Mens det boblede i min mave for at komme ud og swinge til tonerne af herlig musik, fortalte min bedre halvdel Frans’ lidt stive smil noget andet.
Jeg havde besluttet mig for at gå all-in på projektet. Frans var blevet bedt om at klæde sig i jeans og hvid skjorte, mens jeg selv havde iført mig den fineste blomstrede swingkjole, venligst udlånt af butikken Lili-Marleen.
Jeg følte mig som Olivia Newton-John i filmen ”Grease”. Klar til at blive swinget rundt af min Travolta. Senere blev mine æblekinder særdeles røde − det vender jeg tilbage til.
Læs også: Robert Hansen er aktuel i Flashdance
I stilens ånd
For forståelsens skyld: Swingdans er en danseform, der opstod i USA tilbage i 1930’erne, hvor den også havde sin storhedstid til musikken fra nogle af de største bigbands som for eksempel Duke Ellington.
I 1950’erne var swing blevet en livsstil for mange, og dansen forenede folk uanset baggrund og udseende. Musikken ændrede sig med tidens ånd, dansen fulgte med.
Kom og Dans i Roskilde havde inviteret til prøvetime. I salen stod Frans og jeg med en formodning om, at vi skulle danse sammen, men helt i stilens ånd skulle alle danse med alle.
Min mave begyndte at krille, og det var med lidt svedige håndflader, at jeg efter få minutter blev placeret over for en ukendt herre med besked om, at vi i takt til musikken skulle læne os frem og tilbage mod hinanden. Det gjorde vi så − helt uden øjenkontakt.
Læs også: 93-årige Tove driver eget museum
Ligner en slåskamp
Alle mænd stod i en stor rundkreds i gymnastiksalen, og alle kvinder skulle, hver gang musikken stoppede, gå videre til den næste herre i rækken. Mange fik altså fornøjelsen af mine svedige hænder, og Frans så jeg ikke meget til.
Til tonerne af Elvis Presleys ”Return to sender” og Shania Twains ”Man, I feel like a woman” blev der sat flere og flere trin på dansen. De kyndige undervisere, Niels Felsted, 44 år, og Helle Sloth Hansen, 50 år, styrede showet fra midten af den store rundkreds.
– Kvinder, I skal følge trinene. Og mænd, I må holde fast og freestyle! råbte Niels og fik med små hoppetrin svinget Helle let og elegant rundt.
Jeg forsøgte at holde rytmen, hver gang en ny herre skulle føre mig. Det var ikke nemt.
– Det kan hurtigt komme til at ligne en slåskamp, men det gør vel heller ikke noget? sagde en ældre herre lidt flirtende til mig, da det var hans tur til at swinge kjolen rundt.
Pludselig fornemmede jeg mine stramme læber, spændte skuldre og hænder.
Jeg fik øje på Frans. Han var ét stort, fornøjeligt smil.
Læs også: Kom med en tur til garnbanko
Som en blomsterhave
Da vi mødtes i en vandpause, fortalte han mig, at en kvinde havde bedt ham tage mere fat.
– Det var altså grænseoverskridende for mig, sagde han. – Men hold op, hvor er det sjovt, og så åbnede fuldskægget sig atter i et smil.
Jeg kunne ikke helt give ham ret. For mine sanser blev udfordret mere end i en rutsjebane i Tivoli, efterhånden som der blev sat swing på vores trin.
Men undervejs fik jeg øje på min kjole. Ved hvert et swing lagde den sig vandret i luften som den smukkeste blomsterhave på en sommerdag. Og så skal jeg lige love for, at fruen her lod sig rive med.
Læs også brev til Puk: Min nabo larmer om natten
For vild til Frans
Ved timens slutning blev jeg endelig genforenet med min mand. Vi var glade og ville blive, til musikken stoppede, og swinge lidt rundt med hinanden.
Men ak og ve. Vores rytmeører syntes ikke helt i sync, og jeg fik lidt af en erkendelseslussing, da han med sammenbidt irritation sagde:
– Du er simpelthen for vild til mig.
Tænk, at det skulle komme over hans læber efter 18 år som par.
Læs også: To rugemødre gav Lars og Bjarke tre døtre
Vi var enige om, at vi havde fået nedbrudt en barriere denne aften, da vi først gav os hen til dansen, og når man gør det, så kan man ikke andet end smile og føle sig fristet til at starte på et dansehold (eller i parterapi).
Mit smil stivnede dog, da jeg dagen efter så Familie Journals udsendte fotografs billeder fra aftenen.
På mange fotos stod min kjole så vandret i luften, at min numse var blottet.
Selvfølgelig havde jeg strømpebukser på, men i hudfarvet nylon gjorde de altså ikke megen nytte. Hvorfor havde ingen fortalt mig, at en ægte swingkjole kræver et par mamelukker?
Det var så her, mine æblekinder blev særdeles røde.
