Puks brevkasse: Svigerforældrene holdt ikke deres løfte

Min mand og jeg har været gift i et halvt år, men noget fra bryllupsplanlægningen spøger stadig.

Læs også: Puks brevkasse: Svigerforældrene foreslår, at vi flytter ud til dem

Mine svigerforældre fortalte os længe inden brylluppet, at de gerne ville hjælpe os med 20.000 kr. til vores bryllup, da de gjorde det samme til min mands søsters bryllup i fjor. Vi var selvfølgelig meget taknemlige, men i løbet af planlægningen kunne vi mærke, at de også gerne ville have del i planlægningen m.m. for de penge. F.eks. ville de gerne have, at deres navne skulle stå under vores som venlig hilsen på vores invitationer til alle gæsterne, og de argumenterede med, at de jo også havde givet et stort bidrag til festen. Vi så dog deres bidrag som en gave og ikke som betaling for en andel i festen.

Læs også: Brev til Puk: Svigerfar vil bestemme og er ofte nedladende

I øvrigt planlagde jeg det meste af festen selv, da min mand havde meget travlt på arbejde. Svigerforældrene følte nok, at de skulle være en større del af planlægningen, så de kontaktede mine forældre uden vores viden og ville arrangere noget af festen og receptionen med dem. Under samtalen spurgte de, om mine forældre gav et bidrag til festen og hvor meget. De gav os 10.000 kr., for det havde de givet mine tre søskende, da de blev gift.

Efter den samtale sagde mine svigerforældre til min mand, at de ville give det samme som mine forældre. Altså 10.000 kr. mindre, end de først havde sagt og havde givet hans søster.

Læs også: Brev til Puk: Min svigersøn gør forskel på børnene

Min mand blev virkelig ked over, at det blev gjort på den måde og bag ryggen på os. Han har hele sit liv hørt fra sine forældre, at de ikke vil gøre forskel på hans søster og ham, og de kan ikke invitere ham eller hans søster ud, uden at den anden også skal inviteres ud.

Min mand vil ikke tale med sine forældre om det, da han ikke vil gøre dem kede af det, men er der noget, vi kan gøre fremadrettet?

Sus

Læs også: Brev til Puk: Svigermor ønsker bryllup i en kirke - jeg gør ikke

Kære Sus

Havde I et dejligt bryllup? Elsker du din mand? Er I alle sunde og raske? Kan du svare ja til de spørgsmål, så er mit råd om dit problem med pengene: Glem det!

Er det uretfærdigt? Ja, det er det. Er det irriterende? Ja, det er det. Hader man, når der bliver gjort forskel, og folk ikke holder det, de lover? Ja, det gør man. Men orker man konflikter og uvenskab hele sit liv? NEJ! Det gør man altså ikke.

Jeg er kommet i den alder, hvor jeg slet ikke næres af konflikter og i langt højere grad tager Tefal-dragten på og lader ting glide af. Og mit liv er blevet meget lettere. Det er ikke, fordi jeg er bange for konfrontationer, slet ikke, men jeg vælger med langt større omhu mine kampe. Jeg tror simpelt hen ikke, der vil komme noget som helst andet end uvenskab ud af diskussionen om de 10.000-20.000 kr

Læs også: Brev til Puk: Svigermor har ingen respekt for mig og mine meninger

Jeg vil igen pointere, at det ikke er i orden at gøre forskel eller løbe fra aftalen, men jeg ville virkelig overveje, om det ville være uvenskabet værd. 10.000 kr. er mange penge. Men det virker ikke, som om det er økonomien, der er omdrejningspunktet, mere princippet. Hvis det er tilfældet, så lad det fare.

Varme hilsner og tillykke med kærligheden og brylluppet fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Kan jeg invitere min ene søster og ikke den anden?