til sommer, hvor landsholdet skal spille EM i København, uden at spørge mig først. Så han skal derover en uge med vennerne. Jeg har prøvet at tale med ham om det, fordi jeg efterhånden føler, det fylder for meget. Men hans argument er, at vi skal have lov til at have hver vores interesser, og han og jeg kan bare holde ferie sammen senere på sommeren, siger han.

Er jeg bare en sur kælling? Eller har du et forslag til, hvad der kan gøres?

Fodboldenken

Læs også: Puks brevkasse: Vi skændes om at se fjernsyn

Kære Fodboldenken

Her vil de kvindelige læsere nok enten være på dit eller mit hold, for nu at blive i fodboldterminologien, for JA, jeg synes lidt, du er en sur ... hustru. Ikke kælling. Det er så hårdt igen, men jeg ville personligt lade ham se fodbold, når der er kamp.

Hvis han slet ikke hjalp derhjemme og aldrig tog sin tørn, så var det en anden sag, men jeg fornemmer, at han ellers hjælper til.

Alt er jo til forhandling. Du kan sige til ham, at du forstår, han gerne vil bruge tid på fodbold, men kan I så aftale, at det er ham, der står for to af ugens aftensmåltider eller vasketøjet i weekenden eller noget andet, som du har behov for, at han tager sig af.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg gider ikke at tale om penge og politik

Med hensyn til ferien så tror jeg, det er givet rigtig godt ud på den lange bane, at han får lov til at hygge sig med vennerne. Det er min personlige holdning. Jeg synes, man som par har godt af at være fra hinanden en gang imellem og gøre noget hver for sig. Jeg ville aldrig have et problem med, at min mand ønskede det. Jeg ville selv finde på noget hyggeligt at lave, mens han var afsted, så jeg også havde noget at glæde mig til.

Men vi er jo forskellige som personer og partnere. Hvis det er et meget stort problem for dig, så er du nødt til at holde fast og blive ved med at tale med ham om det. Det nytter ikke, at du accepterer det og så går rundt og er sur. Så må du tale din sag og finde ud af, hvorfor du mener, det er et stort problem, og hvad det er, der gør dig ked af, at han prioriterer, som han gør. Hvis I får vendt det hele, så har det måske slet ikke noget med den fodbold at gøre, men måske føler du dig overset på andre punkter?

Så mit råd til dig er at finde ud af, om den følelse, du har, i virkeligheden stammer fra noget andet, og hvis den gør, så tal med ham om det. Og ellers ... tja ... stik ham et kys og ønsk ham go' fodboldtur. Du får mere igen ved den handling, end hvis du insisterer på, at han skal blive hjemme. Det er min erfaring.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: En mor spørger Puk: Egoistisk at rejse alene med min søn?