Puks brevkasse: Snyder jeg min datter?

Mandag, 16. marts 2020
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
Snyder man sin datter, hvis man sælger sit sommerhus til sønnen? Det er læserens store dilemma. Puk Elgård tager højde for det følelsesmæssige og moralske aspekt. Læs her, hvad Puk mener om den sag.
Puks brevkasse: Snyder jeg min datter?

For 12 år siden købte jeg et sommerhus, der var i en sørgelig forfatning, og jeg har brugt mange kræfter og penge på at få det i flot stand. Jeg er netop blevet pensionist, og desværre har jeg været syg de seneste år, så jeg har ikke længere hverken helbred eller økonomi til at beholde huset.

Min søn og svigerdatter og deres to børn har brugt huset rigtig meget, både sammen med mig og dem alene. Min søn har også lagt meget arbejde i huset.

Læs også: Puks brevkasse: Min datter behandler mig som en grøntsag

Jeg har en datter og svigersøn og et barnebarn mere, som bor i den anden ende af landet, og de plejer at komme på besøg et par gange hver sommer, men bruger selvfølgelig ikke huset i samme udstrækning som min søn og hans familie.

Nu har vi talt om, at jeg kan sælge huset til min søn for 15 procent under vurderingen, som man jo har lov til. Mit hus er dog ret meget mere værd i fri handel – min svoger er ejendomsmægler og mener, det kan sælges til en halv million mere.

Min søn og hans kone er lærere og tjener ikke alverden, men de vil kunne købe det til den lave pris, og det betyder jo, at jeg stadig vil have mulighed for at komme derned en gang imellem.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Datteren er en præmietøs, sønnen er vild

Men forleden ringede min datter og sagde, at de havde talt om det, og at det ikke er rimeligt over for hende og hendes mand. Jeg har en fornemmelse af, at det er svigersønnen, der står bag. Min datter og svigersøn mener, de vil blive “snydt” for de penge, som ville komme ind ved en fri handel. Underforstået: Det vil gå fra deres arv, for som nævnt er jeg syg, og jeg har nok ikke så mange år tilbage.

Jeg kan godt se, at de har en pointe, men jeg vil helst sælge til min søn. Jeg har desværre ikke andre midler, så jeg kan kompensere min datter. Kan du give mig et godt råd?

Bedste

Læs også: Puks brevkasse: Skal vi hjælpe vores datter, som har taget kviklån?

Kære Bedste.

Jeg må med det samme sige, at hvis du skal have en grundig rådgivning om de lov- og arvemæssige regler for dit sommerhus, så skal du skrive til Familie Journals dygtige socialrådgiver Gitte, for jeg er ikke inde i paragrafferne på det område.

Læs også: Puks brevkasse: Min datter er fjendtlig over for min kæreste

For et par uger siden fik jeg et brev til brevkassen fra en, som gerne ville invitere sin veninde på ferie, og der fik jeg et par reaktioner i forhold til at modtage gaver og tage på ferie, når man er kontanthjælpsmodtager. Jeg medgiver, at jeg koncentrerer mig langt mere om det moralske og følelsesmæssige aspekt. I tilfældet med ferien vendte jeg dog tilbage til brevskriveren og fik heldigvis tilbagemelding om, at de havde styr på alt det.

Tilbage til dit brev, Bedste. Jeg kan altså blot forsøge at rådgive om de følelser, der opstår hos dig og dine børn i den givne situation. Min første tanke var, om du kunne sælge huset til begge dine børn til den lave pris. Så de begge er ejere, og begge hæfter for reparationer i fremtiden. Det er vel en mulighed, du kan foreslå dem. Hvis de begge investerer i huset, får de også afkast, når det skal sælges. Hvis din datter ikke er interesseret i det, jamen så må din søn jo købe det.

Læs også: Puks brevkasse: Svigerdatteren er blevet så grådig

Umiddelbart tror jeg, at jeg selv kunne finde på at tilbyde noget til det ene barn frem for det andet. Hvis det gav åbenlys mening. Har man flere børn, og et af dem klart investerer interesse, tid, kræfter og resurser i et projekt, så ligger det jo lige for at tilknytte det barn. Men det er en interessant diskussion. Behøver man at dele ligeligt mellem sine børn?

Du vil helst sælge til din søn, skriver du. Jeg ved ikke, hvad der ligger bag den sætning. Måske er en længere historie gemt i den sætning, eller måske er det blot, fordi din søn har mere glæde af sommerhuset og har brugt tid på det.

Jeg ville bede begge mine børn uden påhæng om at komme til middag og så tale det hele igennem. Vende de muligheder, der er. Kan du ikke begynde med det? Jeg synes, det lyder, som om der er en masse støj omkring det salg, som I måske kan skrue ned for, hvis I taler ordentligt om det.

Held og lykke og varme tanker. Det er egentlig ikke fair, at du skal have den slags spekulationer, hvis du er alvorligt syg.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Brev til Puk Elgård: Skal bonusbørnene også have store gaver?