Michelles karate har givet os en helt ny familie

Om det gør lige så ondt, som når en hest sparker, når 8-årige Michelle med stor kraft svingervenstrebenet bagud, skal vi lade være usagt. Men voldsomt ser det ud. Heldigvis er det ikke tilladt at ramme modstanderen i Shotokan-karate – kun at markere. Det gør hun til gengæld så fornemt, at den spinkle skolepige allerede er indehaver af det orange bælte, stribevis af medaljer og et værelse fyldt op med pokaler. Altså et talent ud over det sædvanlige, og ved en gallaaften i kommunen blev hun allerede sidste år kåret som årets sportspige.

Michelle er født og opvokset på Costa del Sol i Spanien, hvor hun bor med sin mor i Fuengirola-forstaden Los Boliches. Men hun er dansk statsborger, så faktisk kan hun sende Dannebrog til tops, hvis karate fremover får en blivende plads ved De Olympiske Lege. Og selv om det spanske sprog falder Michelle lettere på tungen end det danske, taler hun dansk hver eneste dag. Især med mormor.

Karate var sagen

Beslutningen om, at datteren skulle mestre begge sprog, blev taget af Michelles mor, Tine Jøhnk Jensen, der kun selv lige

var fyldt 3, da hun med sine forældre og storebror Brian emigrerede til Solkysten. Og med en ungpige-fortid inden for taekwondo har Tine helt sikkert været den inspiration, der fik datteren til at dyrke den fjernøstlige kampsport.

Du kan også læse om Per, der har startet en ninja skole på sin gård i Skælskør

– Oprindeligt ville Michelle selv have været taekwondo-kæmper. Men det var der så mange andre unge spaniere, der også ville, at der var en alenlang venteliste. Imens begyndte hun så med karate. Og da der efter nogle måneder blev plads på taekwondo, ville hun ikke længere skifte, fortæller Tine, der har været alene med datteren, siden faderen flyttede til Norge i forbindelse med sit arbejde – og blev deroppe.

Og hun er ikke blot stolt af Michelle. Datterens fritidsinteresse har samtidig ændret hele deres dagligdag. Michelle deltager i stort set samtlige fire-fem ugentlige træningsaftener, og mor og datter er også på farten sammen næsten hver weekend. Ikke bare i nærmeste nabolag, men rundt om i hele landet. Og her i foråret går turen til Guadalajara nord for Madrid til de spanske mesterskaber.

En ny familie

– Nu er det jo ikke, fordi jeg sådan går rundt og føler mig ensom. Både mor og min bror bor lige i nærheden. Og når man som jeg er vokset op hernede, er der jo masser af venner og bekendte. Samt ikke mindst kollegerne på min arbejdsplads, det danske forsikringsselskab DanScan Insurance. Alligevel er det, som har jeg fået en helt ny – og temmelig stor – familie. Alle de øvrige deltagere har jo også deres mødre og fædre med. Så når vi mødes snart sagt hver aften, kan man ikke undgå at komme tæt ind på livet af hinanden. Og på samme måde har Michelle fået et enormt netværk af jævnaldrende – større, end hun kunne have drømt om. – Vi følges ad, når vi skal på længere ture, og er på mange måder blevet hinandens bedste venner. Vi har jo noget at være fælles om. Så kan vores børn være nok så meget konkurrenter, siger Tine.

Du kan læse resten af historien om Michelle og Tine i Familie Journal nr. 12, der udkom d. 20. marts 2017.