Alt var godt! Livet kørte på skinner for 52-årige Elisabeth Novotny, og hun havde styr på tilværelsen.
Det skrev vi om i Familie Journal for seks år siden og fik dengang rigtig mange positive henvendelser fra mennesker, der i det daglige kæmper med de samme udfordringer som Elisabeth.
Elisabeth er nemlig udviklingshæmmet og født af en udviklingshæmmet far og en psykisk syg mor.
Disse omstændigheder har naturligvis betydet, at Elisabeth gennem livet har kæmpet mod urimeligt hårde vilkår.
Kærligheden ændrede alt
Hvordan det ville være gået Elisabeth, hvis ikke skæbnen en dag kom hende til hjælp, står hen i det uvisse.
– Jeg arbejdede på et beskyttet værksted, og der mødte jeg Ken. Det ændrede alting. Vi blev forelskede, og da vi flyttede sammen i en lejlighed her i Køge, begyndte et helt nyt liv for mig.
Elisabeth og Ken blev gift, og langsomt fandt Elisabeth vejen til sin egen indre styrke. Hun fik det så godt, at hun oven i købet drog rundt på pædagogseminarier og holdt foredrag om, hvordan det er at være født af udviklingshæmmede og selv være det.
– Men selv om det var meget spændende og en god udfordring, fik det alligevel uventede konsekvenser for mig. Under foredragene fortalte jeg jo meget åbent om mit liv, og jeg tror, at jeg kom for tæt på en masse ubearbejdede følelser, for i 2012 fik jeg en depression. Og for to år siden mistede jeg min mor.
Splinterny familie
Heldigvis for Elisabeth har hun, siden hun mødte Ken, haft en splinterny, kærlig familie.
– Hele Kens familie tog jo i sin tid imod mig med åbne arme, og deres kærlighed betyder utrolig meget for mig. De accepterer mig, som jeg er, og det giver mig som udviklingshæmmet en indre ro og glæde. Jeg skal ikke hele tiden kæmpe for at lave mig selv om og gøre mig klogere og bedre, end jeg er.
