Sidsel Müller og Katinka Moslund på henholdsvis 19 og 16 år ved alt om, hvor seriøst 46-årige Søren Moslund tager sin opgave som forestillingsleder. Da de er skiftet til vikingekostumer til ære for Familie Journals fotograf, joker de derfor med, at de lige så godt kan fjerne deres ringe og andre nutidige smykker med det samme. Sørens skarpe blik vil nemlig lynhurtigt hæfte sig ved hver en småting, der ikke hører vikingetiden til.
Men Søren har også et stort ansvar, som gør det helt nødvendigt at have overblik og sans for detaljen: Fra den 2. juli, når det går løs med premieren på vikingespillet ”Krakes kæmper”, er det hans opgave at få de to ugers forestillinger gennemført.
– Alle skuespillere melder sig til mig hver aften, så vi er sikre på, at hele holdet er her. Og så overvåger jeg ellers hver forestilling fra en skærm i et af vores vikingehuse, siger han og kaster et et blik ud over friluftsscenen, der ligger i naturskønne omgivelser i Jels sydvest for Kolding.
På middelaldermarkedet i Valby møder man både riddere og vikinger. Læs med her.
Søren er far til Katinka. Sidsel er datter af Sørens jævnaldrende kæreste, Kirsten Poulsen. Og hele banden er på forskellige måder involveret i det årlige Jels Vikingespil.
Det samme er Katinkas 17-årige søster Aya og Sidsels søskende, Sofie og Mads på 18 og 21. Både Sidsel og Katinka har dog i år betydningsfulde roller i forestillingen: Katinka er Rolf Krakes kone, dronning Tove, mens Sidsel er tjenestepige for den svenske dronning Yrsa. Begge roller er taleroller, om end pigerne ikke er blandt de skuespillere, der siger mest i år:
– Jeg har tre en halv replik. Og Katinka siger endnu mindre, men hun forsøger til gengæld at komme til orde hele forestillingen igennem, fortæller Sidsel, som ud over sin dronningerolle har tre små roller og dermed bærer hele fire forskellige kostumer.
Kommer langvejs fra
Kirsten har i år kun minimale, tavse roller som kvinde, kriger og dansepige. Til gengæld har hun en massiv erfaring med vikingespillene både på og uden for scenen. I år er det hendes sæson nummer 24.
– Mit første år som viking var allerede i 1987, men jeg har haft nogle års pause undervejs. Årsagen var, at jeg havde små børn, og at min eksmand ikke var begejstret for at bruge en masse tid på vikingespillene. Sjovt nok er han faktisk med i år. Han er på ”bådholdet” og med til at ro vores vikingeskib, Saga Sigrid, der sejler på søen bag scenen og indgår i forestillingen, siger hun.
Kirsten fik øjnene op for vikingernes eventyrlige verden i kraft af sin nu afdøde fars aktiviteter i Hjemmeværnet.
– Han var med som sanitetsvagt, når der blev spillet forestillinger hernede. Og på et tidspunkt blev vi enige om, at det kunne være sjovt at prøve at være med. Min mor kom med samtidig med min far og mig. Hun er med endnu og har aldrig holdt pause, fortæller Kirsten, der til daglig er butiksassistent i Rema 1000 i Kolding, hvor hun bor.
Claire fra Malta mødte en dansk viking, og kærligheden lokkede hende til Vejle. Læs historien her.
Hendes kæreste og hans børn har deltaget i løjerne siden 2015.
– Og det var Katinkas skyld, vi blev involveret. Vi var her for at se årets forestilling, og hun fik lyst til at spille med. Det gav jeg hende lov til, og fra begyndelsen så jeg ikke mig selv som skuespiller med sværd og vikingedragt. Men jeg endte alligevel på scenen. Endda som kæmpende kriger, siger Søren, der arbejder som servicekoordinator i et servicecenter i Haderslev med fire almennyttige boligselskaber tilknyttet.
Kæmpestort arbejde
Jels Vikingespil så dagens lys i 1977, og i år er der omkring 550 gæve frivillige til at få alt omkring de historiske dramaer til at fungere. Der er folk, som syr kostumer og laver rekvisitter, og andre, der står for maden, som normalt er en vikingebuffet i festsalen Valhal før forestillingen, men som på grund af corona i år består af en picnickurv, der kan købes og nydes i det grønne. Holdet af skuespillere er på omkring 70 i år.
– Og de kommer ikke kun fra Jels, Kolding og Sønderborg, men også for eksempel Odense og sågar helt fra København. Det er folk, der enten kender nogle af os, eller som på et tidspunkt har været en tur forbi Jels, har oplevet vikingespillene og er blevet grebet af stemningen og fællesskabet, fortæller Kirsten.
Apropos fællesskab medvirkede de frivillige fra vikingespillene i 2018 i Tuborgfondets landsdækkende konkurrence ”Fantastiske fællesskaber”, som TV 2-regionerne dækkede. Her dystede de med andre engagerede mennesker fra hele landet – fem projekter fra hver region.
– Vi vandt i det sydlige Jylland og fik en flot andenplads på landsplan, siger Kirsten.
I februar hvert år er der auditions til vikingespillene.
– Når vi ved, hvem der skal have de bærende roller, kan der tages mål af personerne, og dragterne kan færdiggøres. Omkring 1. marts begynder prøverne, og i maj har vi vores årlige ”alledag”, hvor samtlige statister og medarbejderne fra Valhal-torvet bliver inviteret, siger Kirsten.
Katinka tager over:
– Normalt øver vi på skolen i Jels, men på grund af coronaen har prøverne været rykket udendørs. Det kan godt være koldt at øve i det fri i marts måned.
Campingkærlighed
Det hele kulminerer en uge før premieren. Der er nu prøver hver aften, og græsarealet ved siden af vikingebyen er lavet om til en campingplads. Her bosætter alle de medvirkende sig.
– I ugen op til premieren og i de to uger, hvor stykket spiller, bor vi nu i telt, griller om aftenen og er i det hele taget som én stor familie, fortæller Kirsten.
Det var under de tre ugers vikingelejr for fire år siden, at hun og Søren fandt sammen.
– Vi boede i telt ved siden af hinanden, og selv om ingen af os var på udkig efter en kæreste, faldt vi alligevel for hinanden. Vi har ingen planer om at blive gift, og vi bor hver for sig af forskellige, praktiske årsager og ikke mindst af hensyn til alle vores store børn, siger Søren, der har til huse i landsbyen Maugstrup nordøst for Vojens.
Sidste år medførte coronaen en aflysning af vikingespillene.
– I år er der gang i den igen, men desværre kun med et begrænset antal tilskuere. Af samme grund budgetterer vi med et underskud på en kvart million kroner, siger Kirsten.
Kun 500 mennesker bliver det i år muligt at lukke ind i teatret. Før kunne der lukkes 1.500 ind. Ja, engang var det endda tilladt at rykke endnu tættere sammen, og da kunne Jels Vikingespil have hele 2.000 tilskuere på en aften.
– Coronareglerne har også gjort, at festen efter forestillingen med levende musik og dans i Valhal er aflyst. Men det er fortsat en helt unik ting, vi har kørende her. Butiksansatte og direktører hygger sig sammen på lige fod. Og spillene har også været lykken for mange familier, der ikke har de store økonomiske midler til sommeroplevelser. Vi satser på at komme stærkt igen til næste år, siger Kirsten Poulsen.
