Kære Puk
Til sommer skal jeg afslutte 3. g, og allerede nu kører tankerne rundt i mit hoved.
Vi skal jo hjem og drikke og spise lidt hos alle vores forældre, og jeg synes simpelthen, min mor kan være så pinlig, og frygter derfor, at mine gymnasiekammerater skal hjem til os.
Min mor er sådan set sød nok, men hun er bare så for meget.
Hun bruger tøj, der ikke passer til hende.
Hun går i MIT tøj.
Hun har bar mave, hvis hun kan slippe afsted med det, og går i meget korte kjoler.
Hun er flot nok, men jeg synes bare ikke, det passer til hende, hun er 52 år.
Hun vil kramme alle mine kammerater, og hvis hun også får lidt at drikke, stikker det helt af.
Jeg har slet ikke lyst til, at vi skal køre hjem til os.
De andre snakker allerede om, hvor vildt de glæder sig til dagen, men jeg får bare ondt i maven.
Har du et godt råd?
B.
Kære B.
Nu skal du høre: Den dag, du bliver student og skal køre i hestevogn eller på vognlad, det er DIN store dag, og det er en dag, du skal glæde dig til med ro i maven.
Jeg er glad for, at du skriver til mig allerede nu, for så kan vi nå at planlægge dagen i god tid, inden din mor spolerer den for dig.
Du skal vide, at jeg i princippet mener, at folk kan gå klædt, som de vil.
Det gælder også for din mor.
Hvis hun synes, hun skal klæde sig som en skolepige, er det hendes valg, men på din store dag må hun rette ind efter dit ønske.
Du må sige til hende, at du gerne vil have, at hun klæder sig pænt på, og du må forklare, hvad du mener med ”pænt.”
Hun synes selv, hun ser godt ud i det tøj, hun går i, ellers gjorde hun det jo ikke, så du må hjælpe hende med at vælge noget tøj, som du synes, er passende på dagen.
Lad være med at begynde jeres snak som et skænderi.
Sæt dig stille og roligt ned sammen med hende og fortæl hende, at du går og tænker over den her situation, og at du har brug for hendes hjælp for at få ro i maven.
Er hun typen, der alligevel godt kunne finde på at hoppe i en lårkort på selve dagen, må du få jeres aftale ned på skrift eller på anden måde bevidnet, så du kan holde hende op på jeres aftale.
Alle børn og unge synes, deres forældre er pinlige, og stort set alle forældre vil gerne være gode forældre og gøre det bedst muligt for deres børn.
Det er bare ikke altid, vi lige er klar over, hvornår vi træder forkert.
Så derfor må I unge hjælpe os. Vi forældre er ligesom jer unge også nogle følsomme nogen, så mød din mor med kærlighed og ikke kritik.
Bed hende om hjælp til at få ro i maven, så tror jeg altså godt, hun vil efterkomme dit ønske.
Ellers skriver du til mig igen. Okay?
Kærlig hilsen Puk
