Hele mit liv har vi haft et fantastisk familiesammenhold. Påske, sommerferie, jul og nytår har vi boet flere generationer sammen på skift hos hinanden eller lejet et stort sommerhus. Julefrokoster for 30-40 stykker – familie og venner.
Begge mine sønner er med få års mellemrum blevet gift med en pige fra udlandet. Den første har jeg et supergodt forhold til, den anden nogenlunde godt. De kommer fra samme land og by, deres fædre er fætre.
Læs også: Puks brevkasse: Min bror og mand er blevet uvenner
En sommer havde det ene hold brug for babysitter, da min svigerdatter skulle arbejde og min søn på job i udlandet. Jeg kunne holde nogle feriedage, men skulle ellers på arbejde, så jeg fik at vide, at jeg kunne aflevere mit barnebarn hos min anden svigerdatter, når jeg skulle på job. Okay, sagde jeg og troede, at det blot var et par uger. Men desværre blev det seks uger.
Jeg gik ud fra, at de to hold havde talt sammen og aftalt alt. Men ak og ve. Fra sommer til jul blev det værre og værre. Jeg var med begge hold på ferie i flere uger, boede hos den ene familie, hvor der var plads, og besøgte den anden familie. Der var flere små episoder med en sur svigerdatter.
I fjor holdt jeg middag med de to hold samt anden familie og venner. Begge hold havde nu et barn hver. Pludselig begyndte mine svigerdøtre at skændes på deres eget sprog, de sloges og rev i hår, mens de skreg. Jeg fik fat i mit ældste barnebarn og trøstede ham. En af mine venner tog mit andet barnebarn, der i kampens hede var smidt på gulvet. Jeg fik råbt til mine sønner, at de skulle skille kamptøserne ad. Det tog lidt tid.
Det var sidste gang, vi var sammen, alle sammen. Jeg kan tale rigtig godt med det ene hold, men det andet er en balancegang uden lige.
Læs også: Brev til Puk: Vi kan ikke holde min svoger ud
Svigerdøtrene har givet hver deres forklaring på balladen, men jeg kan kun komme frem til, at det er misundelse og en evig kamp, fra de var små, om, hvem der er bedst eller får mest eller “se, hvad jeg kan.” Det er ikke kun, hvad der er sket her i Danmark.
De to familier har nu hver to børn og får ikke flere. Den ene svigerdatter er gået med til at være i stue med den anden svigerdatter, men ikke omvendt. Jeg ville ønske, de alle kunne gå i familieterapi og få løst problemet.
Jeg har ofte det ældste barnebarn boende, eller jeg er hos ham, og hans lillebror kommer også og bliver passet alene. I den anden familie sover børnebørnene aldrig andre steder, kun hos hendes familie på ferie. Jeg har fået lov til at hente mit ældste barnebarn der én gang om ugen nogle timer. Jeg forsøger at få de to ældste drenge sammen hos mig, og de nyder hinandens selskab, men sove sammen? Helt umuligt.
Så kære Puk, skal jeg leve med tårer og familiekampe resten af livet?
Farmor, 64 år
Læs også: Brev til Puk: Jeg er trært af sære madvaner
Kære Farmor, 64 år
Nej, du skal ikke leve med tårer og kampe resten af livet. Du skal lære at vælge dine kampe og dosere din energi der, hvor det giver mening. Der er noget i det her, du ikke kan løse, om du så prøver, til du lukker dine øjne. Hvis konflikterne mellem de stridende parter skal rykke sig, så skal det komme fra dem selv.
Det, DU kan gøre, og som du allerede gør, er at være en rigtig god farmor, når du har dine børnebørn. Du kan række ud til børnene, fortælle dem, at du altid er der for dem. At du venter på dem, og at de altid er velkomne.
Læs også: Puks brevkasse: Min svigerinde har trukket sig fra samvær
De to svigerdøtre, det bliver op ad bakke. Deres konflikt må de selv løse, og så må deres mænd komme ind i kampen og få lidt styr på tropperne. Men det er meget rimeligt at sætte en total stopper for direkte slagsmål i børnenes nærvær. Hvis der er risiko for, at de to svigerdøtre kan finde på det igen, så ville jeg slet ikke føre de to kvinder sammen. Så må de holdes adskilt. Slagsmål skal ingen opleve igen.
Og ved du hvad, tiden går, børnene bliver store, og de skal nok finde vej hjem til dig. Lige her og nu ville jeg nedtrappe situationen. Holde de stridende adskilt og bære så lidt næring til bålet som overhovedet muligt. Ikke gå ind i diskussioner, ikke forsøge at løse. Lad ilden dø ud, og tag dramaet ud af det hele. Det vil hjælpe alle, også de stridende.
Læs også: Brev til Puk: Svigermor irriterer mig
Som et lille PS vil jeg bede dig holde øje med, om det temperament, de to kvinder har, går ud over andre. Børnene? Mændene? Hvis du oplever det, så skriv til mig igen. Så lægger vi en plan. Men her og nu er din opgave at få ro på og fortsat være sød ved dine børnebørn.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Orker ikke ferie med min svigerinde
