15-årige Victor Jacobsen husker ikke andet, end at han blev svimmel og fik ondt i hovedet. Men for hans familie blev de efterfølgende minutter de mest dramatiske og sindsoprivende i deres liv. Hans far, 46-årige Jan Jacobsen, fortæller:
– Det var den 3. august sidste år, og vi havde været til Danmark Dejligst-festival i Plantagen tæt ved, hvor vi bor i Frederikshavn. Nu sad vi og hyggede os med et glas vin på terrassen ovre hos vores genboer, mens nogle af børnene spillede fodbold i haven. Victor var en af dem.
Midt i al hyggen og glæden faldt den på det tidspunkt 14 år gamle Victor pludselig om.
– Jeg så ikke, hvad der skete, fordi en parasol spærrede for mit udsyn. Men øjeblikket efter kom genboens yngste dreng løbende og råbte, at der var noget galt med Victor. Jeg rejste mig hurtigt og så, at han lå på ryggen på græsplænen. Han trak vejret krampagtigt. Ja, han gispede nærmest efter vejret. Da jeg nåede helt derhen, tog jeg fat i hans arm og mærkede med det samme, at der ikke var nogen puls. Han havde simpelthen fået hjertestop, fortæller Jan, der til daglig er produktionsleder på en ammunitionsfabrik.
Læs også: Birthe reddede Karstens liv.
Han og hans hustru Christina, 44, har i alt fem børn. Ud over Victor og hans 19-årige storesøster Sille er det Villads, Luna og Rosa på henholdvis 12, 11 og 2 år. Og på det kritiske tidspunkt havde Christina netop forladt selskabet og var gået til familien eget hjem for at lægge yngstedatteren i seng. Jan, som via sit arbejde havde deltaget i flere førstehjælpskurser, gik omgående i gang med at give sønnen hjertemassage og bad samtidig Sille om at ringe til 112 og sendte Luna af sted for at hente sin mor.
Skreg i panik
– Jeg har ikke selv nogen erindring om min reaktion, da jeg kom tilbage og så Jan med den livløse Victor. Men vores genboer har fortalt, at jeg begyndte at skrige helt forfærdeligt. Midt i panikken formåede jeg dog også at spørge Jan, hvad jeg skulle gøre. Og mens han fortsatte med at trykke på Victors brystkasse, tog jeg mig af indblæsningerne, fortæller Christina, der er folkeskolelærer.
Også hun havde taget førstehjælpskursus. Her skal vi hele 15 år tilbage til en tid, hvor hun var ung og nyuddannet, men hun formåede at altså at grave kundskaberne frem af erindringen.
Vagtkatten Misling reddede Bodils liv. Læs historien her.
– Ambulancen var fremme i løbet af få minutter, og ambulancefolkene fik liv i Victor med et stød. Da han blev hjulpet ud til ambulancen, var han så meget ved bevidsthed, at han bad om at få sin mobiltelefon med. Det var en ubeskrivelig lettelse for os at høre de ord. De var jo et klart bevis for, at hans hovede fungerede normalt, fortæller Jan.
I de hektiske minutter var der for både Jans og Christinas vedkommende en gammel frygt, der blev vækket og pressede sig på.
– Frygten har ligget og luret lige siden, Victor var nyfødt. Han blev nemlig født med transposition. Det er en hjertefejl, der indebærer, at de to store blodkar, der går fra hjertet, er byttet om, fortæller Jan.
I god form
Af samme grund har Victor op gennem sin opvækst været til jævnlige kontroltjek.
– I begyndelsen var der tre måneder mellem hvert tjek. Senere blev tidsrummet forlænget til først et år, så to og til sidst tre. Det værste, man kan forestille sig, er jo at miste et barn. Så vi har været på vagt, og skrækken har luret i os dag ud og dag ind. Men den blev fejet af bordet ved hver eneste undersøgelse. Vi fik at vide, at han ikke var i nogen form for farezone. Og efterhånden gled vores ængstelse da også i baggrunden, siger Christina.
Victors fysiske tilstand understøttede fagkundskabens vurdering:
– Han spillede fodbold, var meget aktiv og i det hele taget i god form. Han voksede også godt i hele perioden, men det viste sig ironisk nok at være medvirkende til hans hjertestop i sommer. Roden på det ene store blodkar var nemlig vokset en del og var alt for tyk i forhold til resten. Oveni var hans kranspulsåre kommet i klemme imellem de to blodkar, forklarer Jan.
Læs også: Sophie har et kunstigt mellemgulv.
Samme aften, som ulykken var sket, blev Victor i selskab med sin mor fløjet til Skejby Sygehus,, hvor han gennem de næste fire dage blev testet og skannet på alle leder og kanter.
– Herefter fik vi den besked, at han skulle overføres til Rigshospitalet og opereres der. Sille skulle passe sit arbejde hjemme i Frederikshavn, men vi tog Victors tre øvrige søskende med os til København, hvor vi blev installeret på Ronald McDonald Hus. Vores ophold i hovedstaden kom til at vare tre en halv uge, fortæller Christina.
Livsvigtig lærdom
Operationen gik forenklet sagt ud på at indoperere plasticrør i de to føromtalte blodkar. Derudover fik Victor indopereret en såkaldt ICD-enhed, som er en avanceret form for pacemaker, der aktiveres, hvis han i fremtiden igen skulle få hjertestop.
– Da vi kom hjem til Frederikshavn, havde naboerne i fællesskab ordnet vores have og stod klar til at tage imod os med flag i hænderne, fortæller Jan.
Læs her om Niels Jørgen, der blev reddet af sine fire katte.
Den voldsomme oplevelse har på meget konkret vis virket inspirerende på Christina:
– Allerede mens vi var på Riget, oprettede jeg en Facebookgruppe med det formål at samle penge ind til en hjertestarter. På under tre dage samlede jeg 25.000 kroner sammen, og hjertestarteren hænger nu ved vores genbos hus. Derudover er jeg begyndt at arrangere kurser i førstehjælp for folk i vores lokalområde og har allerede holdt to af slagsen i samarbejde med en kollega, siger hun.
I taknemmelighed over sin mands snarrådige indsats indstillede hun ham desuden til prisen som Årets førstehjælper. En pris, som Røde Kors for nylig kårede ham som den stolte vinder af.
– Alle burde tage et førstehjælpskursus. Det er muligvis den mest værdifulde lærdom, du kan tilegne dig, og det tager kun mellem 15 og 30 minutter. Du ved aldrig, hvornår du kan få brug for det, og jeg håber ikke for nogen, at de en dag kommer til at stå med deres eget barns liv i hænderne. Men jeg er glad for, at jeg selv formåede at bevare fatningen i situationen, hvor der kun var to muligheder for Victor: Min hjælp eller ingen hjælp. Og jeg ved, at jeg vil reagere på samme måde, hvis jeg nogensinde igen står over for et menneske i livsfare. Også, hvis det er en helt fremmed, siger Jan Jacobsen.
Læs også: To brødre reddet efter hjertestop.
