”Det er bare ærgerligt, men du må lære at leve med det.” Sådan var beskeden til Vibeke Pedersen, da hun afsluttede behandlingerne hos øjenlægen på Aarhus Universitetshospital i maj i år.
Hvordan kan man lære at leve med, at man fra den ene dag til den anden pludselig ikke kan se med det højre øje, og at man bestemt ikke skal regne med, at det bliver bedre?
Vibeke er 30 år, gift med Kim og mor til Klara på 1½ år, og hun arbejder som ergoterapeut. Hun havde fået diagnosen AMD (også kaldet åreforkalkning) – en øjensygdom, der for det meste rammer ældre mennesker – og oveni en nethindebetændelse på det samme øje, som måske kunne smitte det raske venstre øje. Hvis det skete, ville hun være næsten blind.
Sådan var det i maj i år. Nu ser det fuldkommen anderledes ud. Vibeke har fået 75 procent syn på det dårlige øje, betændelsen er væk, og Vibeke er stort set fri for sin migræne, som hun har haft i mange år. Alt sammen fordi hun bestemte sig for, at hun ville prøve en anderledes behandling.
Næsten blind
Da Vibeke var 7 år, havde hun minus 12 på begge øjne. Da hun voksede til, fik hun samtidig migræne to-tre gange om året. Migrænen kom og gik, men pludselig en dag kunne det lade sig gøre at operere for nærsynethed. Det blev en helt ny verden for Vibeke, da hun for otte år siden blev opereret og pludselig kunne se almindeligt.
Derfor vidste hun også, at der var noget helt galt, da familien begyndte at se sløret ud, og huse og gader bøjede og bugtede sig, som de ikke plejede at gøre. Vibeke tog til øjenlægen, der straks henviste hende til hospitalet i september sidste år. Undersøgelsen viste, at Vibeke havde fået AMD, hun havde kun 5 procent af synet tilbage på højre øje.
Behandlingen bestod af tre gange indsprøjtninger i øjet med en medicin, der skulle stoppe forandringer i øjet med en måneds mellemrum. Vi var færdige i december, men jeg kunne ikke se nogen forskel, og det kunne lægerne heller ikke, siger Vibeke.
I stedet for havde Vibeke fået flere migræneanfald hver måned, og i slutningen af december havde hun så ondt i øjet, at hun måtte have akutlæge. Det viste sig, at Vibeke nu også havde fået nethindebetændelse, der skulle behandles med binyrebarkhormon i en måned. Derefter fortsatte behandlingen en gang om måneden med flere stik i øjet, flere smerter og flere sygedage – men Vibeke kunne stadig ikke se med det ene øje.
– Nu var jeg for alvor bange, fordi jeg nu også havde fået nethindebetændelse, som kunne smitte det andet øje. Hvis det skete, ville jeg blive blind, og så ville jeg først miste mit kørekort og så mit job, foruden at hele mit liv ville ændre sig nok så meget.
Heldigvis havde Vibekes svigermor hørt et foredrag om AMD. Der var noget med en akupunkturbehandling, der kunne hjælpe, havde hun hørt. På den måde kom Vibeke i kontakt med Thomas Borgå i Akupunkturhuset i Skive. Han er akupunktør og har arbejdet meget med AMD-patienter.
Akupunktur
Inden behandlingen gik i gang, fik Vibeke sit syn kontrolleret hos optometrist Hans Bleshøy, der fortalte hende, hvad hun jo godt vidste: Hun havde kun
5 procent syn på det dårlige øje.
– Jeg fik den første akupunkturbehandling den 2. juni. Bagefter bad Thomas mig om at undgå mælkeprodukter og anbefalede mig en speciel grønsagsjuice og vitaminer. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig skeptisk. Hvordan skulle nåle og ingen mælk hjælpe på mit syn?
Efter 15 behandlinger sendte Thomas hende til kontrol hos Bleshøy igen.
– Synsprøven viste, at jeg havde 75 procent syn på højre øje. Stort set normalt syn. Der var heller ingen nethindebetændelse mere. Det var fuldstændig fantastisk, siger Vibeke.
Fantastisk er det rette ord for Vibekes behandling. Siden er hun blevet kontrolleret hos øjenlægen, der også kan se den kraftige forbedring, men derudover har han ikke nogen forklaring. Til gengæld har hele forløbet fået den tavse vestjyde Vibeke til at sige sin mening:
– Jeg har haft fuld tillid til og tro på autoriteterne i sundhedsvæsenet hele mit liv. Lægerne gør jo deres bedste, har jeg tænkt. Nu ved jeg, at der også findes andre behandlingsmetoder end medicin og kirurgi, der kan hjælpe, og jeg vil aldrig mere finde mig i, at nogen siger til mig ”det må du lære at leve med,” siger Vibeke. n
