Allerførst vil jeg sige dig tusinde tak for dit fantastiske arbejde her i bladet og det, du ellers har lavet. Håber du vil hjælpe mig med følgende problem:
Min mor en meget frisk dame på 85 år, velsoigneret og ellers en dannet person. Vi har bare fået et efterhånden stort problem med hende. Hun snakker med mad i munden! Det er meget ulækkert at se på, ja, vi mister tit appetitten, når vi spiser sammen med hende. Flere gange har vi sagt til hende, at vi ikke kan forstå, hvad hun siger, når hun har mad i munden, men det har ikke hjulpet.
Læs også: Brev til Puk: Andre menneskers lyde generer mig voldsomt
For nylig havde vi min mor, datter og svigersøn til spisning, og det gik ikke så godt. Min mor talte som sædvanligt med mad i munden, hun tabte mad ud af munden, sad med sovs om munden. Da vi var ved at være færdige med at spise, tog hun fadet, hvor der lå tre stykker kød med svær tilbage, hun tog sin EGEN gaffel, tog sværene af alle tre stykker kød og spiste dem. Det blev for meget for min svigersøn, han tog fadet og smed de tre stykker kød over på min mors tallerken. Hun blev gal over hans handling. Svigersønnen fortalte hende, at hendes roderi med egen gaffel var ulækkert. Der blev en rigtig dårlig stemning ved bordet.
Jeg er nu af familien blevet pålagt at tage en samtale med min mor om hendes snakken med mad i munden, som hele familien finder meget ulækkert at se på. Hvordan tackler jeg den samtale, så hun forstår problemet? Jeg er meget bange for at komme til at såre hende.
Den urolige
Læs også: Brev til Puk: Finder det upassende, at min kollega går uden bh
Kære Den urolige
Mange tak for de varme ord. Med hensyn til din mor så virker det, som om der er kommet en adfærdsændring. Den slags skal man altid lige holde lidt ekstra øje med. Der kan være en årsag, I ikke har opdaget.
Hvis din mor altid har spist pænt og interesseret sig for gode manerer, og hun nu opfører sig meget anderledes, end hun plejer, så skyldes det måske, at hun har mistet noget af følelsen i sin mund. Eller at hun er på vej til at blive dement.
Læs også: Brev til Puk: Familien opfatter min søn som uopdragen
Det hjælper i hvert fald ikke at blive vred på hende. Du må i gang med at finde ud af, om hun selv ved, at hun taler med mad i munden og taber maden ud af munden. Jeg ville begynde med at spørge hende, om hun selv har bemærket, at hun er begyndt at spise anderledes. Du behøver ikke gøre hende flov ved at fortælle hende, at I synes, hun er ulækker, men spørg hende, om hun selv har bemærket, at hun har sværere ved at holde munden lukket, når hun tygger.
Læs også: Brev til Puk: Hvor er vi på vej hen?
Så er der kødet på fadet. Hvis alle var færdige med at spise, kunne jeg også have fundet på at tage de tre sidste svær. Det havde muligvis ikke været så pænt gjort, men jeg kunne godt have fundet på det. Måske havde irritationen bygget sig op under måltidet på grund af snak med mad i munden og tab af mad fra munden, og så fik svigersønnen nok.
Du må finde ud af, hvordan din mor har det. Glemmer hun ting? Bliver hun forvirret? Er der andre episoder, hvor hun handler anderledes, end hun plejer? Måske kan du se et mønster?
Og så skal I alle sammen huske, at hun har en meget høj alder, og det giver visse friheder. Man må godt være lidt sær og excentrisk, når man har holdt skruen i vandet gennem så mange år.
Mange varme hilsner fra Puk
Læs også: Brev til Puk: Døtrene er der for mig
