Mine gummisko danser frem og tilbage over det røde linoleumsgulv, og der er små svedperler på min pande. Min modstander driver mig fra side til side i min ende af det azurblå bord med de hvide afgræsninger.
"Wush'', siger det, da armen i ren refleks suser opad. Et mat "klik", da battet tæver mod den fjerlette bold. Så det hårde "klik" fra bold mod bord. Og sådan fortsætter det, indtil den ene af os er udspillet eller misser bordfladen på modstanderens side. Jeg havde fire modstandere denne dag. De var alle mindst 25 år ældre end mig, og ikke én af dem så ud, som om jeg gav dem nogen synderlig udfordring.
Godt fem kilometer uden for Holbæks centrum ligger der, omgivet af marker og grønne arealer, et gigantisk sportsanlæg, Holbæk Sportsby. Her kan man dyrke intet mindre end 32 forskellige sportsgrene, og det er her i hallen, at Holbæk Bordtennis Klub holder til.
Jeg møder Ole Toustrup ved indgangen, og sammen går vi mod den farverige hal, hvor klubben holder til, for jeg har fået lov til at spille med ved dagens træning. Ole er 66 og næstformand for bordtennisklubben, som er kåret til ”Årets bordtennisklub 2021”.
Klubben er også med i Bat60+, som er et initiativ startet mellem DGI og Dansk Bordtennis Union for at få seniorer til at prøve at spille bordtennis. Bordtennis har nemlig en hel stribe fordele, som man måske ikke tænker over, når man er lidt ældre. Mange vil nok tænke, at det er en underlig tanke, at seniorer skal spille verdens hurtigste spil, men selv om spillet er hurtigt, kan det sagtens spilles, så alle kan være med. I Holbæk har de for eksempel løst det ved at rangere spillerne.
– Vi sætter kampene op, så man spiller med nogen, der er på nogenlunde samme niveau, fortæller Ole.
Galleri: Seniorer dyster i verdens hurtigste spil: Alder er ingen hindring
Mens kampe om den interne rangering udkæmpes ved bordene, er der plads til hygge og snak langs væggene, mens folk venter på deres tur.
Mens kampe om den interne rangering udkæmpes ved bordene, er der plads til hygge og snak langs væggene, mens folk venter på deres tur.
Mens kampe om den interne rangering udkæmpes ved bordene, er der plads til hygge og snak langs væggene, mens folk venter på deres tur.
Mens kampe om den interne rangering udkæmpes ved bordene, er der plads til hygge og snak langs væggene, mens folk venter på deres tur.
Mens kampe om den interne rangering udkæmpes ved bordene, er der plads til hygge og snak langs væggene, mens folk venter på deres tur.
Mens kampe om den interne rangering udkæmpes ved bordene, er der plads til hygge og snak langs væggene, mens folk venter på deres tur.
Der kommer ugentligt nye spillere til i Holbæk. Nogle, fordi de vil i bedre form, andre tiltrækkes af det sociale. Selv om bevæggrundene er forskellige, er en stor faktor ensomhed, fortæller formanden Tina Berg Person. Tina er 65 og begyndte selv at spille på grund af det sociale, som manglede, efter hun stoppede med at arbejde.
– Her i klubben har jeg fået en masse nye venner, siger hun smilende. – Nogle af dem ser jeg faktisk nærmest hver eneste dag.
Banker rust af
Jeg får lov til at støve mit gamle bat af mod fire af klubbens bestyrelsesmedlemmer: Formand Tina, næstformand Ole, Frank Petersen på 70 år og Lis Hævdholm på 77.
Første kamp er mod Tina, og vi sender et par bolde mod hinanden. Det er stille og rolige bolde, venlige og lette at modtage. Vi skal jo lige varmes op.
Da armene har arbejdet lidt og benene været i bevægelse, går vi i gang. Vi trækker lod på bordtennismanér. Det gøres, ved at Tina tager bolden mellem begge hænder, stikker dem under bordet og laver en blandebevægelse, hvor man lader bolden gå frem og tilbage mellem hænderne. Så rækkes hænderne ud mod hjørnerne, og jeg skal gætte, hvor bolden er.
Jeg peger og misser. Tina begynder.
De første par bolde er testende. Det er ikke det tunge skyts, der er ude. Her kan jeg følge med. Som kampen udvikler sig, virker det, som om Tina går et par gear op, mens jeg stadig banker gammel rust af.
Hun server igen, og jeg retur-nerer med en forhånd. To-tre bolde kører frem og tilbage mellem vores to baghænder, indtil bolden pludselig ryger til min højre side. Den får et godt smash fra forhånden, som Tina parerer og sender til min venstre side. Jeg smasher med baghånden, hvilket indtil nu ikke har resulteret i andet end bolde, som fløj i alle andre retninger end mod bordet. Men denne gang rammer den rent og hårdt, og Tinas bat sender bolden langt forbi min side af bordet.
Det var desværre et af de få point, jeg fik, og kampen endte 11-5, 11-6 i Tinas favør.
Motion for krop og sind
– Da jeg begyndte, var min kondition ikke så god, men at stå ved et bord og gå lidt frem og tilbage kunne jeg vel klare – men jeg blev klogere, fortæller Tina.
Bordtennis er en god motionsform, for selv om det kan virke overskueligt at skulle bevogte de to kvadratmeter, som er din side af bordet, får du brugt store dele af kroppen i forsøget på at fange bolden, din modstander har sendt mod dig. Der skal flyttes på fødderne, rækkes og strækkes, og balancen bliver trænet. Du har ikke tid til store og lange overvejelser, når den lille, hvide bold flyver imod dig i høj fart. Hjernen skal lære, at den på et splitsekund skal analysere, vurdere og konkludere, hvad dit modtræk er, og så sende kommandoer ud til kroppen for at udføre det.
Min næste kamp er mod Frank. Han fortæller mig, at han har siddet ude i lang tid grundet problemer med ryggen. Han begynder derfor med at spænde hele livet ind i en sort støtteanordning, men så virker han klar. Han mangler bare et par bolde. Ryggen gør det dog svært for Frank at komme ned til gulvet efter boldene, men det har han en vidunderlig og simpel løsning på. Den består af et tyndt, gråt rør på omkring en meter, som i diameter passer ned over boldene. Så, som når man fanger væske i et sugerør ved at sætte en finger i den ene ende, sætter han røret over bolden, placerer klør fem i den anden ende og vipper boldens ende op til sig, og så er han klar.
Se seniorerne spille i videoen herunder
Jeg havde et svagt håb om, at Franks pause skulle hjælpe mig til at få lidt oprejsning efter det første nederlag, men jeg tog grueligt fejl. Jeg havde ellers før set mig selv som en habil bordtennisspiller. Jeg spillede i den lokale bordtennisklub som barn og har også spillet i klub som voksen. Men Franks regelmæssige træning, selv med en pause, vinder over journalisten fra Familie Journal – uden problemer.
Jeg synes, at vi skal spare mig for ydmygelsen af at gå i detaljerne med de sidste to kampe. Lad os bare sige, at jeg kunne nyde at få set en masse veludførte server, slag og smash på nært hold.
Kampene blev aldrig mere spændende, end at jeg næsten var tæt på at vinde et sæt mod Lis – næsten tæt på. Jeg går ud ad de store glasdøre ved Holbæk Sportsby med fire nederlag. Otte sæt tabt og NUL sæt vundet. Men jeg går derfra med et kæmpe smil på læben. For som vi har lært, siden vi var små, er det ikke det vigtigste at vinde – selv om det også kan være dejligt. Det vigtigste i dag var at mærke, hvor sjovt det var at spille, og for en kort stund være en del af den hyggelige stemning og mærke det fællesskab, seniorerne har skabt i hallen uden for Holbæk.
Bat 60+
For informationer og klubber i nærheden af dig se: bat60.dk
Holbæk Bordtennisklub
For mere information se: holbaekbordtennis.dk
