Mormor er sejere end de fleste

Tirsdag, 19. juli 2022
Af Johan Isbrand. Foto: Hanne Juul
Emil Christensen har sin passion for motorkøretøjer – særligt Harley-Davidson-motorcykler – fra sin mormor og nu afdøde morfar. Han ser stadig et stort forbillede i sin mormor, Birgit Nielsen, der i en alder af 76 fortsat nyder at give den gas på to hjul. Og hendes garage er et af de faste omdrejningspunkter i Emils livs.

27-årige Emil Christensen fra Odense er bidt af mekanik. Ja, mekanikken er sågar det gennemgående motiv på de tatoveringer, der dækker hans arme.

– De er skrækkelige, bemærker Emils mormor, Birgit Nielsen på 76 år, med et smil og en let hovedrysten, der dog på ingen måde formår at slå skår i den muntre stemning denne dag i Birgits hjem i Odense-forstaden Næsby.

Lighederne mellem mormor og barnebarn er nemlig langt større end forskellene. Ikke mindst deler de en brændende interesse for motorkøretøjer – i særdeleshed dem af det ikoniske mærke Harley-Davidson.

– Faktisk har hele familien en svaghed for motorcykler. Mine tre børn, Christina, Jesper og Claus på 52, 50 og 48 er alle med på vognen. Christina er mor til Emil, og også Emils far, Martin, er vild med de tohjulede maskiner. Senest er Emils bror, Jeppe, gået i gang med at tage kørekort til motorcykel, fortæller Birgit.

Både hun og Emil har tidligere optrådt i nærværende blad, og også dengang var det Harley-maskiner, det handlede om.

– I slutningen af september 1995 havde vi besøg af en journalist og en fotograf fra Familie Journal. Anledningen var, at jeg i en alder af 50 havde taget motorcykelkørekort, husker hun.

I artiklen, som blev bragt i februar 1996, medvirkede også Birgits nu afdøde ægtemand, Freddy, samt en blot 1-årig Emil. Og da Emil i foråret 2022 for Gud ved hvilken gang sad og nød de herlige, gamle billeder og den opløftende historie, fik han den idé at kontakte bladet og spørge, om ikke det kunne være sjovt at følge op på sagen.

– Jeg er nærmest vokset op i mormors og morfars garage. Min morfar lærte mig alt om mekanik, og både han og mormor var min største inspiration i barndommen. Den dag i dag er mormor stadig et stort forbillede. Hun er sejere end de fleste.

Nu på nyere Harley

Og noget er der om snakken. Eksempelvis ligner den tidligere dagplejemor ikke en kvinde, der gik på pension for hele 12 år siden. Hun gør nemlig en del for at holde alderdommens små og store skavanker på afstand.

– Jeg styrketræner to gange om ugen og har gjort det i snart 30 år. Men jeg overdriver ikke min træning. Jeg synes bare, det er rart at kunne klippe hækken uden at gå helt omkuld bagefter, fortæller Birgit, som ydermere får sin krop i omdrejninger en gang om ugen på et linedancehold.

At køre motorcykel er i nogles øjne en hobby for de modige. En tur på en Harley i fuld fart er dog det rene vand i sammenligning med Emils daglige job som installation supervisor hos Vestas.

– Jeg leder et team, der opsætter vindmøller. Jeg opholder mig skiftevis i Danmark og Finland, hvor møllerne bliver sat op, og når teamet arbejder i 135 meters højde, er jeg altid med dem deroppe. Det er strengt taget ikke noget, jeg skal. Men nu er jeg jo bidt af alt, der er mekanisk. Og det er rart at opleve med sine egne øjne, at alting foregår, som det skal, fortæller han.

Den Harley-Davidson, Emil kører på i dag, har været i familiens eje i en lang årrække. Den er fra 1978 og af typen Sportster Ironhead 1000, og det var netop den maskine, hans mormor tronede på i 1995, da Familie Journal var en tur forbi.

– Jeg overtog den i sommeren 2021. Mormor havde ikke brugt den i 11 år, men jeg købte et nyt batteri til den, og så startede den så let som ingenting.

Birgit kører nu på en Harley af typen Sportster 1200 fra 2005.

Galleri: Mormor er sejere end de fleste

– Den er længere, tungere og har større hjul end den gamle Ironhead. Det betyder, at jeg rent faktisk ikke kan rejse min maskine op på egen hånd, hvis den vælter. Jeg gør derfor alt for, at det ikke sker. Og når jeg stiller den fra mig, overvejer jeg altid, om der nu er plads nok til, at jeg selv kan vende den og komme derfra. Hvis uheldet alligevel er ude, venter jeg simpelthen på, at der kommer nogen, som kan give mig en hånd. Folk er altid utroligt søde og hjælpsomme. Særligt, hvis man ikke har vest og rygmærke på, siger hun.

Knallertklubben

Langt de fleste af Birgits køreture i den fynske natur foregår i dag uden andet selskab end de kvidrende fugle omkring hende.

– Som oftest er det småture på 20-30 kilometer. Men jeg er naturligvis også medlem af Harley-Davidson Club of Denmark, og vi har en del større fællesture. Min mand gik bort i 2005, men to år tidligere nåede vi heldigvis at få den helt store oplevelse sammen, da vi var på en stor tur gennem USA med en masse andre motorcyklister i anledning af Harley-Davidsons 100 års jubilæum. Vi havde vores søn Claus med, og vi kørte omkring 9.000 kilometer i løbet af fem uger.

Mens Birgit er helt og aldeles til Harley, er Emils glæde ved motorkøretøjer bredere og omfatter også en helt anden kategori af tohjulede maskiner.

– Allerede som 9-årig begyndte jeg at køre banekørsel med Puch Maxi-knallerter. Senerekørte jeg også motocross og deltog i flere Danmarksmesterskaber på baner i hele landet. Gennem hele min ungdom har jeg skruet løs på diverse maskiner og lavet alle de fiksfakserier, det er muligt at lave med knallerter. I dag er jeg formentlig indehaver af landets hurtigste Puch Maxi. Det har kostet mig 60.000 kroner at bygge den om.

Puch Maxi-interessen dyrker han i knallertklubben Maxi Maniacs, som lægger beslag på en god del af hans fritid.

– De gamle knallerter er blevet in i løbet af de senere år. Især efter, at værten Peter Ingemann lavede programserien ”Ingemann og Vestkysten” på TV 2 og blandt andet var på besøg i vores klub. Som Puch Maxi-entusiast oplever man støtte og sympati fra folk på en helt anden måde, end man gør som motorcyklist. Folk ved godt, at vi ikke er farlige, og uanset hvor meget larm og pjat vi laver, griner de bare ad os.

Birgits garage med værkstedet rummer ikke sjældent hele otte tohjulede maskiner på en gang, og særligt Emils knallerter optager plads.

– Så må vi flytte syv af dem, når vi skal have fat i den bagerste. I perioder opholder jeg mig dagligt hos mormor – gerne fra morgen til aften, når min tid er til det. Jeg elsker at gå og rode med maskinerne. Puch Maxi’erne ligner ikke knallerter længere efter, at de er blevet ombygget og har fået lange forgafler. Derudover servicerer jeg også resten af familiens motorcykler. Morfar er her jo ikke længere til at gøre det, så det hverv har jeg overtaget fra ham, siger Emil.