Var krigsfange i tre år

Mandag, 24. august 2009
af Redaktion
Anne-Marie Lütken har skrevet en gribende bog om sin farmors årelange overlevelseskamp i japansk krigsfangenskab på Java.
Foto: Alex Tran og privatVar krigsfange i 3 år
Foto: Alex Tran og privatVar krigsfange i 3 år

Tre ting, jeg især beundrer min farmor for, er hendes evne til at overleve, til at tilgive og til at bevare livsglæden, fortæller Anne-Marie Lütken, der har skrevet en bog om sin farmors oplevelser.

Levede i uvished
Da de japanske besættelsestropper på Java begyndte at internere europæere i krigsfangelejre i 1942, blev den dengang 26-årige Therese og hendes mand tvangsadskilt. Og de så aldrig hinanden igen.
- Jeg sagde farvel til min mand, da vi blev adskilt en oktoberdag i 1942, og jeg havde ingen anelse om, hvad fremtiden ville bringe os. I tre år levede jeg i total uvished. Børnene og jeg blev med mellemrum flyttet til i alt fire forskellige lejre, men jeg fik aldrig oplysninger om, hvad der skete i verden udenfor, eller hvordan krigen forløb, fortæller Therese.

Mistede både sin mand og far
Årene i fangenskab gennemlevede hun under jernhård japansk disciplin og med en konstant frygt for børnenes helbred. Både Thereses mand og far døde som krigsfanger. Hendes mand af tuberkulose i april 1945, og hendes far to måneder senere af hungerøden forårsaget af proteinmangel. Efter befrielsen rejste Therese til England med børnene og boede et par år hos sin afdøde ægtemands familie. I julen 1947 besøgte hun København, og her forelskede hun sig i Vagn Severin Petersen, som var en ven af familien. De giftede sig i 1949 og fik to børn, bl.a. Anne-Maries far. Ved ægteskabet flyttede Therese permanent til Danmark.

Ro i hjertet
Thereses anden mand døde i 1994, hvorefter hun flyttede ind i en ældrebolig tæt ved hendes yngste søn i Middelfart, hvor hun stadig bor. Da Therese forlod Java, svor hun, at hun aldrig ville se landet igen og heller aldrig igen spise ris. Ingen af delene har hun holdt. I 1970 fandt hun frem til den kirkegård, hvor hendes første mand og hendes far ligger begravet, og hun besluttede at besøge deres grave.
-Det viste sig, at pappa og Monty lå begravet næsten side om side, ligesom de havde været sammen og haft hinanden i den sidste tid, de levede. Det var jeg glad for, så det var med ro i hjertet, jeg rejste tilbage til Danmark, fortælle Therese.

Af Erik Pedersen

Vind bogen "Fange af solens rige"

Læs også:
Takker stadig Gud for dagen i dag