Puks brevkasse: Mormor føler sig kørt over af familien

Onsdag, 13. juli 2016
af Redaktionen
Sommeren igennem kommer mine døtre og parkerer børnebørnene hos mig i kolonihaven. Jeg elsker de små, men føler mig efterhånden træt

Kære Puk

Jeg er næsten flov over at skrive til dig, men nu gør jeg det alligevel. Jeg har tre voksne børn og otte dejlige børnebørn. Jeg er enke, men har gode veninder og nyder min søde familie. Eller skulle jeg hellere sige ”nød” min søde familie, for de senere år har jeg følt mig mere udkørt end glad, når familien har været forbi.
Det går fint i det daglige, hvor jeg ofte passer børnebørnene, og de to yngste henter jeg fast i børnehaven en dag om ugen.

Læs også brev til Puk: Min svigersøn er dominerende
Men om sommeren, hvor jeg bor i mit kolonihavehus, føler jeg mig næsten kørt over af hele flokken. Det er, som om især mine to døtre forventer, at jeg passer børn i dagevis. Det gør jeg gerne, men jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere træt, og jeg ville ønske, at hele familien kom på besøg, så vi kunne hjælpes ad med at grille. Men ofte sætter de blot børnene af på weekend, fordi de skal skynde sig videre. Jeg ved, at de unge har travlt, og jeg vil gerne hjælpe, men jeg føler mig lidt udnyttet. Nu er jeg igen flyttet ud i kolonihaven. Kan jeg tillade mig at sige noget til dem? Jeg elsker jo de børnebørn og vil ikke være uvenner med familien.
Kærlig hilsen
En træt bedste

Kære En træt bedste.

Du køber et hvidt flag, og så vifter du med det. Lige nu. Det giver ingen mening, at du skal køres ned til sokkeholderne.
Selvfølgelig elsker du dine børnebørn. Selvfølgelig vil du gerne passe dem, men du må spare på dine kræfter.
Du er simpelthen nødt til at kalde dine børn sammen og fortælle dem om situationen. Sig det, som det er – at dine kræfter er ved at slippe op. Jeg er stensikker på, at de sagtens kan forstå det, men de tænker det ikke selv, før du har gjort opmærksom på det. Hvis du intet siger, vil de bare aflevere børnebørn i en lind strøm fra nu af, og til du segner.

Læs også: Agnes synes, hun har verdens bedste kæreste
I må sætte jer sammen og lave en plan over, hvor meget du kan overkomme. Både gennem sommeren, men også i dagligdagen. Er der et af dine børn, du er særlig tæt på, som du kan involvere, og som kan hjælpe dig med at få budskabet igennem?
Du skal bestemt ikke være flov. Du er en virkelig god bedstemor, og du hjælper rigtig meget, men nu er det nok, og du må kalde til samling. Du har brug for tid til dig selv for at lade op. En god bedste er ikke en dødtræt bedste.
Varme hilsner fra Puk